Høiland herred (170,63 km², 3618 indb.] ligger omkring
Gandefjordens bund i N for de tre sidst omhandlede herreder, Gjesdal, Time og
Klep, og omgives forøvrigt af Haaland i V, Hetland i N og Høle i Ø. Dets
største udstrækning fra Ø‑V er 21 km. og fra N‑S 13 km. Arealet
er udelukkende fastland, da Gandefjorden, som danner herredets eneste
kyststrækning, i sin indre del er blottet for øer. Herredet, inden hvis
grænser ligger ladestedet Sandnes, der danner egen kommune, udgjør
hovedsognet i Høiland prestegjæld, hvorunder ladestedet hører som anneks.
Det samlede prestegjæld danner eget tinglag under Jæderens sorenskriveri og
eget lensmandsdistrikt.
Ved
Gandefjorden og den fra sammes bund videre mod S indtrængende, af høie
jordbakker omgivne Gandedal deles herredet i to i naturlig henseende
væsentlig forskjellige dele. Det vestlige parti tilhører Jæderens fladland
og bestaar ligesom dette af lave, tildels lidt bakkede grusmasser med et i
regelen ganske frugtbart jordsmon af lersand. Mellem bakkerne breder sig
vidtløftige myrstrækninger, saaledes navnlig Stokkemyren nordenfor gaarden
Some, Gimre‑ eller Somemyren, strækkende sig fra sidstnævnte gaard i
sydvestlig retning ned til Skaseimvandet, samt endelig Todneimmyren mellem
gaardene Todneim, Raustad og Lea. Rundt omkring Sandnes og sydover paa begge
sider af Gandedalen findes mægtige lag af mergelholdig ler, der holder 4‑6
% kalk. Selve Gandedalens bund bestaar af fin sand og slamjord, som ved elvens
udløb i fjorden har dannet en fyldning (øre), paa hvilken ladestedet tildels
er beliggende. Herredets østlige og større del, den saakaldte »fjeldbygd«,
gjennemstryges af forskjellige isolerede, ved aabne dalfører adskilte
høidedrag,
som
henimod grænsen af Høle og Gjesdal efterhaanden bliver mere sammenhængende
og antager karakteren af et lavere fjeldlandskab, der fortsættes ind i de
nævnte herreder. Som de høieste punkter kan nævnes Skarfjeldet,
Braasteinnuden, Hestefjeldet og Svihusfjeldet.
Af disse skal sidstnævnte være det høieste, men ingen af dem naar nogen
større høide. Dalsnuden (323 m.)
og Aaslandsnuden (309 m.) ligger
umiddelbart udenfor herredets grænser, den første nordenfor i Hetland, den
sidste søndenfor i Time. Bergarten er i denne del af herredet grundfjeld
eller granit og jordbunden dels skarp sand, dels grusjord, der tildels er saa
findelt, at den frembyder en dyb, ganske god dyrkningsjord. Ogsaa her
forekommer adskilligt af myr; navnlig findes en betydelig strækning,
Vatnemyren, paa den vestre side af Dybingen. ‑Af herredets vasdrag
merkes først Figgja, der kommer ind
fra Gjesdal og løber i nordvestlig retning gjennem et dalføre, som
fortsættes tversigjennem herredet ligeindtil Gandefjorden. Ved Braastein
bøier imidlertid Figgja af mod V gjennem en liden sidedal og gaar. efter paa
en strækning at have dannet grænsen mod Time og Klep, ind i sidstnævnte
herred. Gandeelven har sit
hovedtilløb i bækken fra Braasteinvandet
(2,04 km², 44 m. o. h.) til Stokkelandsvandet
