Time herred [184,71 km² , 2467 indb.] ligger i Ø for Haa og
Klep og grænser forøvrigt til Høiland i N, Gjesdal og Bjerkreim i Ø samt
Ogne i S. Det er et indlandsherred, hvis største udstrækning fra N‑S
er omtrent 20 km. og fra Ø‑V omtrent 15 km. Det omfatter Time (þimin)
hovedsogn af Lye prestegjæld, hvortil Gjesdal hører som anneks, og danner
eget tinglag under Jæderens sorenskriveri samt eget lensmandsdistrikt.
Herredets
vestlige del er ligesom den øvre del af Klep et af grusbakker kuperet
lavland, hvor den dyrkede mark afveksler dels med udstrakte torvenyrer, dels
med golde, stenopfyldte lyngheier, og hvor det faste fjeld kun paa ganske faa
punkter kommer frem i dagen. Det østlige parti danner derimod overgangen til
det mere bjergrige indland og er opfyldt af isolerede, af myrlændte dalfører
adskilte aasdrag, som i Sikvelandskula
i grænsen mod Gjesdal hæver sig til 418 m. o. h. Søndenfor denne ligger det
lavere fjeld Sulken og endnu
længere i S, henimod grænsen af Ogne og Haa, Synesvarden
(338 m.), en langsomt opadskraanende høide, der, ligesom den steile Aaslandsnut
(309 m.) paa herredets nordgrænse mod Høiland, bruges som overlandsmerke af
de søfarende. Bergarten er hovedsagelig grundfjeld og jordbunden for en stor
del tung lersand og lerjord. I det vestlige lavland, hvor der i de
fremstikkende bergknauser ogsaa optræder skifer, gabbro og granit, har de
fleste gaarde sand‑ eller grusjord, som tildels endog er temmelig skarp.
Mergel forekommer dog paa flere steder; navnlig ligger omtrent 30 m. mægtige
lag med 10‑12 % kalk i dagen paa gaarden Aasland, en eiendom paa
grænsen af de egentlige Jæder‑gaarde og fjeldgaardene. ‑Haaelven,
hvis nedbørsdistrikt omfatter omtrent ⅔ af herredets hele areal, har
sit udspring af Store Mosevand (1,36
km²) paa nordsiden af Synesvarden og gaar i nordlig retning til Taksdalsvandet
(0,84 km²), som for nogle aar siden er sænket samtidig med, at selve
elveleiet paa et kort stykke ved gravning blev flyttet. Herfra løber elven
mod NV til gaarden Garpestad, hvor den bøier mod SV, danner ved Fotland et
vandfald, som er det største paa Jæderen, og træder 5 km. nedenfor ind i
Haa herred. Den modtager talrige tilløb fra herredets østlige del, bl. a.
fra Kjaalandavandet (0,26 km²), Haalandsvandet
(0,24 km²), Mælsvandet (0,34 km²)
og Aasenvandet (0,80 km²); dens
bielv Tveraaen danner paa en
længere strækning grænsen mellem Time øg Haa. Roslands‑
eller Bryneelven opstaar ved
sammenløbet af 2 bække, den ene fra Mosevandet
(0,98 km²) paa østsiden af Njaafjeldet, den anden fra det i grænsen mod
Gjesdal liggende
Fjermestadvand
(0,84 km²), og løber mod V ud i nordenden af det 7 à 8 km. lange og indtil
1 km. brede, i grænsen mod Klep liggende Frøilands‑
eller Serikstadvand (5,43 km²),
hvis sydlige ende elven forlader for, efter paa et stykke at have dannet
grænsen mellem Time og Klep, helt at træde ind i sidstnævnte herred. Ogsaa Figgja berører herredet, idet den paa en kort strækning danner
dets grænse mod Høiland. Foruden de allerede nævnte vande kan endvidere
merkes Oslandsvandet (1,19 km²),
som dog forstørstedelen tilhører Bjerkreim og gjennem Oslands‑
eller Moiaaen jfr. side
205) har afløb til dette herreds hovedvasdrag. Det samlede areal af
ferskvande udgjør 11,74 km². De største myrstrækninger findes under
gaardene Aasland, Fjermestad og Lende; ogsaa Hellands‑, Netlands‑
og Njaamyrene er betydelige.
