s.78

Kommunal husholdning, skole- og fattigvæsen.

Kommunal husholdning.        Amtskommunens indtægter og udgifter for de tre sidstforløbne budgetaar (amtsskolekassen undtaget) vil sees af følgende sammendrag af de i de trykte amtsformandskabsforhandlinger meddelte fogedregnskaber:

 

                       

Til oversigt over budgettets stigning hidsættes omstaaende tabel, der for hvert 5te aar siden 1840 indeholder opgave over de af amtsformandskabet paa de vigtigste konti bevilgede beløb, forsaavidt disse er beregnede til udgift for amtskassen, altsaa med fradrag af tilskud fra det offentlige. Opgaverne er for aarene indtil og med 1885 hentede fra J. Grude's bog: Amtsformandskabet i Stavanger amt 1838-1887. Stavanger 1887.

s.79

 

Den til dækkelse af disse udgifter paa matrikulen udlignede skat udgjorde i 1840 kr. 2,07, 1855 og 1860 kr, 2,93, 1870 kr. 4,40, 1875 kr. 6,60, 1880 kr. 8,70 og 1885 kr. 6,00 pr. skylddaler og i 1886 og 1887 kr. 3,51 pr. skyldmark. I alle de 3 sidstnævnte aar er derhos foruden matrikulskatten i henhold til skattelovens §7 hvert aar udlignet kr. 54,537 paa herrederne.

Amtskommunens laanegjæld udgjorde ved udgangen af 1885 kr. 61,000, hvoraf kr. 46,000 til oplysningsvæsenets fond. De laaneoperationer, der i de to sidste regnskabsaar kan sees at være foretagne, staar i forbindelse med den i 1885 fattede bestemmelse om amtsskattens delvise udligning paa herrederne, da amtskommunen forsaavidt maa staa i forskud for herredskasserne. Foruden den egentlige laanegjæld havde amtskommunen endnu til rest at betale kr. 25,000 af det i sin tid til Jæderbanen tegnede bidrag. Amtskommunens formue opføres samtidig med ialt kr. 165,822, hvoraf kr. 11,322 i udestaaende fordringer, kr. 120,000 i faste eiendomme (fordelt med ligestore beløb paa fængselsbygningen, sygehuset og landbrugsskolen) samt endelig kr. 34,500 i indbetalte jernbanebidrag.

Amtsskolekassens indtægter var i 1884‑85 kr. 24,703, 1885‑86 kr. 24,772, 1886‑87 kr. 15,469, hvoraf oplysnings­væsenets fonds bidrag henholdsvis kr. 18,527, kr. 18,527 og kr. 9,264 og amtskommunens tilskud i alle tre aar Kr. 6,176. Dens udgifter var i 1884‑85 kr. 27,338, 188.5‑86 kr. 24,583 og 1886‑87 kr. 22,393.

 

Af herredskassernes kontante indtægter og udgifter meddeles efter den under arbeide værende officielle kommunalstatistik følgende sammendrag:

s.80

 

Til oplysning om herredernes formues‑ og skatteforhold hidsættes følgende tabel, der indeholder et sammendrag for amtets landdistrikter:

 

 

Som det vil sees, er der gjennemgaaende en meget betydelig forskjel mellem de skattebeløb, der ifølge denne opgave er besluttet udlignede, og de summer, som efter den næstsidste tabel virkelig er komne til indtægt i herredskasserne. Denne forskjel skriver sig naturligvis for en ikke ringe del fra restancer, men hidrører dog

s.81

væsentligst fra, at en betydelig kvotadel af de udlignede skatter afgjores paa anden maade end ved kontant indbetaling, nemlig ved overtagelse af lægdshold og naturalpræstationer til fattigvæsenet. Værdien af disse ydelser er for 1884 opgivet til kr. 51,591 og for 1885 til kr. 51,358. Den store forøgelse af herredsskatterne i 1886 har, sin naturlige forklaringsgrund i den fra dette aar af paa herrederne udlignede amtsskat.

Aarene før 1884 er paa grund af de nye skattelove lidet skikkede til sammenligning med den senere periode. Man indskrænker sig derfor til at meddele følgende tabel, der for tidsrtimmet 1851‑83 indeholder en opgave over den ved ligningerne antagne formue (for uvis vedkommende der dog mangler oplysning for 1865 og tidligere aar) samt over de vigtigste kommunale skatter:

 

 

Under opgaven over udlignet herredsskat er her fra og med 1875 tillige medtaget skatten til de særskilte kirkekasser, hvilken i 1883 androg til kr. 8748.