(0,48 km²) og gaar herfra mod N gjennem Gandedalen nd i bunden af
Gandefjorden. Svieelven kommer fra
det i grænsen mod Høle liggende Svihusvand
(0,80 km²) og gaar mod V ud i den sydlige ende af det 12,25 km² store,
uregelmæssig formede og med mange øer opfyldte Svilandsvand
(i almindelighed simpelthen benævnt Fjeldvandet), som med sin nordøstlige
snip igjen stikker ind i Høle og gjennem Imselven har afløb til
Hølefjorden. Ved en i henhold til res. 2 decbr. 1861 udført kanalisering af
denne elvs øvre løb er saavel Svilandsvandet som de med samme forbundne,
vestenfor liggende mindre vande, Grundingen
og Dybingen (tilsammen 2,04 km²), i
sin tid blevet sænkede omtrent 2 ½ m., hvorved adskilligt land er tørlagt
og store dele af de tilstødende myretrækninger dyrkbargjorte. Omtrent
samtidig blev det i grænsen mod Haaland og Klep liggende Skaseim‑
eller Heigrevand udtappet og en
kanal gravet gjennem Gimremyren nordover til Some. Over 4000 maal myr, hvoraf
det meste tilhørte gaarde i Høiland herred, blev derved indvundet dels til
dyrkning, dels til slaatte‑ og beiteland (jfr. side
230). Under flom stiger dette vand fremdeles temmelig høit, hvilket dog
kun synes at forbedre græsveksten. En lignende udtapning eller sænkning har
været bragt paa bane med hensyn til det i grænsen mellem Høiland, Haaland
og Hetland liggende Stokkevand (3,99
km²), men planen er endnu ikke kommen til udførelse, bl. a. fordi det vil
være nødvendigt at indløse nogle vandfald i den bæk, der danner vandets
afløb til Gandefjorden. Endelig kan nævnes. Flassevandet
(0,95 km²), der ligger paa grænsen mod Gjesdal og har afløb til
Ædlandsvandet i dette herred. Før de ovenfor nævnte udtapninger og
sænkninger var herredets samlede areal af ferskvande 16,95 km².
Herredets
folkemængde var i 1801: 1269; 1825: 1877; 1845: 2439; 1865: 3215
og 1875: 3599. Det sidste tal giver gjennemsnitlig 21 mennesker pr. Km², men
saavel i Gandedalen som i den vestlige fladbygd er bebyggelsen meget tættere.
Ogsaa i fjeldbygden er dalførerne ganske vel befolkede, hvorimod de brede
aasrygge og heier længst mod øst er ubeboede. Folkemængdens tilvekst siden
aarhundredets begyndelse udgjør 184 procent. Efter matrikulen af 1886 har herredet ialt 73 gaarde (matr.‑no.)
med en skyld af mk. 1356,68 (urevid. dlr. 572. 2. 21). Den gjennemsnitlige
pris. pr. skylddaler er efter de i 1852‑80 stedfundne salg beregnet til
kr. 2982. Jordfællesskabet anføres allerede i 1880 at være i det
væsentlige ophævet, saavel i indmark som i udmark. Endel teigeblanding
forekommer dog fremdeles.
Herredets største udelte gaard er Høiland
prestegaard, der med en skyld af mk. 49,34 hidtil har været en af
amtets betydeligste eiendomme. Den skal være omtrent en norsk mil i
omkreds, og har med underliggende 14 husmandspladse omtrent 740 maal indmark,
hvorpaa i almindelighed avles omtrent 3 à 4 hl. rug, 60 hl. byg, 400 hl.
havre og 380 hl. poteter samt fødes 10 heste; 70 fækreature og 240 faar.