Den
hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1290; 1825: 1758; 1845: 2103; 1865: 2376
og 1875: 2400, Hvilket sidste tal giver en gjennemsnitlig befolkning af 13
mennesker pr. Km². Tættest befolket er slettelandet sønden‑ og
vestenfor kirken; i det østlige aasparti er bebyggelsen mere spredt.
Udvandringen har i den senere tid været meget betydelig. Herredets matrikul omfatter 64 gaarde (matr.‑no.) med en samlet skyld
af mk. 986,39 (urev. dlr. 494. 2. 16). De enkelte brug er gjennemsnitlig.
noget mindre end i Klep, men adskillig større end i amtet overhovedet.
Middelprisen pr. skylddaler i Time og Gjesdal tinglage har man for 1852‑80
beregnet til kr. 2230. Om jordfællesskabet gjælder, hvad der er bemerket
under Klep.
Herredets
største udelte gaard er Lye prestegaard
(udtales Lyë; i middelalderen skrevet á Lýgi), en temmelig
betydelig, til mk. 29,92 skyldsat ejendom, beliggende 6 km. østenfor
jernbanestationen, med god, dog stenet og tildels vandsyg jordvei, hvorpaa
(iberegnet 6 underliggende husmandspladse) avles omtrent 20 hl. rug, 55 hl.
byg, 200 hl. havre og 225 hl. poteter samt fødes 10 heste, 44 fækreaturer og
260‑280 faar. Af herredets øvrige større gaarde kan nævnes Vest‑Lye,
19,95, Time (þimin), øvre,
16,78, Noreim, 15,37, Bryne,
15,08, Re, 26,28, Haugland,
nedre, 14,26, og øvre, 28,87, Garborg,
30,05, Mossige, 32,83, Grødeim,
16;49, Hognestad, 26,92, Fosse,
22,38, Herikstad, 19,21, Fotland
(opr. Fossland), 18,46, alle beliggende i den flade bygd vestenfor og
søndenfor kirken og prestegaarden, østenfor hvilken merkes Høiland,
18,71, Eigeland, 20,38, Lende,
24,33, Taksdal, 19,24, Aarestad,
30,04, Tuneim, 38,12, Undeim,
store, 42,64, og lille, 13,60, og endelig i herredets sydøstlige udkant Kartevold,
15,46. I dets nordlige del ligger Njaa,
42,43, Frøiland (Frøyland),
37,81, Kalberg, søndre, 15,65, og
nordre, 11,17, samt Aasland, 26,79.
Jordbrug
og fædrift, der omtrentlig er
herredets eneste næringsveie, indtager noget nær det samme standpunkt som i
Klep; dog er paa grund af det store faarehold, især i den øvre del af
bygden, kvægavlen af forholdsvis meget større betydning. Af havre sælges i
almindelige aar antagelig mindst 1500 à 2000 hl. og af poteter
noget
mere. Byg avles for behovet, men rug dyrkes ogsaa her mindre. Saavel
hjemmehavne som fjeldbeiter er idetheletaget ganske utilstrækkelige, men
kreaturstellet er jevnt godt, og fædriften giver et betydeligt overskud af de
sedvanlige produkter. Ogsaa hesteavlen er af vigtighed, og et ikke lidet antal
ungheste sælges hvert aar til andre bygder. Udsæd og kreaturhold sees af
tabellerne side 42 og 46.
Et lidet meieri er i 1884 oprettet
af en privatmand ved jernbanestationen. ‑ Af selvsaaet skov
findes alene lidt ubetydeligt løvtrækrat paa enkelte gaarde øverst i
herredet. Derimod har det i begyndelsen af syttiaarene stiftede »Jæderens
træplantningsselskab« paa de saakaldte Njaaheie, en mager, lyngbevokset
grusjordslette paa østsiden af Frøilandsvandet, et plantningsfelt paa over
100 ha., det største private anlæg af denne art i amtet. Den aarlige
udplantning er her 40‑50,000 trær. Mindre skovplantninger findes paa
flere steder. Det hele areal af selvsaaet og plantet skov er 478 ha.
