s.154

Sandnes.

Dette ved lov af 14 april 1860 oprettede ladested er beliggende i Høiland herred ved Gandeelvens udløb i Gandefjordens inderste del, efter landeveien 14 km. fra Stavanger og 64 km. fra Egersund, med jernbanen 15 km. fra førstnævnte, 61 km. fra sidstnævnte sted.

Arealet, hvis grænser er bestemte under en ved res. 6 april 1861 approberet aastedsforretning, udgjør ialt 81 ha., hvoraf ca. 30 ar er udlagt til torv, Bebyggelsen, der strækker sig i en lang linje paa vestsiden af fjordbunden mellem denne og et i vest opstigende bakkedrag, slutter sig næsten helt til den gjennem byen førende hovedvei, idet der kun findes antydninger til begyndende sidegader. Den samlede længde af gader og veie blev i 1882 opgivet til omtrent 3 ½ km., hvoraf ca. 3 km. faldt paa selve hovedveien. Af brolægning havdes i samme aar endnu kun 100 meter fortaug; i 1886 og 1887 er dog yderligere omtrent 750 m. fortaug bleven belagt med heller. Anlægget af jernbanen, der, ligesom landeveien, passerer gjennem byen efter hele dens længde, har nødvendiggjort en fuldstændig omregulering af stedets grunde for den fremtidige bebyggelse; den nye plan er approberet ved res. 2 aug. 1877. De beboede

s.155

huses antal var i 1875 166, medens det ved udgangen af 1886 opgives til 201. Der findes næsten udelukkende smaa træbygninger, men bebyggelsen gjør et godt indtryk, og de fleste huse ser velstelte ud. Den hele takstsum for brandforsikrede bygninger udgjorde ved udgangen af 1885 kr. 766,840, medens den i 1880 var kr. 769,620, 1875 kr. 407,840 og 1870 kr. 265,640. Gadebelysningen besørges ved nogle faa, for tiden 8, petroleumslygter. Kloakanlæg findes ikke, ligesaalidt som offentligt vandverk; derimod eksisterer flere større private vandledninger med godt vand og ikke saa ubetydeligt tryk.

Stedets havn dannes af selve Gandefjordens inderste bugt og er rummelig og god, ligesom farvandet idethele er rent. Af brygger og kaianlæg findes tilsammen 700 meter, hvoraf dog en del er bebygget med pakboder.

 

I geistlig henseende hører ladestedet til Høiland‑ prestegjæld, under hvilket det nu i henhold til res. 23 september 1880 udgjør et eget annekssogn. Den i prestegjældet. ansatte residerende kapellan har bopæl i byen (jfr. res. 13 okt. 1884). Jurisdiktionelt henligger denne under Høiland tinglag og Jæderen sorenskriveri, men danner egen kommune (jfr. res. 21 februar 1863), hvis magistratsforretninger for tiden er overdragne fogden i Jæderen og Dalene (res. 26 mai 1866), og hvis kommunale bestyrelse bestaar af 4 formænd og 12 repræsentanter. Den er sædet for distriktslægen i Sandnes distrikt og har ifølge res. 7 novbr. 1874 sit eget apothek. Sundhedsforskrifter er approberede ved res. 27 septbr. 1866, og brandvæsenet er ordnet vel regl. 29 januar 1867 og 7 juni 1880. Henliggende under Stavanger tolddistrikt er ladestedet station for en undertoldbetjent og en rorskarl ; ligeledes har havnevæsenet ansat en havnefoged. Postaabneri blev oprettet fra 1 juli 1849 og statstelegrafstation fra 1 juli 1872; den sidste blev dog atter nedlagt, da jernbanen i 1878 overtog at besørge korrespondancen.

 

Blandt offentlige bygninger eller indretninger merkes:

Kirken, en ganske smuk 28 m. lang og 12 til 13 m. bred murstensbygning med taarn, opført i 1881‑82 (indviet 6 juli 1882) og beliggende i den søndre del af ladestedet. Den har noget over 600 siddepladse, eies af menigheden og har kostet ca. kr. 26,000, tilveiebragt ved laan af oplysningsvæsenets fond. Kirkekassen eier en pantobligation i gaarden Vestly i Ly tinglag paa kr. 1950, hvoraf oppebæres 5 % rente. De uvisse indtægter andrager til omkring kr. 100 aarlig.

Foruden kirken har byen 2de bedehuse, af hvilke det nyeste »Elim«, der indviedes den 30 novbr. 1879, afgiver et rummeligt og smukt forsamlingslokale. Fremdeles har methodisterne bygget sig et eget kapel. Anlæg af egen begravelsesplads tillodes ved res. 15 septbr. 1882.