Naar undtages et lidet, smukt parti af natur lig løvskov, beliggende lige
ved husene, har gaarden ingen skov, men derimod meget betydelige
torvmyrstrækninger, som ogsaa indeholder god dyrkningsjord, navnlig den
saakaldte Høilandsmyr, hvilken det derfor i den senere tid har været tale om
at tørlægge ved hjælp af en kanal til Stokkelandsvandet. Af gaarden, der
ifølge et testament fra slutningen af det 14de aarhundrede tilhører
Høilands sogneprest embede (»kirke og prest«), er i 1887 7 husmandspladse
med et betydeligt areal (over 400 ha.) af udmark, ialt skyldsat til mk. 17,38,
bleven solgt til forstvæsenet til skovplantning, og yderligere reduktion af
eiendommen er bragt paa bane. ‑ Herredets øvrige gaarde med en skyld af
over 10 mk. er følgende: Hane,
56,87, Austraatt, øvre, 38,41, og
nedre, .51,62, Stangeland, 30,85, Trones, øvre, 12,49, Brueland,
13,27, Sandve, 22,62, Skei,
11,25, Hove, 13,5o, Sørbø,
1ß,2o, Aase, 34,15, Lunde
(á Lundi), 31.,x2, Kvaal,
l1,03, Vagle, 20,52, der alle hører til den omkring og indenfor
Gandefjordens bund liggende Gandebygd, vestenfor hvilken Stokke,
søndre, 24,69, Lure, 46,29, Some (á Sóma), 44,73, Austvold,
24,86, Aarsvold, 45,63, Kjellingland
(udt. Kjedland, alm. skr. Killingland), 13,15, Jutland,
13,34, Heigre, 35,31, Malmeim (udt. Malmei alm. skr. Malmin), 35,66, Raustad
(alm. skr. Rougstad), 12,38, Lea (á
Læðom), 35,26, Folkvaar,
35,78, Todneim, 29,50, Asseim,
17;68, og Skjæveland (Skialfaland),
51,45, m. fl. gaarde udgjør herredets fladbygd, medens Foss‑Eigeland, 13,37, Braastein
(opr. form udentvil Brúarsteinn, af brú bro), 24,6 s, Haaland,
nedre15,76, Tjesseim, 18,44, Myglebostad (Myklabólstaðir), 15,76. Ur‑Eigeland
(i daglig tale blot kaldet
Eigeland), 10,15, Aareskjold, 12,97,
Svihus, 10,5o, Kjosevig
(Kjósarvik, alm. skr. Tjosevig), 17,49, Hogstad (alm. skr. Haugstad), søndre,
14,80,
Vatne (á Vatni), store,
48,54, Auestad (alm. skr. Øiestad),
13,99, Skaret (alm. skr. Skaar),
11,64, Skjørestad (alm. skr.
Skjørvestad), 16,82, Haga, 15,95, Kylles
(alm. skr. Kyllesø), 16,52, Sviland,
20,08, og Fossvatne, 17,47, ligger
paa østsiden af Gandefjorden, de ni sidstnævnte ved eller i nærheden af
Svilandsvandet.
Befolkningens
hovedsagelige næringsvel er jordbrug
og fædrift, som begge staar paa et forholdsvis udviklet trin.
Navnlig gjælder dette saavel den egentlige Gandebygd som det vestlige
fladland, hvor en forbedret gaardsdrift med sædveksling og engdyrkning nu er
almindelig gjennemført, og hvor de mange i den senere tid aabnede
mergelgruber yder et i stor udstrækning benyttet jordforbedringsmiddel. I
fjeldbygden, med dens tildels mere begrænsede og mindre frugtbare arealer,
har navnlig jordbrugets fremgang været noget mindre. Idethele avles der af
havre og poteter betydeligt til salg. Turnips dyrkes i ganske stor
udstrækning som kvægfoder, og da kreaturstellet talmindelighed er godt,
bliver melkeafkastningen forholdsvis rigelig. Faareavlen er af størst
betydning i fjeldbygden, men ogsaa paa fladlandet omfattes den med megen
interesse, og om der end nu holdes et mindre antal faar end i tidligere dage,
saa vinterfodrer man dem saameget bedre. Angaaende udsæd og kreaturhold
henvises til tabellerne side 42
og 46. Havnegangene er bedst
i herredets østlige del, men selv herfra maa faarene sendes i sommerbeite til
de indre fjeldbygder, navnlig Siredalen, hvor gaardbrugere i Høiland har
kjøbt betydelige beitestrækninger. Melk afsættes hovedsagelig til Sandnes meieri,
der drives af et aktieselskab blandt bygdens gaardbrugere (jfr. side
159). ‑Af selvsaaet skov findes alene lidt birk og eg paa enkelte gaarde i
fjeldbygden, men paa de fleste brug maa alle træmaterialier kjøbes fra
Sandnes. Som brændsel bruges omtrent udelukkende torv, der haves i overflod;
navnlig i de store myrstrækninger paa Gandedalens vestside, hvorfra der
aarlig sælges flere tusinde læs torv ogsaa til teglverkerne og
husholdningerne i Sandnes. Et større anlæg for torvdrift var her i midten af
syttiaarene i virksomhed paa gaarden Some, men er nu forlængst nedlagt. I
dette herred findes landets største skovplantning, tilhørende staten. Det
hertil indkjøbte, af veirhaarde og udyrkbare lyngheier bestaaende areal
