Sogndal herred [291,65 km², 2935 indb.*)] indtager amtets
sydlige hjørne og grænser mod V til Egersund herred, mod N til Heskestad,
der med en smal kile trænger, sig ind mellem Sogndal og Helleland, mod Ø til
Lund og mod SØ til Nes og Hiterø herred i Lister og Mandals amt, fra hvilket
det adskilles ved Sireaaens nedre løb; i SV har det en 18 km. lang kyst mod
havet. Dets største udstrækning saavel fra N‑S som fra Ø‑V er
omtrent 22 km. Arealet bestaar saagodtsom udelukkende af fastland, da der kun
udenfor den østlige‑ del af kysten findes nogle smaa holmer. Med
ladestedet af samme navn danner herredet Sogndal prestegjæld,, der udgør et
kirkesogn og er eget lensmandsdistrikt og tinglag under Dalenes sorenskriveri.
Herredet
danner et bjergrigt, men ikke synderlig højtliggende plateau, der saagodtsom
fra alle kanter sænker sig mod trakten om Sogndals kirke, hvor de fleste
større dalfører og vasdrag mødes. Bjergarten, er (naar undtages en liden
strimmel i det nordøstlige hjørne, hvor grundfjeldet fra Lund skjærer ind)
gabbro, og landskabet har, navnlig i herredets vestlige del, hele denne
formations ejendommelige karakter med nøgne, kuppelformede fjelde, adskilte
ved uregelmæssige, trange, af smaavande og myrer opfyldte dale. Ingen af
fjeldene har nogen større høide. Derimod tjener flere af dem som sømerker,
navnlig det bekjendte Haadyr (Hádyi),
et kegleformet fjeld, der styrter sig lodret i havet og er synligt paa lang
afstand; ligesaa det lidt indenfor liggende Ragnhildsfjeld
samt Mongsfje1d eller Kvikfjeld
i grænsen mod Egersund. Det vigtigste vasdrag er Sognda1selven, som dannes ved sammenløbet af flere mindre elve,
der mødes i den aabne bygd ovenfor kirken. Den betydeligste af disse kommer
ind fra Eide‑ eller Stenevandet
(4,29 km², 154 m. o. h.) i grænsen mellem Sogndal og Heskestad, kaldes her Vasendelven
og løber i sydlig retning tvers gjennem herredet i en længde af 14 km.; en
anden, Rosse1andse1ven, strømmer ud af
det store Eiavand (5,67²) i
her-
*)
Paa dette sted i herredsbeskrivelserne nævnes
overalt det folketal, som ved udgangen af 1875 virkelig var tilstede i
herredet. Længere nede i beskrivelsen, hvor folkemængden i 1875
sammenstilles med tidligere tællinger, opgives det folketal, som havde sit
hjem i herredet, altsaa .med fradrag af de kun midlertidig tilstedeværende og
med tillæg af de kun midlertidig fraværende.
redets
nordvestlige hjørne, gaar mod SØ gjennem Barstadvandet
(1,53 km²) og driver ved gaarden Linland flere kvernbrug, hvor en stor del af
herredets befolkning formaler sit korn ; en tredje elv danner afløb for Orrestadvandet (0,91 km²) og en fjerde for Mydlandsvandet
(0,89 km²), begge i den nordøstlige del af herredet. Efter foreningen af
disse vasdrag har Sogndalselven en ikke ubetydelig vandmasse, der efter et
kort løb falder i havet forbi Sogndalatranden. Den allerstørste del af
herredets areal, ca. 170 km², hører til denne elvs nedbørsdistrikt. I
herredets sydligste del løber nogle smaabække til Sireaaen,
der skjærer sig et trangt udløb fra Lundevandet til havet, dannende paa en
strækning af 6 km. grænsen mod Lister og Mandals amt. Foruden de ovenfor
nævnte vande findes et stort antal mindre; det hele af ferskvand dækkede
areal er 17,54 km². ‑ De dyrkbare arealer er i regelen af ringe
udstrækning og jordbunden dels sandig, dels dyb muld eller myrjord. Omkring
Sogndalselvens nedre løb, hvor terrainet er aabent og fladt, er jorden
temmelig skarp og fuld af kampesten. ‑ Kysten er nøgen og steil,
saagodtsom uden skjærgaard og kun med faa indskjæringer af havet. I Sireaaens
munding er der god havn, men indseilingen er vanskelig paa grund af den
sterke udgaaende strøm. Her har dog dannet sig et lidet strandsted, Aaen
Sire, hovedsagelig beboet af fiskere. Lidt længere mod V stikker Jøsingfjorden
(oprindeligt navn vistnok Mjósundafjördr d. e. Smalsundfjorden) og
endnu længere vest Rægefjord (Rekuvík,
af Reka, som maa være det gamle navn paa den her udløbende, forbi
Rægedal gaaende elv) 2 à 3 km. ind, begge med flere ankerpladse. Ogsaa i Nordfjord
og Vaagene findes gode havne; derimod er bugten ved Sogndalatranden
ændre sikker (jfr. s. 92‑93). Udenfor disse steder er det kun paa faa
punkter og under gunstige veirforholde muligt at lande. Mellem Aaen Sire og
Jøsingfjorden ligger nogle smaaholmer og skjær, blandt hvilke Fogstenene
(Foksteinar) er de mest bekjendte. Søndenfor disse har Sireaaen dannet
en stor banke i havet, den for sin fiskerigdom bekjendte Siregrund,
der har 8‑17 favne vand og strækker sig paa begge sider af elvens
munding, dog især mod V ligeindtil udfor Sogndalatranden.
