Ogne herred [107,57 km², 1205 indb.] er det nordligste af
Dalenes kystherreder og grænser mod NV til Haa, mod N til Time, mod Ø til
Bjerkreim, mod SØ til Egersund herred og mod SV til havet. Dets længde fra
NV til SØ er omtrent 11 km., medens bredden varierer mellem 8 og 15 km,
Fladeindholdet bestaar saagodtsom udelukkende af fastland, da der udenfor
kysten kun ligger nogle smaa holmer med et samlet areal af 0,29 km². Det er
annekssogn under Egersund hovedsogn, sammen med hvilket det danner Egersund
tinglag under Dalenes sorenskriveri samt Egersund lensmandsdistrikt.
Den
sydlige og største del af herredet falder inden det sydvestlige afhæng af
Dalenes heie (s. 12), som her gaar lige ud mod havet og danner et af utallige
smaadale og slugter senderskaaret klippeland med lave og oftest afrundede; men
golde og af en mængde rullestene dækkede bergknauser. Enkelte af disse,
saasom Bjørndalsniba i grænsen mod
Bjerkreim, Grønaasen i N for Ogne
kirke samt Skansfjeld eller Beinskind
(156 m.) henimod grænsen af Egersund, har betydning som merker for søfarende
og fiskere. Mod N sænker heiene sig til et myrlændt bakkeplateau, der
fortsættes gjennem det indre af Haa herred, hvorimod sognets vestligste
udkant er ganske flad og tilhører Jæderens sletteland. ‑Det vigtigste
vasdrag er Ogne‑elven (Ógna), som kommer ind fra Bjerkreim og
løber i sydvestlig retning forbi Ogne kirke ud i havet. Dens længde inden
herredet er 7 à 8 km.; kortfor sit udløb optager elven den fra N kommende Helgaa.
Fuglestadelven har ligeledes sit
udspring i Bjerkreim og danner umiddelbart før sit udløb i Ognebugten
herredets største vand, Bjorvandet
(Bruvandet) (0,97 km²). Kvasseimelven
danner for deri største del grænsen mod Haa. Det samlede areal af vande og
tjern er 3,78 km². ‑Herredets 16 km. lange kyst er i den sydlige del
bjergrig med mange smaaholmer og skjær. Her findes ankerpladse indenfor Vatnemoholmene
med 4 til 8 favne vand samt i Sirevaag,
en liden bugt med 4‑5 favne vand lidt søndenfor Ogneelvens udløb, den
sidste havn, inden man søndenfra naar Jæderens ubeskyttede kyst. Nordenfor
Sirevaag bøier kysten ind og danner den aabne og grunde Ognebugt. ‑Bergarten
er forstørstedelen gabbro (labrador), i det nordlige parti grundfjeld. Paa
fastlandet mellem Ognebugten og grænsen mod Haa
træder
fast berg ikke i dagen, og terrainet bestaar af løse afleiringer med store,
dyrkbare vidder af sandjord og lersand. Kysten er her paa en vid strækning
langs Ognebugtens nordlige strand dækket af flyvesand (Kvalbein- og
Brusanden), som i de senere aar har truet de nærmeste gaarde med
ødelæggelse, men nu fordetmeste er dæmpet ved beplantning. Ogsaa paa
bugtens sydlige side, ved Ogneelvens udløb, kiler et lidet flyvesandsfelt sig
ind mellem bergknauserne, og de indenforliggende gaarde Ogne og Lintjørn har
udstrakte sandjordsletter med betydelige leier af en skjælsand, der skal
holde 50‑60 % kulsur kalk, og hvoraf store mængder forsendes med
jernbanen nordover Jæderen for at benyttes som jordforbedringsmiddel.
Forøvrigt er de dyrkbare arealer i denne del af herredet temmelig
indskrænkede og jordbunden hovedsagelig grus‑ eller myrjord.
Den
hjemmehørende folkemængde var i 1801: 485; 1825: 661 ; 1845: 825; 1865: 954 og
1875: 1111, hvilket overhovedet giver omtrent 10 indb. Pr. Km².
