s.70

Kommunikationsvæsen.

I henseende til samfærdselsmidler maa Stavanger amt nu siges at være overmaade vel udrustet. Ikke mindre end 30 af distriktets 37 herreder staar ved jernbane eller regelmæssig dampskibsfart i forbindelse med dets hovedby og vigtigste handelssted, og de bygder, som endnu savner disse befordringsmidler inden sine grænser, har gjennem gode landeveie næsten overalt en kort og bekvem adkomst til by, jernbanestation eller dampskibsstoppested. Selv fra, amtets mest afsidesliggende bygder vil en reise til Stavanger i vore dage kunne foretages paa 10 à 12 timer.

Blandt amtets nyeste og tillige vigtigste forbindelseslinjer er jernbanen Stavanger - Egersund, den saakaldte Jæderbane. Efterat spørgsmaalet om dette anlæg, tildels i forbindelse med tanken paa en hel indlandsbane mellem østlandet og vestlandet, inden de paagjældende distrikter allerede i længere tid havde været paa bane, henvendte herredsstyrelserne i endel af de nærmest interesserede kommuner sig i 1866 til amtmanden med anmodning om at bevirke iverksat de i den anledning nødvendige forberedelser. En generel terrainundersøgelse fandt derpaa sted i 1868, og i 1871 foranstaltedes trafikoptælling langs den paatænkte linje over Jæderen. I løbet af høsten 1873 foretoges den nødvendige detailundersøgelse og opstikning, af linjen, og i mai 1874 blev kgl. proposition om anlægget forelagt stortinget, som derpaa, efter enstemmig indstilling fra vedkommende komité, under 4 juni 1874 gav den begjærte bevilgning. I den paafølgende november maaned sattes arbeidet igang, og under 27 februar 1878 blev den færdige bane aabnet for almindelig trafik. Det oprindelige overslag over anlæggets kostende lød paa kr. 4,428,000, deri indbefattet kr. 44,000 i anledning af en senere besluttet forandring i linjeretningen mellem Egersund og Hel-

s.71

vig, Den endelige udgift gik imidlertid op til kr. 5,180,400, hvoraf kr. 3,782,800 tilskudt af statskassen og kr. 1,381,600 tilveiebragt ved kommunale og private aktiebidrag. Af det sidstnævnte beløb var kr. 600,000 tegnet af Stavanger by, kr. 60,000 af amtskommunen, kr. 206,800 af andre kommuner og kr. 514,800 af private.

Banen, der er bygget med smalt spor (1,067 m.) og lette skinner (17,36 kg. pr. løbende m.), følger fra Stavanger i sydlig retning Gandefjordens vestre bred gjennem Hetland og Høiland til Sandnes, stier derpaa op langs Gandedalen, gjennemskjærer den østlige del af Klep og den vestligste snip af Time, og gaar derefter i en stor bue, først mod S og senere mod SV, gjennem Haa, Ogne og Egersund herreder til ladestedet Egersund. Dens længde er ialt 76,3 km. Paa de sidstnævnte by nærmest liggende 15 km. er linjen lagt gjennem et overmaade sterkt kuperet landskab, som har nødvendiggjort store skjæringer og betydelige sprængninger, og her findes 2 tunneller at henholdsvis 51 og 25 m. længde. Nordenfor Ogne er terrainet som regel fladt, dog tildels noget kuperet, og banen har derfor ikke blot adskillige skarpe kurver, men ogsaa enkelte sterke stigninger. Den største stigning er med en enkelt undtagelse (havnepartiet i Stavanger) i begge retninger 1 : 100, men denne forekommer paa flere steder, hyppigst i retningen til Stavanger. Af større arbeider kan merkes fyldningen i Launessundet straks nordenfor Egersund samt skjæringen gjennem Stavanger kirkegaard, paa hvilket sidste sted det har været nødvendigt at opføre store forstøtningsmure. Foruden endestationerne har banen 10 stationer, hvis rækkefølge og afstand fra Stavanger er følgende: Hinna 7, Sandnes 15. Høiland 19, Klep 25, Time 30, Nærbø 38, Varhaug 44, Vigrestad 50, Ogne 59 og Helvig 67 km. Den høiest liggende af disse er Varhaug (44 m. o. h), og imellem denne station og Nærbø har linjen sit høieste punkt. Foruden de nævnte stationer findes i det hele i holdepladse dels alene for reisende. dels ogsaa for vognladningsgods.