Den
hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1852; 1825: 2276; 1845: 2773 ; 1865:
2895 og 1875: 2984, hvilket sidste tal giver, omtrent 10 mennesker paa hver
kvadratkilometer. Befolkningstætheden er saaledes noget over den for amtet
gjennemsnitlige, men tilveksten har i den senere tid været svag. Bedst
bebygget er strøget omkring ladestedet og kirken samt de nærmeste dele af de
her sammenstødende dalfører; forøvrigt ligger bostederne spredt dels i
smaadalene, dels paa heiene. Kysten er derimod paa grund af sin steilhed lidet
skikket til bebyggelse. ‑Herredets matriku1
omfatter 108 gaarde (matr.‑no.), skyldsatte til mk. 797,39 (urevideret
dlr. 583. ». 14). Ejendommene er sterkt udstykkede og brugenes
gjennemsnitlige matrikulskyld mindre end i de fleste andre af amtets herreder.
Middelprisen pr, skylddaler er efter de i aarene 1852‑80
stedfundne
salg beregnet til kr. 1524. Jordfællesskab (teigeblanding) er endnu
overordentlig udbredt, og det er ikke sjeldent, at et brug paa 2 à 3 mk. kan
have sin indmark udstykket i 20‑30, ja lige op til 50-60 forskjellige
smaalapper. Udskiftningsarbeidet har dog i den senere tid havt en raskere
fremgang i dette herred end noget andet sted i fogderiet. Alene i femaaret
1881‑8.5 er der udskiftet 65 brug med en skyld af omtrent 74 daler.
Af
herredets gaarde kan mørkes Sognda1
prestegaard, hvis oprindelige navn var Eik,
med en ret smuk beliggenhed i den flade, veldyrkede dalbund tæt ved
Sogndalselven. Gaarden har en skyld af mk. 20,97, men er delt i flere brug,
hvoraf prestens har mk.. 11,33, ca. 135 maal indmark, temmelig skarp jord,
hvorpaa avles omtrent 90 hl. korn og 110 hl. poteter samt fødes 2 heste, 10
storfæ og 12 faar. Til bruget hører 2 pladse, lidt løvskov, ganske
veksterlig, men ikke tilstrækkelig, samt laksefiske i elven, hvilket i de
sidste aar har givet et udbytte af 200 à 300 kg. I nærheden af prestegaarden
ligger Aamot, 15,31 Haneberg,
20,04, Aarstad (Ormssta´dir), 20,02, Hauge, 15,40, Kirkebø
(alm. blot kaldet Bø), 34,14, Frøi1and,
17,51, Lin1and, 17,35 og Rosse1and
store, 12,81; lidt længere syd Lauvaas
nedre, 10,32, og Todhammer, 10,82,
og nordenfor, længer oppe ved elven, Øreland
(alm. skr. Ørritsland), 11,91. Fremdeles kan nævnes Myd1and (oprindelig Mýrland) ytre, 15,67, og indre, 2
2,85, samt Mysse nedre, 12.37, i den
nordøstlige, og Ymmerstein, 12,04. Nesvaag,
12,21, Gy1and, 10,40, R æge1and
øvre, 15,96, Urdal, 14,13, Barstad
østre, 28,62, og vestre, 15,94, Evje
indre, 10,91, og Eia. (opr. Ei´dar),
16,5o, i den vestlige og nordvestlige del af herredet.
