Lund
herred [292,59
km², 1464. indb.] er det sydøstligste i amtet og har en udstrækning fra N
til S af 35 km. med en bredde, som i dets nordlige del er 14 km., men som
efterhaanden aftager mod S. Herredet, der intetsteds naar frem til havet,
omgives af Sogndal og Heskestad i V, af Siredalen i N og af Bakke samt Nes
og
Hiterø i Ø og S; de sidstnævnte tre herreder tilhører Lister og Mandals
amt. Det udgjør hovedsognet i Lund prestegjæld, som tillige omfatter
Heskestad anneks og herred, med hvilket det danner et tinglag under Dalenes
sorenskriveri, medens det er eget lensmandsdistrikt. Navnet har i senere tid fra forrige aarhundrede, urigtig
været skrevet Lunde. I middelalderen skreves Lundar sókn, og i
bygdens udtale lyder det endnu Lund.
Herredet
danner i det store taget et fjeldplateau, som fra N til S er gjennemskaaret af
Rusda1en og dens sydlige fortsættelse, og som sænker sig
langsomt mod S, samtidig med at det her bliver mere spaltet af smaadale og
revner, der i retningen Ø‑V skjærer sig ind fra hoveddalføret. Paa
østsiden af Rusdalen forløber disse smaadale snart i fjeldmassen, hvorimod
paa vestsiden den trange, af høie og bratte fjeldsider indesluttede Drangsdal
fra Hovsvandet fører helt over til Heskestads hoveddalføre. Af fjeldtoppe,
der hæver sig over plateauet, merkes Rolleknuden
(684 m.) i grænsen mod Bakke herred, Findalsrinden
(712 m.), Søndre Steinsvashei (690
m.), Guldborgknuden ovenfor gaarden
Gursli paa vestsiden af Lundevandet, Høgeknud
i grænsen mellem Lund og Heskestad samt endelig Grønhaug
paa grænsen mellem de samme herreder og Sogndal. ‑Det betydeligste
vasdrag er Rusdalselven, som kommer
fra grænsen af Siredalen og løber i sydlig retning gjennem det dalføre,
hvorefter elven har navn. Dette er i sin øverste del temmelig trangt, men
udvider sig længere nede, og elven danner her tvende ikke ubetydelige vande, Rusdalsvandet
(1,2o km²) og Hovsvandet (4,66
km², 58 m. o. h.), hvorefter den under navn af Moi‑
eller Lundselven ved Lund kirke
falder i det til Sireaaens vandrag hørende, 35 m. over havet liggende Lundevand
(længde 21 km., fladeindhold 23,82 km²). Til dette betydelige, af bratte
fjelde omgivne vand, som efter næsten hele sin længde danner grænsen mod
det østlige naboamt, og af hvis areal 13,87 km² falder inden Lund, har ogsaa
herredets øvrige smaaelve afløb, og det hele herred bliver saaledes at regne
til Sireaaens nedslagsdistrikt. Blandt andre vande kan nævnes Vigelandsvandet,
som ligger i heien østenfor Rusdalsvandet og skal være temmelig stort,
bugtet og fuldt af øer. Det hele af ferskvand dækkede areal udgjør 24,83
km². ‑Den raadende bergart er grundfjeld, som langs herredets
sydvestlige grænse støder op til Sogndals gabbro. Dets nordøstlige hjørne
streifes af Kristiansands stifts store granitfelt. Selve fjeldplateauet er
skovbart, men i dalsiderne og ved vandene findes adskillig løvskov og tildels
ogsaa lidt furuskov. Den dyrkbare mark er hovedsagelig samlet i den nedre del
af Rusdalselvens dalføre, navnlig i det saakaldte Hovsherred
eller den aabne og flade dalbund mellem Rusdalsvandet og Hovsvandet, samt i Kirkebygden
(mellem sidstnævnte vand og
Lundevandet).
Ogsaa paa Lundestranden, d. e. Lundevandets vestre side, ligger adskillige
gaarde. Jordsmonnet er i regelen sandjord, som oftest temmelig skarp; gaardene
nedover den nysnævnte Lundestrand har dog dybere muldjord og tildels myr.