udgjør med den senest i 1887 besluttede udvidelse ialt 946 ha., fordelt paa
to felter, et større paa nordsiden af Braasteinvandet under gaardene
Myglebostad, Espeland og Høiland prestegaard, og et mindre under gaardene
Vagle og Skjæveland nedimod grænsen af Klep. I de senere aar er her aarlig
bleven udplantet omtrent 200,000 trær, i 1886 endog over 300,000,
hovedsagelig almindelig furn og buskfuru, tildels almindelig gran, amerikansk
hvidgran og lærketræ, men først om ca. 10 aar vil det hele felt være fuldt
beplantet. Anlægget har sin egen planteskole paa Myglebostad, som i 1886
leverede over en tredjedel af samtlige planter (eller ca. 110,000). Foruden
dette store anlæg findes mindre, private træplantninger paa flere steder,
saasom paa Austraatt, Brueland, Sandve, Skei m. v. Det hele areal af plantet
og
uplantet skov udgjør for tiden 645 ha. ‑Fiskeriet
har ingen betydning som næringsvei. Lidt brisling og fedsild tages enkelte
aar med not i Gandefjorden, men til vaarsildfisket er det nu ikke mange, som
søger hen. I ferskvandene findes ørret og aal, tildels ogsaa rør og sik,
men fangsten er uden vigtighed. I Figgja fiskes lidt laks paa gaarden
Skjæveland; den gaar forøvrigt op i elven til Foss‑Eigeland, sjelden
længere. Saavel i Gandeelven som i den lille Stangelandsbæk, der ligeledes
har udløb i Gandefjorden, skal der findes perlemuslinger. ‑Fabrikindustrien
er for dette herred en ikke uvigtig næringsgren. Blandt de industrielle
anlæg kan først nævnes 2de teglverker, af hvilke det ældste og største,
Graverens teglverk, anlagt ca. 1845, men ombygget med ringovn i 1877,
sysselsætter 20‑30 arbeidere, medens det andet, Ullendal eller
Austraattverket, er fra 1860 og har 10 arbeidere. Videre findes to anlæg for
tilvirkning af grovt stentøi, nemlig Hane potteri (20 arb.), anlagt i 1865,
og det noget nyere Holmens potteri (6 arb.). Samtlige disse anlæg er
beliggende i det uudtømmelige lerfelt ved fjordens bund straks østenfor
Gandeelvens munding. Ogsaa mølleindustrien har nogen betydning, og specielt
har herredet gaaet i spidsen for de jæderske bygder med hensyn til
tilvirkningen af havregryn. Dels i Gandedalen, dels ved Stangelandsbækken
fandtes i 1885 ikke mindre end 8 deslige møller, vistnok samtlige mindre
anlæg, men de fleste dog beskjæftigende et par mand den største del af
aaret og tilsammen formalende antagelig 8 à 10,000 hl. havre. Endelig kan
nævnes et par mindre barkemøller med lædervalser samt et lidet mekanisk
dreieri. Et noget større anlæg af sidstnævnte art, der oprettedes i 1877
under navn af »Gandsdalens tekniske fabrik«, blev efter et par aars drift
flyttet til Jørpeland i Strand herred. Tilsammen beskjæftiger ovennævnte
anlæg ca. 80 arbeidere. Bergverksdrift
foregaar ikke. Fra gaarden Heigre berettes imidlertid, at et engelsk selskab
nylig har sluttet kontrakt med eieren om ret til at udvinde guld, som der skal
forekomme i fast fjeld. Af andre mineralier forekommer serpentin, saavel ædel
grøn, som uædel. Ligeledes har man i den allersidste tid fundet betydelige
leier af en tildels meget ren kiselguhr
eller diatoméjord paa flere steder langs den forsænkning, som strækker sig
fra Ims i Høle til herimod Gandefjordens bund og forstørstedelen udfyldes af
de ovennævnte vande, Svilandsvandet, Dybingen og Grundingen. Leierne ligger
fordetmeste under vandets overflade, men i regelen ganske grundt, saa at de
ved lavvand tildels kommer frem i dagen, og det skal ved de anstillede
undersøgelser være eftervist, at der findes omtrent 600,000 m³ eller
200,000 ton. Et i Stavanger dannet interessentskab har erhvervet eneret til
forekomsterne og allerede holdt en ikke ubetydelig prøvedrift i gang. ‑Ogsaa
fragtfart paa forskjellige
indenrigske steder giver nogen indtægt, og i 1885 var der hjemmehørende i
herredet 25 smaafartøier tilsammen af 512 tons drægtighed, hvilke
hovedsagelig var beskjæftigede med at eksportere havre, poteter, teglsten,
mursten og pottemagerarbeide samt
hente
træmaterialier tilbage. ‑Som binæring
driver kvinderne nogen husflid, og navnlig fra herredets fjeldbygd afsættes
ikke ubetydeligt af vadmel og strikkede uldsager til Stavanger. Distriktet
havde i 1885 5, nu 4 landhandlere.