Med hensyn til herredsskatternes fordeling paa de forskjellige skattefundamenter har Stavanger amt været blandt dem, som, navnlig for fattigskattens vedkommende, er gaaede i spidsen for en sterk udnyttelse af de personlige skatter. Allerede i 1865, da som gjennemsnit for det hele rige omtrent 58 pct. af samtlige kommunale skatter (herreds‑, fattig‑ og skoleskat) blev udlignet paa matrikulskylden og kun 42 pct, paa formue og næring, var forholdet i Stavanger amt temmelig nær det omvendte, og man har i det følgende tidsrum i dette distrikt fortsat med efterhaanden at lette matrikulen, saaledes at den i 1875 alene bar 24 pct. og i 1885 endog kun 15 pct. af de udlignede kommuneskatter, medens det tilsvarende forhold for rigets bygder overhovedet i de samme aar var henholdsvis 38 pct. og 26 pct. Som personlig skat (paa formue og næring) udlignedes saaledes i Stavanger amt i 1875 76 pct. og i 1885 85 pct., gjennemsnitlig i rigets bygder derimod i 1875 62 pct. og i 1885 74 pct. af ovennævnte skatter:

Af den for 1887 udlignede personlige skat, ifølge ovenstaaende tabel ialt kr. 302,348, blev kr. 60,731 lignet paa formuen og kr. 241,617 paa indtægten. Da herredernes samlede skatbare indtægt i samme aar androg til kr. 3,570, 700, bliver den for amtets bygder

s.82

gjennemsnitlige skattebyrde omtrent Kr. 6,50 pr. 100 kr. skatbar indtægt. De sterkest beskattede bygder er Sogndal, Helleland, Ogne, Klep, Hetland, Fossan, Aardal, Hjelmeland, Fister, Tysvær og Skjold, samtlige med 9 à 12 kr. skat pr. 100 kr. indtægt, hvorimod Lund, Heskestad, Egersund, Time, Gjesdal, Haaland, Strand. Saude, Avaldsnes, Torvestad og Skaare havde en ringere skattebyrde end den gjennemsnitlige.

Landkommunernes samlede gjældsbyrde beløb sig ved udgangen af 1885 til kr. 248,160, hvoraf kr. 174,200 egentlig laanegjæld og kr. 73,960 vedtagne, men endnu resterende jernbanebidrag. Samtidig opgies deres samlede formue til kr. 1,234,641, hvoraf kr. 72,501 i udestaaende kapitaler, kr. 1,077,470 i faste eiendomme og kr. 84,670 i andre aktiver. Beløbet for de faste eiendomme fordeler sig igjen saaledes: Kommunelokaler kr. 8,200, kirker og kirkegaarde kr. 641,560, kirkegods kr. 18,800, andel i prestegaardsbygninger kr. 11,750, klokkergaarde kr. 38,000, skolehuse kr. 289,370, lærerjord kr. 17,640, fattiggaarde kr. 33,800 og andre faste eiendomme kr. 18,350.

 

Skolevæsen.   I henseende til skolevæsen var amtets landdistrikt i 1885 delt i 428 skolekredse med ialt 11,348 skolepligtige børn, hvoraf 9662 (88 pct.) underviste i faste skoler. Som regel er fastskolen nu at betragte som eneraadende over hele Jæderen, Karmøen og andre mere gunstig stillede distrikter. Derimod er i de fleste bygder i det indre Ryfylke samt i et par herreder i Dalene endu omgangsskoler meget hyppige. Ialt fandtes der af saadanne 125, hvoraf 23 i det sydlige og 102 i det nordlige fogderi. Af de faste skoler holdtes 214 i skolehuse, tilhørende skolevæsenet, og 89 i leiede lokaler. Den lovbefalede skoletid udgjorde i middeltal 60 dage for hvert barn, af hvilke gjennemsnitlig 5,7 dag eller 9,5 pct. blev forsømte. Merkelig nok er skolesøgningen idetheletaget ikke saa god i Jæderen og Dalenes fogderi som i Ryfylke, hvor i flere bygder, som f. eks. Fossan, Suledal, Vass m. fl., forsømmelserne ikke dreier sig om mere end 5 pct. I kredsskolens frivillige undervisning deltog ialt 2814 eller omtrent 1/4 af samtlige børn. I almueskolens tjeneste virkede ialt 217 lærere og 9 lærerinder. Den aarlige lærerløn var i Jæderen og Dalene gjennemsnitlig kr. 475 og i Ryfylke kr. 500, deri indbefattet værdien af naturalydelser, men ikke kirkesangerindtægter eller statsbidrag i henhold til lov 19 juni 1878 § 3. Lavmaalet af løn blev af amtsformandskabet i 1879 fastsat til kr. 8 ugentlig for lærere og kr. 5 ugentlig for lærerinder; kostholdsgodtgjørelsen bestemtes samtidig til henholdsvis kr. 3,00 og kr. 2,10 pr. uge. Den sidstnævnte norm er lavere end ellers i stiftet, men paa den anden side antages det, at priserne paa de forskjellige livsfornødenheder ogsaa er billigere.