Befolkningens
hovednæring er agerbrug og fædrift. Agerbruget staar dog idethele endnu adskillig tilbage,
vistnok for en stor del paa grund af det udbredte jordfællesskab. Kunstig
gjødning bruges næsten ikke, veksling mellem ager og eng er lidet kjendt og
anvendelsen af haandkraft ved jordens bearbeidning almindelig; selv gjødselen
bæres tildels ud paa menneskeryggen. I hovedbygden nede ved kirken, hvor de
største plogbare vidder findes, er dog forholdet betydelig bedre end ellers i
herredet. Af havre og poteter kan der sælges endel til ladestedet, men til
gjengjæld kjøbes mere (der opgives 3 à 400 hl.) af rug. Poteterne dyrkes
tildels i senge. Heller ikke fædriften, som er jordbrugets hovedgren, staar
paa noget synderlig høit trin, men da Sogndalskvæget er meget søgt som en
god melkerace, drives der sterkt paa opaling af ungkvæg, som til gode priser
sælges til fæhandlere fra Jæderen (antagelig 100 à 150 stkr. aarlig).
Ogsaa af faar sælges et stort antal, endvidere adskilligt smør og tildels
skind. Havnegangene er ganske gode, især for ungkreaturerne, og idethele
nogenlunde tilstrækkelige for storfæet, men en stor del af faarene sendes
til sommerbeite paa fjeldvidderne i Siredalen. Om herredets samlede udsæd og
kreaturhold i 1875 se tabellerne side
42 og 46. Et meieri er, i den sidste tid kommen igang paa gaarden Hauge, og et
nyt agtes i den nærmeste fremtid anlagt noget
længere
oppe i dalen. ‑Paa de fleste gaarde findes lidt løvskov,
ialt 1868 ha., men idethele ikke tilstrækkeligt til at afgive den fornødne
brændeved, og ladestedets nærhed og den deraf følgende lette adgang til
salg gjør, at der hugges mere, end den kan taale. Hovedbrændslet er ellers
torv, hvoraf herredet endnu har, hvad det behøver; navnlig paa indre Mydland
findes en mængde torvetyr. Nagleskov mangler ganske, og bygningstømmer og
bord kjøbes fra Østlandet. Derimod sælges lidt egebark. ‑Fiskeri er
en vigtig næring for kystbefolkningen og anføres i 1881‑85 at have
givet et aarligt bruttoudbytte af henimod kr. 100,000. Hovedfisket foregaar
efter makrel og drives, fornemmelig fra Sogndalstranden og Aaen Sire af ca. 80
skjøiter med en aarlig fangst af 7 à 800,000 stkr. Etablissementer for
makrellens nedlægning i is findes paa flere steder. Af hummer fanges aar om
andet ca. 25,000 stkr. Laksefiske foregaar dels udenfor kysten med kilenot,
dels og fornemmelig i den nedre del af Sogndalselven, hvor flere gaarde,
saasom Kjelland, prestegaarden, Vidje og Haneberg, har en ikke ubetydelig
indtægt deraf, og hvor det saakaldte Langens laksefiske er særskilt skyldsat
til ma. 2,26. Det samlede udbytte af laksefangsten, som i de sidste aar er
gaaet merkbart frem, opgives i den officielle statistik for 1884 og 1885 til
kr. 4200, men heri er elvefisket vistnok ialfald kun delvis medregnet.
Tidligere deltog befolkningen i vaarsildfisket, baade i søndre og nordre
distrikt. Ferskvandsfisket har, bortseet fra laksefisket, ingen, betydning,
skjønt de fleste vande skal være rige paa ørret og aal. I det saakaldte
Ostravigtjern, en merkelig, af bratte fjeldsider indesluttet og fra havet
næsten afstængt pol, beliggende lidt vestenfor Rægefjord, har Stavanger
østerskompagni siden 1878 anlæg for udklækning af østersyngel. ‑
Anden sønæring end fiskeri drives ikke i synderlig udstrækning, og antallet
af personer, som søger fortjeneste ved hyre, er aftaget, efterat
makrelfangsten kom op. Ved udgangen af 1885 var 13 mindre fartøier, tilsammen
af 132 tons drægtighed, hjemmehørende i herredet. ‑ Distriktet er rigt
paa metalanvisninger, og navnlig
forekommer der i og omkring det saakaldte Blaafjeld, 8 à, 10 km. i NØ for
ladestedet, mægtige anvisninger af titanjernsten. Om den bergverksdrift, som
her fandt sted i løbet af seksti‑ og syttiaarene, er oplysninger
meddelte side 63‑64.