Sandnes skole er en kombineret høiere og lavere almueskole. Den lavere skole har 6 etaarige, den høiere 2 toaarige klasser, af

s.156

hvilke den nederste er parallel med 5te og 6te almueskoleklasse. I den høiere afdeling undervises efter middelskolens plan saa langt som til og med 5te middelklasse. Der er for tiden omtrent 300 elever (hvoraf 27 i den høiere skole) samt, foruden bestyreren, 3 lærere og 1 lærerinde. Skolen holdes i 2 bygninger, den ene opført i 1866 og indeholdende 3 klasseværelser samt bestyrerbolig, den anden bygget i 1878 og afgivende 2 skoleværelser tilligemed lokale for kommunebestyrelsen. Begge bygningers samlede kostende opgives til ca. kr. 13,000.

En arbeidsskole for gutter, oprettet i 1886 ved privat subskription og tilskud af ølsamlaget, staar under skolekommissionens tilsyn, men har egen bestyrelse. Den har 50 elever i 4 særskilt medende partier med tilsammen 400 undervisningstimer.

Af foreninger eller selskaber kan merkes en i 1865 stiftet totalafholdsforening, der har vundet stor tilslutning og for en ikke ringe del tilskrives æren for den herskende gode ædruelighedstilstand; den tæller for tiden 380 voksne medlemmer foruden 246 børn og har sit eget forsamlingslokale, indkjøbt i 1873. Desuden findes en goodtemplarloge, oprettet i marts 1885, med omtrent 70 medlemmer og en børneloge med 50 børn. Et den 19 januar 1881 stiftet arbeidersamfund, der har benyttet lokale sammen med afholdsforeningen, talte i 1882 ca. 60, men i 1887 alene 40 medlemmer. I 1878 oprettedes en ynglingeforening, som dog ikke vilde trives, og dens medlemsantal svandt efterhaanden ind; i 1887 gik den over til en ungdomsforening, der tæller 100 deltagere af begge kjøn og synes at omfattes med voksende interesse. En i syttiaarene dannet handelsforening sygnede ogsaa hen, da dens bestemmelser om lige udsalgspriser ikke blev overholdte. Den saakaldte understøttelsesforening, der stiftedes den 1 mai 1858, er en syge‑ og begravelseskasse, bygget paa maanedlige bidrag af 20 øre. Den talte ved udgangen af 1885 62 medlemmer og eiede en liden beholdning paa henimod kr. 1000.

En assuranceforening for søfolks tøi blev grundlagt i 1874 med en aktiekapital af kr. 750, forsikrede i sidste regnskabsaar (1 marts 1886‑28 febr. 1887) et beløb af kr. 10,750 og havde en indtægt af kr. 566, hvoraf kr. 323 i præmier, resten renter. Dens opsparede beholdning androg ved aarets udgang til kr. 5710.

I august 1887 stiftedes en ny gjensidig brandforsikringsforening for indbo, løsøre og varer, i hvilken der til aarets udgang var indmeldt for omkring kr. 50,000.

Sandnes sparebank oprettedes i 1876 med et grundfond af kr. 8000, dannet ved indskud paa kr. 100, der indtil videre skulde henstaa uopsigelige. Indskudskapitalen udgjorde i 1880 kr. 112,656, men var ved udgangen af 1886 steget til kr. 344,215, fordelt paa 918 kontrabøger, hvorhos banken havde en formue paa kr. 16,435.

 

Den hjemmehørende befolkning talte ved udgangen af 1885 1648 individer, mod 1507 i 1875 og 1000 i 1865.Det til-

s.157

stedeværende folketal var i 1885 1578 og i 1875 1468. Den sterke fremgang, der viste sig i 1875, skyldtes vistnok for en stor del arbeidet paa Jæder‑banen, som aaret i forveien var sat i gang. I de senere aar har tilveksten været betydelig mindre.

Dissenternes antal opgaves i 1875 at være 22, hvoraf 17 methodister. Efter folketællingslisterne fandtes der s. a. 4 embedsmænd, 9 bestillingsmænd, 21 handlende med 16 betjente, 68 haandverkere med 81 svende og drenge, 8 skibsførere, 34 styrmænd og matroser samt 91 tjenere. I 1885 var der 2 embedsmænd, 11 bestillingsmænd, 26 handlende med 16 betjente, 70 haandverkere med 74 arbeidere, 9 skibsførere, 35 sømænd og 75 tjenere. Paa magistratens fortegnelse over næringsdrivende borgere var i 1875 opført 30 handlende og 7 skippere, i 1885 henholdsvis 39 og 12.

Antallet af ladestedets stemmeberettigede borgere var ved sidste formandskabsvalg 116.