Folkemængden
var i 1801: 946; 1825: 1203; 1845: 1402; 1865: 1472 og 1875: 1477. Det sidste
tal giver i gjennemsnit kun 5 indb. pr. Km², saaledes at altsaa herredet
hører til amtets svagest befolkede distrikter. Den bedste bebyggelse
forekommer i Kirkebygden og i Hovsherred. ‑ Herredets matriku1
omfatter 52 numere (gaarde), der tilsammen er skyldsatte til mk. 395,86
(urevid. dlr. 311. 1. 11), men er meget udstykkede, saa at de enkelte brug
overhovedet er mindre end i de fleste andre af amtets herreder. For det hele
tinglag (altsaa inkl. Heskestad) er middelprisen pr. skylddaler efter de i
aarene 1852‑80 stedfundne salg beregnet til kr. 1353. De fleste gaarde
har havt udskiftning, saa i regelen findes der kun fællesskab i udmark.
Herredets
største gaard i et brug er prestegaarden
Lund, mk.. 15,41, hvorpaa avles omtrent 60 hl. havre og 140 hl. poteter samt
fødes 2 heste, 10 kjør og 18 ‑20 sauer. Til gaarden, der er beliggende
paa en slette ved Moielvens udløb i Lundevandet og har temmelig skarp jord,
men vidtløftige udslaatter og løvskov, tilstrækkelig til husbrug, naar
torv benyttes ved siden, hører 2 husmandspladse foruden kirkesangerens jord,
hvorpaa fødes tilsammen 12 kjør og 25 sauer samt avles 25 à 30 hl. korn og
70 hl. poteter. ‑Af de øvrige gaarde kan nævnes Gjersda1, 11,69, Eige,
10,52, Tjellesvig, 13,41, og Skaaland,
25,24, alle paa Lundestranden. Hamre,
15,08, og Lin1and, 10,99, paa Lundevandets nordside, samt Haukland,
29,93, Eigeland, 10,04, tidligere kompagnichefsgaard, og Moi,
16,90, i Kirkebygden. I Hofsherred ligger Handeland;
l 0,62, Hove, 14,97, Eig, 19,10, og Steinberg,
18,90; i et dalføre der skjærer op mod NØ fra Hovsvandet, er Austreim
(alm. skr Østrem), 11,59, og i den trange dal nordenfor Rusdalsvandet Rusdal,13,32.
Hovednæringsveien
er jordbruget, som dog endnu ikke er
synderlig fremskredet. De dyrkede arealer er smaa og driftsmaaden ofte
tungvindt og gammeldags, tildels som følge af det bakkede terrain. Veksling
mellem ager og eng foregaar kun ganske enkeltvis, og de fleste
agerbrugsarbeider udføres i en stor del af herredet væsentlig ved
haandkraft. Potetesavlen giver dog i regelen lidt overskud, men af korn,
hovedsagelig rug, mas der kjøbes temmelig meget. Ogsaa fædriften, som er
jordbrugets hovedgren, staar adskillig tilbage. Kreaturholdet er i regelen for
stort, fodringen derfor ofte knap og kvægracen mindre god. Salg af kreaturer
til østligere bygder skaffer imidlertid megen indtægt, hvorimod der kun
haves lidet tilovers af smør, eller andre meieriprodukter. Beiterne er i
regelen ganske udstrakte, men tildels ubekvemme og af en tarvelig
beskaffenhed. Særlig er kreaturerne meget udsatte for den saakaldte
»grassot« eller romasyge, en slags benskjørhed, der tilskrives nydelsen
af
»romagræsset« (narthecium ossifragum). Sæterdrift bruges neppe mere
end paa en enkelt gaard. Angaaende udsæd og kreaturhold henvises til side
42 og 46. ‑ Med
skov er dette herred bedre forsynet end nogen anden bygd i fogderiet, idet
dens samlede areal er 3954 ha. Furuskoven er vistnok temmelig knap i forhold
til behovet, men løvskoven idetheletaget mer end tilstrækkelig og afgiver
adskilligt‑ trævirke tilsalgs, hovedsagelig i form af forskjellige
industrigjenstande, hvorom mere nedenfor. Af gran findes kun nogle fas trær.