Til oplysning om banens trafikforhold hinsættes følgende tabel, der viser antallet af passagerer, godsbefordring, indtægter, udgifter og driftsoverskud i de 8 budgetaar, for hvilke opgaver foreligger i den officielle statistik:

 

 

s.72

Blandt de forskjellige stationer falder selvfølgelig den største trafik paa Stavanger, hvis indtægter af afgaaet og ankommen transport i 1885‑86 udgjorde henholdsvis kr. 38,632 og kr. 42,828 eller tilsammen kr. 81.460; dernæst kommer Egersund med en samlet indtægt af kr. 40,801 og Sandnes med kr. 27,295. Af landstationerne er Time med kr. 17,259 og Nærbø med kr. 14,632 de vigtigste. Det maa forøvrigt erindres, at indtægtssummerne ved denne beregning bliver fordoblede. idet det samme fragtbeløb opføres baade paa afgangs‑ og ankomststedet. Hvad særskilt persontrafikken angaar, finder man, at omtrent 70 pct. af samtlige reisende berører Stavanger, idet der her ialt afgik 36,924 og ankom 38,650 passagerer. I henseende til godstransporten er derimod Stavangers overvegt ikke saa, fremtrædende. Af de 9423 tons, som banen i samme aar fragtede, gik nemlig kun 2720 tons fra og 2103 til nævnte by, medens 4600 tons eller ca. 50 pct. af den hele godsmængde sendtes mellem banens øvrige stationer uden at komme i berøring med Stavanger. Den største mængde gods, 5964 tons, transporteredes i retning sydover d. e. fra Stavanger og Sandnes udover Jæderen; i modsat retning gik alene 3459 tons. Med hensyn til transportens art viser det sig, at de produkter, som vedkommer landbruget, specielt kornvarer, poteter, melk og gjødningsstoffe, spiller en forholdsvis større rolle end paa nogen anden norsk bane, idet de optager 3485 tons eller 37 pct. af den hele transportmængde, medens skovprodukterne, der ellers pleier at være de overveiende, paa Jæderbanen alene ­andrager til 12 pct. af fragttransporten.

 

Landeveie.      Af de Fine's amtsbeskrivelse af 1745, sammenholdt med de  officielle indberetninger, der foreligger om vei­ væsenets tilstand i Kristiansands stift i aarene omkring 1740 (jfr. Norske Samlinger I, 564), vil det erfares, at der i Ryfylke fogderi dengang overhovedet ikke fandtes nogen landevei, medens man i det sydlige fogderi kunde fra Stavanger bruge kariol 6 mile sydover til Sirevaag paa en »Sandvei ved Strandsiden, der holdes altid af sig selv istand tiden at behøve nogen Tilsyn eller Reparation«. Fra Sirevaag til den østlige amtsgrænse kunde veien nogenlunde rides, men var »til Kjørsel aldeles ubekvem«. Dette var den saakaldte »Kongsvei«. Posten førtes derimod ad en indre fjeldvei gjennem Bjerkreim og Gjesdal over »Postgaardene« Strømstad, Bjerkreim, Skjæveland, Fuglestad, Nedrebø, Kyllingstad, Aalgaard og Braastein, hvilken vei i sommertiden kunde rides, medens det om vinteren ofte ikke var muligt at komme frem uden paa ski. Endnu i 1830 var ifølge Kraft, denne veienes tilstand i det væsentlige uforandret. Dog var nu den hele kongevei fra Stavanger til Lundevandet sat i den stand, at den kunde befares med kariol, ligesom der ogsaa til lettelse for den bergenske post var oparbeidet en kjørevei over Sandeidet i Ryfylke. Desuden havde Karmøen i de sidste par aar faaet en god bygdevei over hele øen, hvorimod bygdeveiene pac de fleste øvrige steder var yderst elendige og i Dalenes distrikt skildres som næsten

s.73

ufremkommelige. ‑ Siden den tid, navnlig fra midten af femtiaarene af, er der imidlertid arbeidet med kraft paa veinettets udvidelse og forbedring, og i indeværende aar (1887) har amtet tilsammen omtrent 385 km. hovedveie, hvoraf 240 km. i Jæderen og Dalenes og 145 km. i Ryfylke fogderi.