Herredet
gjennemskjæres fra N‑S af Jæder-banen,
som kominer ind fra Hetland ved Foros (Furaas) og følger i sydlig retning
Gandefjorden indtil Sandnes, hvorfra den stiger op gjennem Gandedalen for
noget østenfor Skjæveland at gaa over Figgja ind i Klep. Inden herredets
grænser er to stationer, nemlig Sandnes station i ladestedet, 15 km. fra
Stavanger og 61 km. fra Egersund, samt Høiland station paa gaarden Lunde, 4
km. søndenfor Sandnes. Foruden jernbanen har herredet mange og gode
veikommunikationer. Den vestlandske hovedvei følger saaledes jevnsides med
jernbanen fra grænsen af Hetland gjennem Sandnes til Skjævelands bro. hvor
den gaar over Figgja ind i Klep. Længde inden herredet 11 km., deri medregnet
2,7 km., der falder indenfor ladestedets grænser. Den er en gammel, temmelig
flad grusvel, oparbeidet i den første fjerdedel af aarhundredet, men paa en
længere strækning (Lure‑Aasedalen) omlagt i slutningen af firtiaarene.
Fra Sandnes tager den indre gren af hovedveien mod SØ forbi Høiland kirke og
op gjennem Figgjas dalføre 10 km. til Gjesdal. Størstedelen af denne i
trediveaarene oparbeidede kjørevei er i aarene 1866‑72 omlagt som
chaussée. Fremdeles haves et temmelig fuldstændigt net af tidsmæssige,
tildels i de sidste ti aar anlagte eller omlagte offentlige bygdeveie, ialt 56
km. Fra Sandnes udgaar saaledes bygdevel over Hane og Lutsi mod NØ til
Eltrevaag i Riskekverven; fra Hane mod Ø rundt den sydlige ende af
Svilandsvandet over Fossvatne og Leigvang (Levang), hvor der er
tilsigelsesstation for skyds, til Høie; fra Sandnes mod SV over Folkvaar ind
i Klep og mod NV over Some til Sole i Haaland. Endelig kan nævnes den
saakaldte »øvre Jæder‑vei«, der tager af fra hovedveien ved Aase og
gaar mod S gjennem Klep og Time for atter at forenes med hovedveien ved
gaarden Vigre i Haa (jfr. side 226).
Telegrafledning følger hovedveiens vestre linje med station i Sandnes, hvor
der ogsaa er postaabneri og fast skydsstation. Den midt ind i herredets bedste
del indtrængende, ligeindtil bunden seilbare Gandefjord frembyder en bekvem
kommunikationslinje, ad hvilken herredet (over Sandnes) staar i daglig
dampskibsforbindelse med Stavanger.