 

Byens vigtigste næringsveie er handel og industri. Det paa stedet handlende opland bestaar væsentlig af Høiland, Haaland, Gjesdal og Høle herreder samt de nærmest liggende dele af Klep, Time og Bjerkreim. For disse distrikters overakud af landmandsprodukter, navnlig havre og havregryn, poteter og smør, danner Sandnes det naturlige marked, medens de til gjengjæld her forsyner sig med de fleste fornødenhedsgjenstande af fremmed tilvirkning. Specielt er det fra Sandnes, at størstedelen af det skovbare Jæderen tilfredsstiller sit betydelige behov af træmaterialier. Hovedsagelig hentes disse fra Mandal og Østlandet; noget kommer dog ogsaa fra Ryfylkes skovbygder, nemlig endel smaat rundtemmer samt korte, brede bord (»fjordbord«). Byens omsætning har hidtil befundet sig i stadig fremgang, saameget mere som stedets varepriser ansees billigere end Stavangers. De almindelige gjenstande for butikhandelen henter Sandnes væsentlig fra sidstnævnte by, medens det igjen selv har temmelig udstrakte forbindelser med de udover Jæderen etablerede landhandlere. Stedets direkte handel med udlandet er derfor ikke meget betydelig, og værdien af den samlede omsætning er for de senere aar beregnet til henimod kr. 140,000, hvoraf noget over kr. 70,000 falder paa importen og ca. kr. 65,000 paa eksporten. De vigtigste indførselsartikler er stenkul (1884: 28,000 hl., 1885: 30,000 hl., 1886: 35,000 hl.) samt jord og ler til stentøifabrikationen (aarlig 20 à 25,000 kg.); i mindre mængder indføres rug, kaffe, uldvarer, linolje, sæbe og farvevarer. Udførelsen omfatter saagodtsom udelukkende saltet sild (1884: 4487 hl., 1885: 5876 hl., 1886: 3923 hl.) og pottemagerarbeide (1884: 65,000 kg., 1885: 60,000 kg., 1886: 94,000 kg.), den førstnævnte artikel i henseende til værdi flerdobbelt overstigende den sidste. I sekstiaarene, medens endnu vaarsildfisket florerede, var sildeeksporten adskillig større ; hvad der nu udføres af denne vare, er hovedsagelig et produkt af stedets deltagelse i sommersildfisket i det nordenfjeldske, tildels ogsaa paa Island.

s.158

Den samlede værdi af indførsel og udførsel har siden 1866 udgjort:

 

                                                            .

                                                           

 

Brændevinshandel kan ifølge en for byen given speciel lov af 13 decbr. 1862 ikke finde sted uden kongelig bevilling. Udskjænkningen af øl, vin m. m. er overdraget et i 1879 oprettet samlag, som har 2 bevillinger. Smaasalg af øl m. v. er gjenstand for bevilling (res. 24 okt. 1882).

I overensstemmelse med importens og eksportens natur ankommer de fra udlandet med ladning indtræffende skibe især fra engelsk kulhavn, medens de afgaaende ladninger søger kjøbere i Sverige og tildels østersøhavnene. Imidlertid indskrænker farten til og fra udlandet sig til omkring et snes fartøier om aaret, hvilke saagodtsom alle indehar ladning ved ankomsten, medens i regelen mindst halvparten forlader stedet uden saadan. Derimod er byens indenrigske skibsfart forholdsvis temmelig betydelig. Alene af seilfartøier indtraf der paa havnen i 1885 fra indenrigske steder et antal af 574 dr. 12,777 tons (hvoraf 399 dr. 8359 tons med ladning), medens der afgik 555 fartøier dr. 12,282 tons (hvoraf 358 dr. 7365 tons med ladning). Det er, som det vil sees, for størstedelen smaaskuder paa omkring 20 tons, som hovedsagelig farer paa Stavanger, Bergen og Ryfylkes fjorddistrikter. Mellem Sandnes og Bergen har en 4‑5 jagter i de senere aar vedligeholdt en uafbrudt fart, sommer og vinter, for at hente flydende gjødning til Jæderbygderne fra Bergens pudretfabrik. En i ladestedet hjemmehørende liden dampbaad paa 55 tons underholder daglig forbindelse med Stavanger og udstrækker et par gange om ugen sin fart til Høgsfjorden.

De øvrige i Sandnes hjemmehørende fartøier er alle seilskuder, mestendels smaa og sysselsatte i kystfart. Deres antal var ved udgangen af 1885 50 med en samlet drægtighed af 2381 tons og en besætning af 205 mand, deraf 8 skibe over 50 tons paa tilsammen 1479 tons, resten altsaa paa gjennemsnitlig lidt over 20 tons. I de allersidste par aar er imidlertid flere store skibe indkjøbte, og ved udgangen af 1887 opgives stedets handelsflaade til 53 fartøier, drægtige tilsammen 5282 tons.