‑Blandt andre næringer maa det nævnes, at der i det sidste aar ved
gaarden Kjelland straks ovenfor Sogndalstranden er oprettet et uldspinderi med
anlæg for spinding, vævning, stampning og farvning. Andre fabriker findes
ikke. Husfliden, er ikke stor og afgiver neppe noget nævneværdigt til salg.
Paa flere gaarde drives nogen frugtavl, ligesom sansen for havedyrkning er i
stigende. Bygden har for tiden (1887) 3 landhandlere.
En
i 1861 aabnet hovedvei fra Eide i Heskestad til Sogndalstranden og Rægefjord
forbinder ladestedet med den vestlandske hovedvei. Længde ialt 22,7 km.,
hvoraf 17,5 km. inden herredet Af bygdeveie haves 13 km. og af offentlige
rideveie omtrent 60 km. Blandt de sidste kan merkes rideveien fra gaarden
Volden over
Ovendal
til Egersund, hvilken for tiden er under oparbeidelse til hovedvei.
Skydsstationer findes paa Indre Evje og Hauge. Derimod er postaabneriet i
Sogndalstranden, ligesom herredets lodsstation og eneste dampskibsanløbssted
er i Rægefjord.
Sogndal
kirke, der ligger under 58 ° 20 ’
3 9 ” n. br. og 4 ° 25’ 32 ” v. f. Kristiania, er en korsbygning af
tømmer, opført i 1803 paa gaarden Bøs grund, omtrent 1 km. fra
prestegaarden. Altertavle og prædikestol, begge med rige udskjæringer, den
sidste bærende aarstallet 1669, er ligesom døbefonten og et maleri i
sakristiet levninger fra den ganele kirke. Kirken, der tidligere var privat
eiendom, men i 1842 blev indkjøbt af menigheden, eier jordegods i Sogndal og
Helleland tinglage til en samlet skyld af mk. 6,04 samt en urørlig kapital af
kr. 3620; dens faste aarlige indtægter er: tiende kr. 345,84, landskyld kr.
110,99, husmandspenge kr. 45,63, stoleleie kr. 121,27, leie af gravsteder kr.
10,81, tilsammen kr. 634,54. For det afsides liggende, dels til Sogndal, dels
til Hiterø sogn af Flekkefjord prestegjæld hørende distrikt Aaen Sire, hvis
beboere har en haard søvei til hovedkirken, er i 1887 opført et eget kapel.
paa gaarden Laug. ‑I henseende til skolevæsen er herredet delt i 22
kredse med 10 lærere. Skolehuse findes paa Frøiland, Ymmerstein, Bakke og
Barstad. 1 kreds har omgangsskole.
Blandt
offentlige indretninger kan fremdeles nævnes en kreaturforsikringsforening,
der traadte i virksomhed i 1873 og ved udgangen af 1885 havde forsikret for
kr. 40,500. Her findes endvidere en sparebank, der erholdt approbation i 1862.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 14,888, hvoraf kr. 6012 til fattigvæsenet og kr.
5214 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
12,405. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 13,158, hvoraf kr.
9386 paa indtægt efter forholdet kr. 13,92 pr. 100 kr. skatbar næring.
Kommunens gjæld var s. a. kr. 8848, medens skatteydernes samlede formue blev
anslaaet til kr. 833,000. Antallet af fattige har i den senere tid været i
sterk stigning; der understøttedes i 1876 og 1877 kun 60 à 70 hovedpersoner,
i 1883 og 1884 derimod 110 à 120; middeltallet for de ni aar 1876‑84 er
91, hvilket svarer til 31 pro mille af folketallet i 1875. Der findes et
legat, stiftet 1879 af kjøbmand i Stavanger Sivert Gundersen, stort
oprindelig kr. 4000, ved udgangen af 1886 kr. 4988; de halve renter uddeles
hver jul til trængende husarme.