De vigtigste af amtets hovedveie er følgende : 1) Den vestlandske hovedvei (den nedre vei), som kommer ind fra Lister og Mandals amt over Tronaasen og fører gjennem Lund, Heskestad, Helleland, Egersund, Ogne, Haa, Time, Klep, Høiland og Hetland til Stavanger (133 km.). Den østlige del af denne veilinje, nemlig fra amtsgrænsen til gaarden Gjermestad i Egersund herred, er oparbeidet i henhold til de kongelige resolutioner af 23 april 1839 og 20 december 1847 ; forøvrigt er veien, bortseet fra nogle mindre, partielle omlægninger, tildels foranledigede af jernbanen, af ældre datum. 2) Den saakaldte »øvre vei«, der nogenlunde følger den gamle postvei, tager af fra forannævnte i nærheden af Helleland kirke og gaar gjennem Bjerkreim, Gjesdal og Høiland til Sandnes, hvor den atter forenes med Jæderveien (52 km., hvilket er 19 km. kortere end den nedre vei). Den sydlige del af veien, nemlig fra Helleland omtrent til Bjerkreim kirke, er omlagt i aarene 1865­-66, og den nordlige, fra Kyllingstad i Gjesdal til Sandnes, i aarene 1868‑71 ; det midterste stykke er den gamle, omkring 1856 oparbeidede bygdevel. 3) Veien fra Sogndal ladested til Eide i Heskestad ved den vestlandske hovedvei, færdigbygget i 1861 (23 km.). 4) Vei fra Haugesund gjennem Skaare, Avaldsnes, Skjold og Vass til Ølen i Søndre Bergenhus, oparbeidet i 1858‑61. Længde inden amtet 32 km. I forbindelse hermed staar den gamle vel fra Ølen til Sandeid, der i aarene 1879‑81 blev ombygget og samtidig forlænget sydover langs Sandeidfjordens østside til Vikedals hovedbygd. 5) Haugesund‑Tittelsnesveien gaar fra Haugesund mod N til Sveen i Søndre Bergenshus og derfra videre gjennem Vikebygd og Valestrand til Tittelsnes. Af denne veilængde. der er oparbeidet i 1864‑69, falder 9 km. inden Stavanger amt. 6) Veien fra ladestedet Skudeneshavn over Kopervik til Haugesund med færgested over Karmsundet ved Salhus (ialt 40 km.), bygget i aarene 1870‑77. 7) Hovedveien fra strandstedet Sand opover gjennem Suledal til Helgenessund ved den sydlige ende af Suledalsvandet er bygget i 1869‑75 og har en længde af 24 km. En fortsættelse af denne rute danner det i 1884 afsluttede storartede veiarbeide fra Nesflaten ved Suledalsvandets nordende gjennem Bratlandsdalen til Røldal, hvorved forbindelse er opnaaet med Haukeliveien mellem Telemarken og Hardanger. Længde inden amtet 8 km. 8) Endelig maa nævnes den under bygning værende 25 à 26 km. lange hovedvei, som i amtets sydlige del skal sætte ladestederne Egersund og Sogndal i direkte forbindelse.

Til amtets hovedlinjer slutter sig et forholdsvis fuldstændigt net af bygdeveie, der sætter dels de enkelte herreder, dels bygdelag og grænder i indbyrdes forbindelse. Den samlede længde af disse

s.74

opgives ved udgangen af 1885 til 493 km. i Jæderen og Dalene og 300 km. i Ryfylke, tilsammen i det hele amt altsaa 793 km. Hertil kommer endvidere omtrent 135 km. offentlige rideveie (97 km. i Jæderen og Dalene, 38 km. i Ryfylke), hvorhos der for tiden angives at være ca. 112 km. bygdeveie under bygning.

Den samlede længde af hovedveie, der i tidsrummet 1824‑86 er udførte (nybyggede eller omlagte) eller bevilget til udførelse med bidrag af det offentlige, andrager til 284 km., hvoraf 65 km. før og 219 km. efter veiloven af 1851. Udgifterne beløb sig før 1851 til kr. 221,716 (udelukkede af Veifondet). senere til kr. 1,178,662, hvoraf kr. 872,220 bidraget af vejfondet, kr. 50,952 af statskassen og kr. 225,440 af distriktet, ialt for den hele periode altsaa kr. 1,400,378. (Jfr. »Angaaende en plan for kommunikationsvæsenet«. Kristiania 1886, side 166.

Amtsveikassens udgifter har i de sidste 5 aar, for hvilke regnskab foreligger, udgjort:

 

 

gjennemsnitlig altsaa for den omhandlede femaarsperiode ca. kr. 42,700 aarlig. Hovedveienes vedligeholdelse har siden 1854 fore­gaaet for amtskommunens regning dels ved fast lønnede veivogtere, dels ved entreprenører efter licitation.

Om herredernes veiudgifter indeholder den officielle statistik opgaver indtil og med 1883. I det femaar, som afslutter med dette aar, har de kommunale udredsler til veiene udgjort i gjennemsnit kr. 17,278 aarlig, hvoraf kr. 10,296 til anlæg og ombygning af veie og broer og kr. 5472 til vedligeholdelse. Dertil kom gjennemsnitlig kr. 684 om aaret til det almindelige skyds‑ og færgevæsen.

 

Fyrvæsen.       Amtets kyst er udstyret med ikke mindre end 18 staten tilhørende samt 2 kommunale fyre. Deraf er 4 kystfyre, nemlig Egerø af 1ste orden, Obrestad af 3die orden samt Kvitingsø og Utsire, begge af 2den orden. Af de øvrige 16 fyre er 1 af 4de, 6 af 5te og 4 af 6te orden samt endelig 5 alene forsynede med sideralapparater. Fyrenes navne og beliggenhed vil sees af følgende fortegnelse:

s.75

 

Nærmere oplysninger vil findes i de specielle beskrivelser.