Paa Eigeland er en liden skovplantning. Torvmyrer findes, især i herredets
nordlige del, men de, bruges i regelen ikke. Fiskeriet er ikke uden betydning,
forsaavidt som adskillige af herredets indvaanere, især fra Lundestranden,
deltager saavel i den makrelfangst, der paa forsommeren drives fra Aaen Sire,
som i vintersildfisket ved Haugesund og i de senere aar paa Østlandet.
Ferskvandsfisket indskrænker sig væsentlig til fangst af endel ørret tig
rør i Lundevandet og Rusdalsvasdragets vande og er af ringe betydning, uagtet
ørreten undtagelsesvis kan nas en vegt af optil et halvt snes kg. (den
saakaldte »lug«). Laksefiske foregaar for tiden ikke, men tør maaske have
en fremtid for sig,' da man i de sidste aar (1880‑1886) ved anlæg af
laksetrapper forbi Logsfos og Rukanfos i Sireaaens nederste del har gjort det.
muligt for laksen at gas fra søen op i herredets vasdrag, ligesom der i
forbindelse hermed er opført et forholdsvis storartet udklækningsapparat.
‑ Af industrielle anlæg findes, foruden nogle mindre sagbrug, paa
gaarden Moi en snelle‑ og dreiefabrik, der er anlagt i 1875 og
sysselsætter 23 mand, samt en rokke‑ og kunstdreiefabrik, som begyndte
i 1878 og har 5 arbeidere. Disse fabriker, der drives med vandkraft og
tilhører interessentskaber, tilvirker pindestole, sneller, rokke og andet
dreierarbeide. Forskjellig slags dreier‑ og bødtkerarbeide drives ogsaa
i ganske betydelig udstrækning som binæring af bygdens gaardbrugere, hvem
salget af tønder, stav og spinderokke giver en ikke uvæsentlig indtægt.
Materialierne hertil kjøbes tildels fra Siredalen. Ogsaa inden smede‑
og hjulmagerhaandverket haves dygtige arbeidere, som tildels arbeider til salg
i andre bygder. Kvindehusfliden leverer det fornødne til husbrug og siges at
være i fremgang. Egentlig havedyrkning finder ikke sted, men paa flere
gaarde, fornemmelig langs Lundevandet, drives nogen frugtavl, og af æbler og
kirsebær sælges aarlig for nogle hundrede kroner til de nærmeste byer.
Jagten er af liden betydning; endel ryper, aarfugl og harer bringes dog til
byerne. Herredet har for tiden 3 handelsmænd.
Den
vestlandske hovedvei kommer ind fra
naboamtet over Tronaasen (281 m. o. h.), hvorfra den i stejle bakker og med
store slyngninger stiger ned til det henimod 250 m. lavere liggende Lundevand,
passerer forbi Moi, hvor der er skydsstation, og videre op gjennem Drangsdalen
til Heskestad. Den er en gammel grusvei, hvis længde inden herredet er 13,6
km. Af bygdeveje findes ialt omtrent 28 km. kjørevei og 52 km, rideveie.
Langs Lundevandet
har
der hidtil ikke været kjørevei, hvorfor kommunikationen her hovedsagelig har
maattet foregaa tilvands. I det allersidste aar er der imidlertid oparbeidet
en bygdevei sydover til Hellemork. Siden 1883 er der i fart en liden dampbaad,
som har offentligt bidrag og gaar i rute mellem Moi og Aaen Sire, anløbende
Sirnes og Flikkeid paa østsiden af Lundevandet. Herved er der over Flikkeid
opnaaet en betydelig lettere forbindelse med Flekkefjord end ad hovedveien
gjennem Bakke. Statens telegraflinje følger hovedveien, men har ingen station
i herredet. Postaabneri findes fra gammel tid paa Moi.