Herredsstyrelsen
bestaar af 5 formænd og 15 repræsentanter. En ny kommunebygning, som tillige
skal afgive tinglokale m. v., er nylig kommen istand paa Hauge. Antallet af
stemmeberettigede var i det hele prestegjæld (ladestedet altsaa derunder
indbefattet) i 1882 181 og i 1885 254.
Ældre
inddeling. Til Sogndal
prestegjæld hørte tidligere Hiterø sogn under Lister og Mandals amt sogn
anneks, indtil det blev skilt derfra ved res. 31 jan. 1820 for sammen med Nes
sogn, der samtidig fraskiltes Lund, at danne det nyoprettede Flekkefjord
prestegjæld. I judiciel hen-
seende
hørte herredet indtil res. 12 novbr. 1860 til Sogndal skibrede, med
undtagelse af 7 gaarde i dets nordvestlige hjørne, der laa under Hetland
skibrede. Skibreden har udentvil havt samme omfang allerede i middelalderen,
sandsynligvis ogsaa samme navn (Sóknardals skiprei´da), skjønt dette
ikke forekommer i de bevarede dokumenter fra den tid *) Endelig merkes, at ved
res. 12 decbr. 1868 blev dele af de i herredets vestlige udkant liggende
gaarde Birkeland og Gyland saavel i geistlig som verdslig henseende henlagte
fra Sogndal til Egersund.
Fornlevninger
og historiske notitser.
Gravhauger i større antal kjendes fra prestegaarden, Dragland og Eigeland.
Paa Haneberg staar en større bautasten; en anden paa Elgeland er for længere
tid siden indlagt i en bygning. To merkelige runestene fra den ældre
jernalder, altsaa blandt de ældste i landet, er fundne i sognet (begge nu i
univ. saml.). Den ene, der en tid var anbragt som bænk i prestegaardens have,
men oprindelig skal være kommen fra Bø, er en over 2 m. høl bautasten, paa
hvis ene bredside i en linje ovenfra nedad er ristet en indskrift, som af
professor Bugge er læst HRAWDASHLAIWA d. e. Hravdas gravsted (navnet er noget
utydeligt). Den anden sten er fra Aarstad, hvor den omtrent 1866 skal være
funden i en af gravkammerets vægge i en haug, som det synes med indskriften
vendende ind mod kammeret. I haugen fandtes forresten en lerurne med brændte
ben og endel »sabler« og økser af jern samt glasperler. Indskriften staar
paa den ene bredside i 3 horisontale linjer, de to under hinanden høiere oppe
og den tredje for sig langs nedre kant. Den er endnu ikke med sikkerhed tydet,
men tilhører utvilsomt den ældre jernalder. Disse to stene er begge
afbildede hos Stephens, Old northern runic monuments, II, s. 847 (den
fra Bø) og I. s. 258 (den fra Aarstad). Endelig findes ogsaa paa, gaarden
Aalgaard en omtrent 2 m. høl bautasten, som langs den ene smalside har en
runeskrift fra kristelig tid, hvoraf slutningen er »reiste denne sten«; det
forudgaaende navns læsning er usikker. Endel oldsagfund haves, hvoraf de
fleste dog er af mindre betydning. Det merkeligste tilhører stenalderen, en
smuk og sjelden, firearmet kølle af klebersten, funden tæt ved elve paa
Skaraas under prestegaarden (afb. i Aarsberetn. fra foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevaring 1876 fig. 2 og i Norske oldsager fig. 42).
Gaarden
Berrjod er bekjendt fra roman‑sagaen om Orvar‑Odd, som i sagaen
siges at være født og opvokset her. Paa gaarden skal efter en ældre
beretning have været en eller to runestene, men disse har i senere tid
forgjæves været eftersøgte og har maaske heller ikke nogensinde været her.
Nogle
punkter paa dette herreds kyst nævnes under feiden mellem Birkebeiner og
Bagler i 1206 og 1207. Begivenheden i det førstnævnte aar er omtalt side
96. I 1207 kom det her til et sammenstød mellem en baglerflaade under
Arnbjørn Jonssøn og. Birkebeinernes forpostskud, ved hvilken leilighed elven
Sokn samt Haadyr omtales.
*)
Navnet er forøvrigt dannet af hovedelvens gamle navn Sókn, et
elvenavn, som forekommer ogsaa paa adskillige andre steder i landet.