Høiland
hovedkirke, der ligger paa
prestegaardens grund, 3 km. søndenfor Sandnes under 58 ° 49' 50 " n.
br. og 4 ° 58' 12 " v. for Kristiania, er en langkirke med lavt taarn,
opført af tommer og indviet i 1841, efterat den gamle kirke saavelsom Some
annekskirke i henhold til res. 23 novbr. 1839 var nedrevne. Kirken, der
tidligere var beneficeret Kristiansands bispestol, blev for noget over 50 aar
siden erhvervet af menigheden og eier en kapital af kr. 12,450 samt en anpart
af gaarden Vigre i Haa af skyld mk. 1,34. Den har en døbefont af klebersten
fra middelalderen. ‑I henseende til skolevæsen
er herredet delt i 14 kredse med i l lærere. Af
skolehuse
haves 15 (næsten alle med værelse og kjøkken for læreren), hvoraf to paa
klokkergaarden Brueland samt et paa hver af efternævnte gaarde: Lure, Some,
Malmeim, Skjæveland, Kvaal, Høiland, Braastein, Tveiden, Sviland, Sporeland,
Hane, Haga og Gramstad. Tre lærerinder holder smaabørns‑ og
haandgjerningsskoler paa omgang i bygden, hvorhos en af almueskolens lærere
har en haandgjerningsskole for gutter.
Paa
en i 871 indkjøbt anpart af gaarden Some er der for kommunens regning
oprettet en fattiggaard, hvor i
løbet af de 14 aar 1873‑86 ialt 223 fattiglemmer har nydt forpleining.
Paa bruget, der er skyldsat til mk. 4,26, underholdtes i 1873 1 hest, 5 kjør
og 10 faar, hvorhos der blev avlet 10 tdr. byg og 70 tdr. poteter. Nu er
besætningen 3 heste, 18 storfæ og 10 faar, og den aarlige avling omtrent 100
tdr. havre, 15 tdr. byg, 10 tdr. rug, 110 tdr. poteter og 200 tdr. turnips.
‑Et børnehjem traadte i
virksomhed paa gaarden Stangeland i juli maaned 1886 med en bestyrerinde og 6
pigebørn. Det er oprettet ved frivillige bidrag og agtes underholdt paa samme
maade.
Høilands
sparebank, oprettet i 1858,
forvaltede i 1886 et beløb af kr. 497,272, hvoraf kr. 454,198 var indskud,
fordelt paa 1144 indskydere. Resten, kr. 43,074, var sparebankens formue,
hvoraf kr. 7400 anbragt i en banken tilhørende, lidt søndenfor Sandnes
beliggende bygning, der tillige afgiver lokale for herredsstyrelsen,
tinglokale m. v.
Jæderens
brandforsikringsforening
for bygninger, stiftet 1857, har sit sæde i Høiland, men virker saavel i
dette herred som i Gjesdal. Dens forsikringssum var ved udgangen af 1885 kr.
1,442,000, hvoraf kr. 1,166,000 i førstnævnte og kr. 276,000 i sidstnævnte
herred.
Endelig
maa blandt offentlige indretninger nævnes den ½ km. søndenfor ladestedet
liggende Sandnes planteskole, der begyndte sin virksomhed i 1868 og er
landets ældste og største anlæg af denne art. Til dens oprettelse var der
af stortinget bevilget kr. 3300, hvoraf noget under halvdelen anvendtes til
indkjøb af et 8 maal stort jordstykke under gaarden Sandve, resten til det
egentlige anlæg. Da arealet meget snart viste sig utilstrækkeligt, er det
efterhaanden bleven udvidet ved tilkjøb af gaardene Brueland og Austraatt,
saa at det nu omfatter 46 maal, alt under intensiv dyrkning. Der er i de
senere aar fra planteskolen bleven solgt aarlig ca. ½ million planter af ca.
50 forskjellige sorter, omtrent 5/6 bartrær (forskjellige gran‑ og
furusorter samt lærketræ), resten løvtrær samt hegn‑ og zirbuske. En
væsentlig del heraf er benyttet ved statens ovenfor omtalte skovanlæg,
resten solgt til de forskjelligste dele af landet, tildels ogsaa til udlandet.
Anlægget, der staar under bestyrelse af statens forstvæsen, havde alene i de
første 3 aar tilskud af offentlige midler. Senere har det baaret sine
udgifter, og selv udvidelser og nybygninger er bekostede af dets
driftsoverskud. I driftsaaret 1883‑84 var indtægterne. kr. 5467,
udgifterne kr.