Af industrielle anlæg fandtes der ved udgangen af 1885 4 teglverker, nemlig Sandnes gamle teglverk (12 arbeidere), anlagt i slutningen af forrige aarhundrede, Altona (20 arb.) fra ca. 1850, Nynes (20 arb.) og Gand (30 arb.), begge anlagte i begyndelsen af syttiaarene. Gand verk har hoffmansk ringovn, og saavel dette som Nynes verk bruger dampmaskine til at arbeide leret med; de øvrige drives paa ældre vis. De forarbeider tilsammen antagelig

s.159

omkring 3 mill. stykker mur‑ og tagsten, som afsættes dels til de omliggende landdistrikter, dels til Stavanger, Haugesund og Bergen; navnlig gaar der til sidstnævnte by en stor mængde mursten. Med Gand teglverk er der forbundet et større potteri (16 arb.), der ligesom et mindre, men meget ældre anlæg af samme art (med 5 arb.) forarbeider brunt stentøi, som forsendes rundt det hele land og tildels ogsaa til Sverige. Transporten af disse forskjellige artikler optager en flerhed af stedets smaafartøier. Siden 1875 eksisterer der et lidet maskinverksted, hvis tilvirkning af landbrugsredskaber finder afsætning over det hele land, og i 1887 anlagdes en fabrik for nedlægning af hermetiske madvarer, hvilken skal sysselsætte 4 arbeidere.

Ogsaa haandverksvirksomheden har været af forholdsvis betydeligt omfang, og stedet talte i 1875, som allerede oplyst, 68 mestere med 81 arbeidere, hvilket er ikke ubetydeligt over byernes forholdsmæssige middeltal. Tidligere har især snedkerne fundet en indbringende beskjæftigelse ved en udstrakt forfærdigelse af simplere møbler, hovedsagelig til afsætning udover Jæderen. Smedehaandverket siges i den senere tid at være i fremgang; ligeledes findes flere garverier i god virksomhed.

Et fællesmeieri oprettedes i 1883 dels til melkeforsælgning, dels for at tilvirke smør og ost. Det modtog i 1886 335,070 kg. (1885 298,000 kg., 1884: 235,000 kg.) melk, kjernede 8449 kg. (1885: 7703 kg., 1884: 5972 kg.) smør og ystede 4822 kg. (1885: 3790 kg., 1884: 2386 kg.) mager ost. Smørret er omtrent udelukkende bleven afsat til England. Med meieriet har siden 14 okt. 1884 været forenet en af »Selskabet for Norges vel« underholdt meieriskole, som aarlig optager 4 elever til et etaarigt kursus.

 

Bykassens indtægter og udgifter har i aarene 1884‑86 andraget til følgende beløb:

                                                                                                                                   

s.160

Byens gjæld androg ved udgangen af 1886 til kr. 17,780 (hvoraf kr. 16,380 til oplysningsvæsenets fond), hvortil endnu kommer kr. 3750 som rest paa det til Jæder‑banen tegnede bidrag, oprindelig stort kr. 10,000. Samtidig opføres kommunens formue til kr. 55,300 hvoraf kirken kr. 26,000 og skolebygningerne kr. 14,000.

Ladestedets formues‑ og skatteforhold belyses ved følgende tal:                                            

 

Formuesskatten udlignedes i sidstnævnte aar med kr. 1,60 pro mille og indtægtsskatten med kr. 8,20 pr. 100 kr. skatbar næring.

For tidsrummet 1865‑83 belyses de ovenfor omhandlede forhold ved efterstaaende opgaver:

 

 

Havnekassen havde i 1886 en indtægt af kr. 283 i toldprocenter og kr. 30 i skibsafgifter m. v., medens udgifterne alene beløb sig til kr. 51. Dens beholdning ved aarets udgang var kr. 353.

Legater findes ikke.

 

Ifølge matrikulen af 1668 var der under gaarden Nedre Trones 8 strandsiddere og under Øvre Trones 4 husmænd »ved Stranden boende, som sig mest af Søen nærer«. Strandstedet maa altsaa den gang have været meget ubetydeligt, ligesom Sandnes heller ikke nævnes, hverken i nævnte matrikul eller i de Fines beskrivelse af 1745. Krigsraad Flor omtaler derimod under sin reise i 1810 stedet som en ladeplads, hvor et tegl‑ og murstensverk var i god drift, og i 1825 talte strandstedet sammen med Trones‑gaardene 252 beboere i 55 familier, der nærede sig ved søfart, haandverks‑ og dagarbeide, ligesom der var nogle smaafartøier hjemmehørende. I 1835 var indbyggerantallet steget til 300 og i l855 til 440. Allerede ved res. 27 aug. 1847 var bygningsloven af 1845 bleven gjort gjældende for strandstedet, hvis omraade dog først nærmere fastsattes ved en beslutning af kommunebestyrelsen, approberet ved res. 19 juli 1858.