Befolkningstætheden svarer saaledes nogenlunde til den for amtets sydlige
fogderi gjennemsnitlige. Bebyggelsen holder sig mest langs kysten, særlig i
den søndre og nordvestre del; i det indre findes kun spredte heigaarde.
Herredets matrikul omfatter ialt 25
numere (gaarde) med en samlet skyld af mk. 252,40 (urevid. dlr. 154. 4. 19).
Ejendommene er i den sidste menneskealder blevne sterkt udstykkede, og der
findes et forholdsvis stort antal smaabrug. Den i 1852‑80
gjennemsnitlige salgspris pr. skylddaler er for tinglaget beregnet til kr.
2483 (jfr. s. 214). Af jordfællesskab findes nu lidet eller intet tilbage.
Herredets
største gaarde (med over 10 mk. skyld) er Vatnemo,
18,41, Ogne, 33,06, en af fogderiets
betydeligere gaarde, om hvis ejere der er meddelt nærmere oplysning nedenfor,
Lintjørn, 11,84, Bø, 11,40, Fuglestad,
19,55, Stokkeland, 12,22, Sandve,
10,19, Fristad, 19,59, Kvasseim,
19,58, og Kvalbein (udtales
Kvellbei), 13,55. De fem sidstnævnte ligger i herredets vestligste del paa
Jæderens flade land.
Paa
g aarden Ognes grund ligger det lille strandsted
Sirevaag ved den ovenfor nævnte bugt af samme navn. Her boede i 1875
118 mennesker i 16 huse.
Hovednæringsvejen
er jordbrug, som i den nordvestlige
fladbygd drives med flid og dygtighed. Kornavlen er her temmelig betydelig,
ligesom der ogsaa findes ganske store vidder af kunstig eng, som holdes i
kraftig stand ved jevnlig gjødsling med den af havet i mængde opskyllede
tang. I de øvrige dele af herredet ligger jordbruget mere tilbage, og
idethele kan distriktet neppe mere end omtrent brødføde sig af egen avl.
Fædriften er i fremgang, og enkelte gaardbrugere har endog særdeles
velstelte besætninger, men ialmindelighed lader kreaturskjøtselen adskilligt
tilbage at ønske, og fodringen er tildels meget knap. De vigtigste
salgsgjenstande er levende kvæg, faar og storfæ, til slagt. Forsaavidt
angaar udsæd og kreaturhold henvises til side
42 og 46. Havnegangene
er, naar man undtager endel gaarde i herredets øvre del, meget indskrænkede,
og
faarene maa sendes til sommergræsning i andre bygder. ‑Skov
findes ikke. Derimod har Herredet gode torvmyrer, som i regelen ogsaa vil
være tilstrækkelige for behovet, navnlig naar de, saaledes som man nu
tildels er begyndt med, undergives en mere rationel behandling. Paa de
dæmpede partier af Ognesanden er der i de sidste 5 aar bleven udplantet
aarlig nogle tusinde naaletrær, ligesom man ogsaa paa flere andre gaarde er
begyndt med mindre skovplantninger. Fiskeri
drives hovedsagelig efter makrel, hummer og laks. Navnlig er Ogneelven i
forhold til sin størrelse en af landets rigeste lakselve, og i 1880 blev
værdien af den aarlig fangede laks opgivet til ca. kr. 2200, hvoraf kr. 600
faldt paa fangsten i selve elven og kr. 1600 paa fisket udenfor dens udløb. I
de sidste aar har imidlertid udbyttet, hvoraf den væsentligste andel falder
paa Ogne gaard, været betydelig større. Til opsyn med laksefisket er i 1883
stiftet en fiskeriforening, approberet ved res. 29 januar 1884. Vatnemoholmene
er en af amtets hummerhavne., og her findes derhos ishus til nedlægning af
makrel og laks. Ogsaa det daglige fiske efter torsk, flyndre m. m. til
forsyning af Egersund og tildels Stavanger afgiver en vigtig indtægtskilde
for en stor del af kystbefolkningen. I Helgaavandet, hvor der i fortiden
foregik et rigt ørretfiske, har man i 1884 udsat sikyngel. ‑De øvrige næringsveie er af mindre vigtighed. Skibsfartens
betydning indskrænker sig væsentlig til, at den giver lidt bifortjeneste ved
lodsning. Bergverks‑ eller fabrikdrift finder ikke sted. Et tidligere
teglverk paa Hylland har nu i mange aar været nedlagt. Husfliden staar ikke
saa høit som i de egentlige Jæder‑bygder; i fjeldbygden hvor
faareholdet er størst, tilvirkes dog endel strikkede og vævede uldsager
tilsalg. Brænding af tangaske giver paa enkelte gaarde nogen biindtægt.