Torvbrændsel er sedvanlig og haves i overflod. Ogsaa Aalgaard fabrik i
Gjesdal henter aarlig mange hundrede læs torv i Fjermestadmyren. ‑Fiskeriet
er af underordnet betydning. Aal fiskes dog i forskjellige elve og bække, og
navnlig er aalefisket i aaen fra Store Mosevand vistnok det vigtigste af alle
aalefiskerier i de jæderske vasdrag. I Haaelven fanges lidt laks, og i 1886
er en laksetrappe anlagt i Fotlandsfossen for at aabne den øvre del af
vasdraget for laksen; forøvrigt klages der over, at en aldeles
uforholdsmæssig del af den til elven søgende laks opfiskes allerede i
nærheden af søen. I samme elv findes perlemuslinger. ‑Bergverksdrift
finder ikke sted. Af industrianlæg
fandtes i 1885 et lidet teglverk med 9‑10 arbeidere paa gaarden Aasland,
hvilket forsyner en stor del af Jæderen med tagsten, et smedjeverksted
(»Kvernelands fabrik«) paa Frøiland, hvilket leverer jern‑ og
staalvarer, hovedsagelig landbrugsredskaber, men ogsaa finere gjenstande, som
knive og sakse, samt endelig et tidsmæssigt møllebrug paa Bryne, som i 1885
med 2 arbeidere formalede henimod 4000 hl. korn. Desuden er der ved
Fotlandsfossen en 12‑14 mindre kverne, som formaler havre for en stor
del af Time og Haa. ‑Den kvindelige husflid
er betydelig, og paa Stavanger markeder bringes en stor del vadmel, stof og
strikkede sager tilsalgs fra herredet. Mændene befatter sig adskillig med
smedearbeide, navnlig af ljaaer. En husflidsskole, som for et halvt snes aar
siden var i gang paa gaarden Mossige, er senere nedlagt Bygden havde i 1885 6,
nu 8 landhandlere.
Jæder‑banen
gjennemskjærer herredets vestlige udkant i en længde af 6‑7 km. Time
station, der ligger paa gaarden Bryne ved sydenden af Frøilandsvandet, er
næst Sandnes den betydeligste af banens mellemstationer. I dens umiddelbare
nærhed er der i de senere aar vokset frem en liden landsby, hvor der bor
flere handelsmænd og mange haandverkere, og hvor der afsættes en stor del
landmandsprodukter, navnlig korn og poteter, fra Time og den sydlige del af
Klep. Ogsaa hovedveien over Jæderen
berører paa en kort strækning (ca. 5 km.) herredets vestligste snip med fast
skyds-
station
paa Bryne. Desuden findes et godt net af bygdeveie med en samlet længde af
ca, 70 km.; blandt disse kan nævnes den saakaldte »øvre Jæder‑vei«,
der efterat have forladt hovedveien ved Vigre i Haa kommer ind i herredet ved
Garborg og fører videre over Mossige, Time kirke, Njaa og Kverneland til
nordenden af Frøilandsvandet, hvor den træder ind i Klep for ved Aase i
Høiland atter at støde til hovedveien. Herredets postaabneri, oprettet i
1858, er nu paa jernbanestationen, hvor der tillige er telegrafstation.
Time
kirke, der er hovedkirke i Lye
prestegjæld og beliggende paa jaarden Times grund, 2 km. vestenfor
prestegaarden, under 58 ° 43' 30 " n. br. og 5 ° 1 ' 44 1 v. f.
Kristiania, er en langkirke med taarn, opført af tømmer i 1859, efterat den
ældre, i 1829 byggede kirke var nedbrændt ved lynild den 7 oktober 1858. Den
eies siden 1815 af menigheden og har ingen formue eller faste indtægter
udenfor kr. 2,83 i tiende af gaarden Nedre Time, som i 1815 var
presteenkesæde og ikke deltog i kirkens kjøb. Den gamle altertavle, der
reddedes fra den forrige kirke, bærer aarstallet 1666. I nærheden af
jernbanestationen, blev der 1ste pintsedag 1878 indviet et smukt og rummeligt
bedehus. ‑I henseende til det almindelige skolevæsen
er herredet delt i 9 kredse med 6 lærere og 3 lærerinder samt 7 skolehuse,
nemlig paa Bryne, Haugland, Time, Tuneim, Eigeland, Høiland og Frøiland. 2
kredse har omgangsskole. ‑Siden 1883 har der paa gaarden Aasland været
i gang en saakaldet »praktisk jenteskole«
(jfr. side 83).
Herredets
private brandforsikringsforening, approberet i 1856, havde i 1885
forsikret husebygninger for kr. 435,000. I 1886 oprettedes en »privatbank«,
der for tiden har en forvaltningskapital af ca. 50,000 kr.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 11,429, hvoraf kr. 5421 til fattigvæsenet og kr.