 

Redningsstationer.      Siden 1855 har der paa den jæderske kyst været i virksomhed 4 redningsstationer for skibbrudne, nemlig paa Kvalbein i Ogne, Husvegg og Obrestad i Haa samt Reve i Klep. De er alene forsynede med raketapparater; om anvendelse af redningsbaade kunde der neppe blive tale, da grunden paa Jæderens rev langt udover er bedækket med store stene, mod hvilke i storm enhver baad vilde blive slaaet istykker. Ved hver station er ansat en opsynsmand og 2 mand, hvorhos der for samtlige stationer er en overopsynsmand (jfr. res. 20 febr. og instruks af 12 april 1858). I de 32 aar, 1855‑86, siden oprettelsen af disse stationer, er deres apparater komne til anvendelse ved 11 forlis, hvorunder ialt 70 à 80 mennesker er blevne reddede.

 

I henseende til lodsvæsenet hører Stavanger amt til vestenfjeldske overlodsdistrikt og er delt i 6 lodsoldermandskaber, nemlig Sogndal, Egersund, Tananger, Stavanger, Skudenes og Haugesund, under hvilke der igjen for tiden sorterer 19 lodsstationer med tilsammen 92 faste og 6 reservelodse (jfr. side 6).

 

Postvæsen. Endnu for 30 aar siden (1855) fandtes der i amtet,, foruden postanstalter i Stavanger og Egersund, kun 16 postaabnerier. I 1886 var der 1 postkontor (Stavanger), 2 postekspeditioner (Egersund og Haugesund) samt 46 postaabnerier, hvoraf 15 i Jæderen og Dalenes samt 31 i Ryfylke fogderi. Ialt blev der i samme aar fra disse postanstalter afsendt 641,200 breve, hvoraf

s.76

501,600 til indenlandske og 139,600 til udenlandske steder, meden der samtidig fra udlandet ankom ialt 193,000 breve. I det nærmest foregaaende femaar (1881‑85) var det gjennemsnitlige antal (til ind‑ og udland) afsendte breve 556,400 aarlig, hvilket tal fordeler sig paa amtets 49 postanstalter saaledes, som nedenstaaende tabel viser:

 

Telegrafvæsen.           Amtets hovedtelegraflinje skriver sig fra 1857, i hvilket aar den østenfra kommende linje blev forlænget fra Mandal til Bergen og stationer, aabnede i Egersund, Stavanger og Haugesund. Samtidig indrettedes fiskestationer i Skudeneshavn og Kopervik, hvilke dog gik over til at blive permanente henholdsvis fra 1858 og 1861. Linjen følger hovedveien fra Tronaasen til Stavanger og gaar videre til Tungeneset, hvorfra den ined en ca. 23 km. lang kabel er lagt over Kvitingsø til Skudeneshavn ; herfra følger den Karmøens østre side over Kopervik, passerer Karmsundet ved Salhus og fører saa videre langs sundets østre bred. I 1866 lagdes

s.77

en bilinje fra Haugesund til Røvær og en lignende fra Egersund til Sogndal, hvorpaa der i 1869 blev ført en kabel paa 18 km. over fra Aakrehavn til Utsire. I sidstnævnte aar blev der endvidere istandbragt en direkte forbindelse med Storbritannien ved nedlæggelse af en kabel fra Egersund til Peterhead i Skotland, hvilket aabnedes for korrespondance den 19 aug. 1869 og hidindtil har været den mest benyttede af alle linjer til udlandet. Tre aar senere 1872) aabnedes station i Sandnes, hvilken dog blev nedlagt som statstelegrafstation, da jernbanen i 1878 overtog korrespondancen, og i 1877 lagdes en ny, 70 km. lang, linje fra Haugesund til Skonevik. Endelig blev der i 1887 givet den fornødne bevilgning til anlæg af en telegraflinje til Visnes verk, hvor station aabnedes i august samme aar. Til oplysning om korrespondancen ved amtets stationer hidsættes for de 3 sidste aar følgende tabel:

 

 

*1) Aaben i 1884 3 md. 10 d., i 1885 84 d., i 1886 86 d. *2) Aaben i 1885 34 d., i 1886 41 d. *3) Aaben i 1884 3 md. 6 d., i 1885 87 d., i 1886 91 d. *4) Aaben i 1881 2 ind. 16 d., i 1885 61 d., i 1886 69 d.

 

Af de 371,740 (takserede) telegrammer, som i 1886 veksledes mellem Norge og udlandet, passerede de 145,023 linjen Egersund‑Peterhead. I 1885 var de tilsvarende tal 372,522 og 129,786.