Herredets
kirke, der er hovedkirke i Lund prestegjæld, ligger paa et smukt nes ved
Moielvens udløb i Lundevandet, i nærheden af prestegaarden og paa dennes
grund, under 58 ° 26' 48 " n. br. og 4 ° 10' 5 " v. for
Kristiania; den er en langkirke af tømmer, opført i 1810 og menighedens
eiendom. Kirken har ingen formue men indtægt af tiende og landskyld inden
sognet. ‑ I henseende til skolevæsen er herredet delt i 10 kredse med 5
lærere. Tre kredse har faste skolestuer, nemlig paa Nygaard under
prestegaarden, paa Eig i Hovsherred samt paa Rusdal øverst i bygden.
Lund
sparebank er oprettet i 1878 og
havde ved udgangen af 1886 en formue af kr. 4680 og en indskudskapital af kr.
59,080, tilhørende 254 indskydere.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 6955, hvoraf kr. 2314 til fattigvæsenet og kr.
2415 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr, 5629.
Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 6307, hvoraf kr. 2551 paa
indtægt efter forholdet kr. 2,47 pr. 100 skatbare kr. Kommunens gjæld var s
a. kr. 12,405, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr.
555,000. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876‑84 aarlig 33, hvilket svarer til 23 pro mille af folketallet i 1875
og altsaa er adskillig færre end overhovedet i amtets bygder.
Herredsstyrelsen
bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter. Sammen med annekset Heskestad
havde herredet i 1882 193 og i 1885 228 stemmeberettigede.
Ældre
inddeling. Indtil 1741
omfattede Lund prgd. foruden det nuværende herred tillige Tonstad, Bakke,
Gyland og Nes eller Flekkefjord sogne, medens Hiterø sogn var anneks under
Sogndal. Ved resk. 3 febr. 1741 blev prestegjældet delt i to, nemlig Lund
prgd. med Nes eller Flekkefjord og Bakke prgd. med Gyland og Tonstad. Ifølge
resk. 9 sept. 1803 blev ved res. 31 jan. 1820 Nes fraskilt Lund for sammen med
Hiterø at danne et eget prgd. (Flekkefjord); samtidig blev Heskestad fraskilt
Helleland og henlagt til Lund. ‑ I verdslig henseende indbefattede den
allerede i middelalderen omtalte Lundar skibrede foruden Lund herred
tillige de gaarde af Bakke prestegjæld i Lister og Mandals amt, som ligger
vestenfor Sireaaens vasdrag. Denne ordning bestod ligeindtil res. 19 decbr.
1837, ved hvilken de nævnte dele af Bakke prgd. henlagdes fra Jæderen og
Dalene til Lister fogderi. Fra 1837 til 1851 var Lund sogn (herred) eget
tinglag. Ved res. 12 novbr. 1850 blev dertil knyttet Heske-
stad
anneks, hvorimod begge sogne i henhold til res. 13 okt. 1861 fremdeles
vedblev, ligesom tidligere, at udgjøre særskilte herreder.
Fornlevninger
og historiske notitser.
Paa prestegaarden findes nordenfor kirken i en række langs vandet endel
gravhauger. Desuden omtales saadanne fra Skaaland, Eigeland, Haukland, Hamre
og Hove. Oldsagfund kjendes dog hidtil kun i ringe antal, fra stenalderen kun
et eneste. Af de jernalderen tilhørende fund kan merkes et fra den ældre
jernalder, som i 1868 blev gjort paa Eigeland; i en gravrøs fandtes, foruden
brændte ben, kul og forrustede jernstykker, en spiralarmring og en dertil
svarende fingerring, begge af guld, af vegt tilsammen 63 gram (i univ. saml.;
ringene afbildede i Aarsberetningen fra fortidsmindeforeningen 1868 fig. 16,
17 og i Rygh's »Norske Oldsager« fig. 300‑303). ‑ I den gamle
kirke, der skal være nedrevet omkring 1726, var der efter en beretning fra
1639 paa en dør indskaaret runer i 3 korte linjer, maaske blot navne
(kvindenavnet Rannveig synes med sikkerhed at kunne læses i den gamle
afskrift).
Paa
gaarden Skaaland blev Ole Gabriel Ueland født den 28 okt. 1799.