Distriktet havde i 1887 3 landhandlere.
Jæder‑banen
gjennemskjærer herredet fra grænsen af Egersund herred til grænsen af Haa i
en længde af 11,5 km. Paa en længere strækning rundt Ognebugten gaar linjen
i umiddelbar nærhed af havet, og flyvesandet var her i begyndelsen, inden det
blev dæmpet ved plantning, meget generende for driften. Station ved Ogne (59
km. fra Stavanger, 17 km. fra Egersund), hvor der tillige er telegrafstation,
og hvorhen ogsaa det i 1861 oprettede postaabneri nu er henlagt; et par dage
om ugen stoppes ogsaa ved Vatnemo, Sirevaag og Vaule bro. Den jæderske
hovedvei kommer ligeledes ind fra Egersund og gaar til Haa med en
længde inden herredet af 12 km. Den er en gammel, i 1838 anlagt, grusvei og
tildels meget bakket. Skydestation paa pladsen Kvienes under gaarden Ogne. Af
bygdeveie findes kun en liden stump paa 3 km. fra hovedveien ved Brusanden op
til Fuglestad; forresten kun maadelige gaardsveie, og fodstier. Samfærdselen
paa søen vanskeliggjøres ved det forstørstedelen aabne og ganske
ubeskyttede farvand. Herredets tvende havne, Vatnemoholmene og Sirevaag, er
ovenfor nævnte. Paa begge steder findes lodsstationer, henhørende under
Egersunds oldermandskab. Noget fyr findes ikke inden herredet. Derimod har der
indenfor
det paa nordsiden af Ognebugten liggende farlige skjær Raunen, hvor der ikke
sjelden indtræffer strandinger, siden 1855 været en redningsstation med
raketapparat paa gaarden Kvalbein.
Ogne
annekskirke er en gammel
graastensbygning fra middelalderen med hjørner samt dør‑ og
vindusindfatninger af klæbersten, oprindelig med aflang‑firkantet form.
I 1596 blev den restaureret med nyt loft og sidevinduer, og i 1839 tilbyggedes
taarn og kor af træ, efterat den østre væg, hvori fandtes to spidsbuede
vinduer, var borttaget. Det gamle vestportal, ornamenteret med søiler og
bladkapitæler i engelsk spidsbuet stil fra det 13de aarhundrede, er endnu
bevaret. Kirken, der siden sidstnævnte aar eies af menigheden, ligger paa
gaarden Ognes grund, 19 km. fra prestegaarden ved Egersund. Den er tvende
gange i begyndelsen af indeværende aarhundrede, nemlig i 1814 (eller 1815) og
1819, rammet af lynild uden dog at lide synderlig skade. ‑I henseende
til skolevæsen er herredet fra
nytaar 1888 delt i 5 kredse med 3 lærere og skolehuse paa Vatnemoholmene,
Ogne, Kvalbein og Fuglestad, medens 1 kreds, omfattende nogle heigaarde, har
omgangsskole.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884‑86 kr. 4427, hvoraf
kr. 2109 til fattigvæsenet og kr. 1475 til skolevæsenet, medens den
udlignede herredssut androg til kr. 4171. Særskilt for 1886 blev der som skat
udlignet kr. 4315, hvoraf kr. 2090 paa indtægt efter forholdet kr. 10,00 pr.