Herredskassernes kontante udgifter til det lavere almueskolevæsen var i aarene 1884‑86 følgende

s.83

 

                                                                                                  

Hertil kommer de udgifter, som ikke udredes af den fælles herredskasse, men af kredsene selv, nemlig til opførelse eller vedligeholdelse af skolehuse, leie af skolelokaler, godtgjørelse for kosthold og herberge til lærerne m. v. samt antagen pengeværdi af diverse naturalydelser, hvilke udgifter i 1885 androg til kr. 3302 i Jæderen og Dalene og kr. 3735 i Ryfylke, altsaa i amtet tilsammen kr. 7037 mod kr, 11,775 i 1880 og kr. 20,608 i 1875. Endelig maa nævnes bidraget til skolevæsenet for de i amtet værende verker og brug, hvilket i 1885 beløb sig til Kr. 4670.

Af smaabørnskoler fandtes i 1885 ialt 47, af almindelige arbeidsskoler 5 og af haandgjerningsskoler 4l, hvoraf 14 alene i Høiland.

Af saakaldte aftenskoler virkede i skoleaaret 1885‑86 ialt 98 med tilsammen 1271 elever ved undervisningens begyndelse og 1161 ved dens slutning. Antallet af undervisningstimer var i gjennemsnit omtrent 95 pr. skole og de samlede udgifter kr. 4407, hvoraf kr. 4124 offentligt bidrag. I skoleaaret 1876‑77 fandtes der tilsammen i amtet ikke mindre end 230 aftenskoler. Antallet er saaledes bleven betydelig indskrænket, men samtidig har man ved at forlænge skoletiden søgt at gjøre kurserne mere effektive. Paa adskillige steder er man i den senere tid begyndt at henlægge undervisningen i disse skoler til dagtimerne; dette var i 1885‑86 tilfældet i 18 skoler.

Siden 1875 har der været igang 2de amtsskoler, en i hvert fogderi og hver med 2 lærere. De holdes afvekslende i de forskjellige bygder og nyder god søgning. Undervisningstiden for gutter 6 maaneder, hvorefter der (siden 1880) holdes et 12 ugers kursus for piger. Hver skole har i de sidste 5 aar været søgt af 30 à 40 gutter og 25 à 30 piger.

Endelig har der i de sidste 5 aar, med bidrag af amtskommune og stat, virket en saakaldet »praktisk jenteskole« til uddannelse af unge kvinder. Denne skole, hvis 1ste kursus aabnedes i marts 1883, holdes paa gaarden Aasland i Time. Den har i de forløbne skoleaar været besøgt af tilsammen 58 elever, hvoraf nogle med dels hel, dels halv friplads.

 

Fattigvæsenet.            Til oplysning om amtets fattigforholde hidsættes følgende tabel, der for hvert af aarene 1876‑84 viser det samlede antal personer, der har, nydt direkte understøttelse af fattigkasserne (hovedpersoner):

 

s.84

 

Med hensyn til den i 1879 stedfundne nedgang i landdistrikterne og sterke tilvekst i byerne maa det haves i erindring, at Stavanger bys territorium fra 1ste januar s. a. blev adskillig forøget ved indlemmelse af endel af Hetland herred. Det aarlige gjennemsnitsantal for ovennævnte periode bliver i amtets landdistrikter 2480, i dets byer 1490, tilsammen 3970. Sammenholdes disse tal med folkemængden i 1875 (idet hensyn tages til den nysomtalte udvidelse af Stavanger), vil man finde, at der af hvert tusinde indbyggere var i bygderne 31 og i byerne 48 fattigunderstøttede hovedpersoner, medens de tilsvarende forholdstal for landets samtlige bygder og byer var henlioldsvis 32 og 52. Amtet er saaledes i denne henseende, ligesom overhovedet de fleste kystdistrikter, hvor jordbruget ikke spiller en alt dominerende rolle, forholdsvis ganske gunstig stillet. Blandt amtets tvende fogderier har Jæderen og Dalene idethele noget flere fattige end Ryfylke, nemlig 33 mod 30 pr. 1000 indb. Gaar man ned til herrederne, vil man finde det mindste antal fattigunderstøttede i Gjesdal (16 pr. 1000), Fossan (20), Strand (22), Fister (22), Skudenes (22), Lund (23), Aardal (24) og Finnø (25), medens antallet er forholdsvis størst i Helleland (35), Saude (35), Haa (36), Sjernerø (36), Bokn (37), Ogne (38), Jelse (38), Netland (41), Sand (41) og Høiland (42).

Den samlede udgift til fattigvæsenet i amtets landkommuner er i den officielle statistik for 1884 opgjort saaledes: Herredskassernes kontante udlæg udgjorde ifølge den side 80 meddelte tabel kr. 135,910. Dertil kommer værdien af lægdshold og naturalydelser, opført med kr. 51,591, samt kr. 7639 som bidrag fra amtets verker og brug, medens man paa den anden side maa fratrække kr. 21,202, som er refunderet herredskasserne af staten, andre kommuner eller private. Som virkelig udgift fremkommer derved et beløb af kr. 173,938, hvilket i gjennemsnit giver noget over kr. 70 for hver af fattigvæsenet understøttet hovedperson.

For byernes vedkommende henvises angaaende de her behandlede forhold til de specielle beskrivelser.