3105 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 9642.
Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 10,960, hvoraf kr. 6356 paa
indtægt efter forholdet kr. 3,76 pr. 100 skatbare kr. Kommunens gjæld var s.
a. kr. 1716, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr.
1,605,000. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876‑84 aarlig 69, svarende til 28 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
tæller 4 formænd og 12 repræsentanter. Antallet af stemmeberettigede i Lye
prestegjæld (altsaa iberegnet Gjesdal) var i 1882 269 og i 1885 351.
Ældre
inddeling. I judiciel
henseende hørte tidligere, vistnok allerede i middelalderen, 2 af herredets
sydligste gaarde til Kvie og 4 gaarde ved nordgrænsen til Klep skibrede,
medens resten af herredet var delt mellem Haugland og Haug skibreder. Ved res.
12 nov. 1850 tilveiebragtes overensstemmelse mellem den judicielle og
geistlige inddeling derigjennem, at det af Time og Gjesdal sogne bestaaende
Lye prestegjæld blev gjort til et eget, Lye, tinglag. Sognene har altid
udgjort egne herreder (jfr. res. 13 okt. 1851), og ved res. 18 mal 1876 blev
de ogsaa egne tinglag.
Fornlevninger.
Herredet synes at være temmelig rigt paa oldtidsminder. Gravhauger findes paa
mange gaarde, navnlig i herredets vestlige og sydlige del, og oldsagfund
kjendes i stort antal. ‑Af stenaldersfund haves foruden en mængde
enkeltvis fundne gjenstande flere, der tyder paa tilstedeværelsen af
flintverksteder (saaledes fra Steinsland, Auglende, Rosland og Njaaheiene).
Fra broncealderen kjendes 2 mindre fund (ikke gravfund). ‑Fra den ældre
jernalder er til samlingerne indkommet adskillige fund af større interesse.
Paa Vest‑Lye er 2 saadanne gjorte i gravhauger (begge i Berg. mus.). Det
ene, der er truffet i et stort gravkammer 1866, indeholdt bl. a. et smukt
glasbæger og en guldbrakteat; i det andet, der er et usedvanlig rigt fund
(fra en kvindegrav), er der mindst 12 broncespænder, flere forgyldte
sølvknapper af en hegtespænde, en ringspænde af bronce, et par smykkenaale
af samme metal, 3 sneldehjul af sten, nogle teender af en ko m. m. ‑Paa
Garpestad er i en haug 1863 fundet en smuk forgyldt sølvspænde (afb. i
Norske oldsager fig. 256), en guldbrakteat, en sølvknap af en hegtespænde m.
m. (kvindegrav), og paa Re en stor, vel bevaret broncekjedel, der formodentlig
har indeholdt brændte ben, og nogle jernøkser (ligeledes i Berg. mus.). Fra
Re, er ogsaa (til samme musæum) kommet et diadem af bronce, tildels prydet
med guldbelæg, fundet under en helle i en langhaug. Paa Mossige er fundet en
ualmindelig stor og vel bevaret lerurne (afb. i Aarsberetn. 1874 lig. 11), og
paa Line 3 guldperler samt et par stykker af en betalingsring af guld (begge
disse fund i univ. saml.). Paa Tuneim er i et. stort gravkammer i en haug
fundet en baandformet fingerring af guld, endel jernvaaben m. m. (Stav. mus.),
og paa Haaland en liden ualmindelig vel bevaret broncespænde af sjelden form
(afb. i Aarsberetn. 1880 fig. 18). ‑Af fund fra yngre jernalder kan
fremhæves et gravfund fra Re, hvori bl. a. et enegget jernsverd af sjelden
form, ligt det i Norske oldsager fig. 497 afbildede, og en firkantet guldbarre
(betalingsmetal) af 36 gr. vegt (Berg. mus.), og to større gravfund fra
Noreim, hovedsagelig bestaaende af vaaben og redskaber af jern (Stav. mus),
samt et kvindegravfund fra Herikstad, bestaaende af en bronce‑armbøile,
perler og 2 sneldehjul af sten (univ. saml.).
Paa
Aaslandsfjeldet nordligst i herredet findes paa sydsiden af fjeldet, omtrent
midt oppe i høiden, levninger af en bygdeborg, nogle et par alen høie mure
af omtr. 100 alens længde fra Ø til V.