100 skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1940, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 385,600. Antallet af fattigunderstøttede
hovedpersoner var i middeltal for 1876‑84 aarlig 46, svarende til 38 pro
mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
tæller 3 formænd og 9 repræsentanter. Med hensyn til antallet af
stemmeberettigede se under Egersund ladested, side
100.
Ældre
inddeling. I judiciel
henseende hørte Ogne sogn (herred) tidligere til Valle tinglag (i
middelalderen Vallar skipreiða, benævnt efter gaarden Vold i Varhaug
sogn), som derhos omfattede 10 gaarde i Egersund sogn og den største del af
Varhaug sogn af Haa prestegjæld. Ved res. 12 nov. 1850 besluttedes sognet
henlagt til Egersund tinglag, hvilket dog først blev gjennemført ved res. 23
jan. 1869, efterat Dalenes sorenskriveri var oprettet fra begyndelsen af samme
aar. Imidlertid vedblev sognet at høre under Haa lensmandsdistrikt, indtil
den gamle lensmand John Johnsen Haar afgik ved døden i 1880 efterat have
indehavt sin bestilling i 63 aar (han var nemlig ansat 1817). I
formandskabsinstitutionens allerførste aar havde Ogne fælles herredsstyrelse
med Egersunds landdistrikt; siden 1839 har det været eget herred.
Fornlevninger
m v. Nogle gravhauger
findes paa Ogne og Hylland, en stor haug paa Kvalbein og en mængde hauger paa
begge
sider
af elven paa Kvasseim, dels nede i stranden, dels paa bakken ovenfor. Efter et
kart af I. Anda var der paa denne gaard for faa aar siden 68 hauger søndenfor
elven og ligesaa mange nordenfor. Blandt de her gjorte oldsagfund er for
stenalderens vedkommende at merke verkstedfund fra Ognesanden og fra Sirevaag
samt et myrfund af flintsager fra Ogne (en dolk, en spydspids og to
halvmaaneformede skrabere, bevarede dels i Bergens, dels i Stavanger musæum).
Fra den ældre jernalder kan
merkes
en ualmindelig svær glat fingerring af sølvblandet guld, veiende 28 gr.,
funden i en lerurne paa Ogne, udentvil i en gravhaug (univ. saml.), og to
større gravfund, begge fra kvindegrave, fra Bø, i Stav. musæum (det ene af
disse fund indeholder bl. a. en usedvanlig mængde perler af glas og rav, over
300). I gaarden Lintjørns udmark ligger en fjeldknaus, Borgaasen, der, som
navnet antyder, synes at have været befæstet. Den er saagodtsom ubestigelig
paa 3 sider, og paa den 4de side skal man endnu se spor af en meget tyk
murvold, der har sperret adgangen til denne hovedsagelig af naturen dannede.
borg.
Gaarden
Ogne med Hetland og flere andre gaarde paa Jæderen blev ved kongeskjøde af
21 marts 1667 overdragne til Absalon Christophersen Beyer, inspectør over
commercien i Nordlandene og forpagter af den kongelige tiende og leding i
Ryfylke, men kan ikke længe have været hans eiendom, da de allerede i 1676
af rentemester Henrich Müller blev solgte og 1678 tilskjødede raadmand i
Stavanger Morten Sehusen og byskriver sammesteds Jørgen Carlsen. Ved midten
af det 18de aarhundrede tilhørte O. med laksefiske og Ogne kirke (kjøbt
1723) Jørgen Assersen Hiorth (f. 1672, d. 1766), der var handelsmand og meget
formuende. Senere kom dennes søn Hans H., kjøbmand i Stavanger, efter en
proces med leilændingerne, i besiddelse af gaarden, men døde ikke længe
efter i aaret 1776. Sønnen Laurits Smith H., handelsmand i Stavanger,
tilflyttede gaarden 1773 og byggede 1781 det endnu staaende største
vaaningshus; han var senere forligelseskommissær og lodsoldermand og døde
1813. I 1832 blev gaarden delt mellem hans to sønner, Hans Abel H. og
Laurits. Smith H., og eies nu af disses efterkommere.