3734;
i 1884‑85 indtægterne kr. 4465, udgifterne kr. 3846; i 1885‑86
indtægterne kr. 4061, udgifterne kr. 3780. Af frø blev der i 1886 udsaaet
ialt 613 kg., hvoraf 216 kg. indenlandsk.
Om
den forrige amtslandbrugsskole paa Austraatt se side
50.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 19,134, hvoraf kr. 8989 til fattigvæsenet og kr.
4276 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
17,398. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 19,822, hvoraf kr.
10,996 paa indtægt efter forholdet kr, 8,00 pr. 100 skatbare kr. Kommunens
gjæld var s. a. kr. 23,647, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet
til kr. 2,683,000. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i
middeltal for 1876‑84 aarlig 153, svarende til 42 pro mille af
folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
bestaar af 6 formænd og 18 repræsentanter. Antallet af stemmeberettigede
var, ladestedet medregnet, i 1882 378 og i 1885 422.
Ældre
inddeling. Høiland
prestegjæld, der i fortiden har været kaldet Gand prestegjæld, efter
bygdens gamle navn Gönd (genitiv: Gandar), havde tidligere
tvende sogne, Høiland hovedsogn og Some anneks, hvilket sidste omfattede den
paa Gandebygdens vestside liggende, mod Haaland og Hetland stødende fladbygd.
Ved res. 23 nov. 1839 blev det imidlertid bestemt, at de tvende sogne. skulde
have fælles sognekirke, hvilket vedblev indtil res. 23 sept. 1880, da
Sandnes, som imidlertid ved lov 14 april 1860 havde faaet ladestedsrettighed
og i 1862 fik særskilt kommunebestyrelse (res. 24 mai 1862), blev udskilt som
et eget annekssogn. ‑I judiciel henseende udgjorde tidligere hovedsognet
den største del af Gand skibrede (i middelalderen Gandar skipr., ogsaa
kaldet Austráttar skipr. efter gaarden Austraatt, som maa have været
tingsted) og Some annekssogn den største del af Jaatten skibrede (Játúns
skipr.); dog havde det første 4 gaarde (Skjæveland, Møgedal, Gilje og
Figve) i Klep og en gaard (Lea) i Jaatten, og det sidste en gaard (Heigre) i
Sole og en gaard (Todneim) i Gand skibrede. Endelig henlaa 7 gaarde i
herredets østlige del under Høle skibrede i Ryfylke fogderi. Efterat disse
sidste garde ved res. 19 okt. 1840 var overførte til Gand tinglag, blev det
nuværende Høiland tinglag oprettet ved res. 12 nov. 1850.
Skibredeinddelingen i middelalderen synes at have svaret til den indtil 1840
bestaaende.
Fornlevninger.
Herredet har ikke faa fortidsminder. Gravhauger findes paa mange steder, især
paa gaardene ved og indenfor Gandefjordens bund. Blandt oldsagfundene fra
stenalderen kan nævnes en sten økse uden skafthul af sjeldnere form, med en
fure indhugget rundtom til fæste for skaftet, funden paa Vagle (i Berg. mus.,
afb. i Norske oldsager fis. 16). Verksteder fra stenalderen er ikke hidtil
bemerkede. Fra broncealderen kjendes nogle faa fund (intet gravfund), alle fra
herredets nordvestlige del. Blandt fundene fra den ældre jernalder har flere
mere end almindelig interesse. Paa Hove er for mange aar siden i en haug
fundet en stor fingerring af guld (afb. i Norske oldsager fis. 306), en svær
armring af guld og en liden sammenbøiet guldstang (begge de sidste
beskadigede af ilden paa ligbaalet), stykker af en stor broncevase m. m.
(kvindegrav; univ. saml.). Guldsagernes samlede vegt er 174 gr. Paa Austraatt
er i en myr fundet et stort diadem af sølv og stykker af 1 eller 2 lignende
(Berg. mus.). Paa Lunde fandtes 1875 ved jernbanearbeide i en forstyrret haug
i et lidet gravkammer en stor broncekjedel
med
brændte ben (Berg. mus.). Paa Store Vatne er fundet en meget stor lerurne med
brændte ben, en af de største, som kjendes fra norske gravfund, afbildet i
Aarsberetn. 1873 fig. 17 og i Norske oldsager fig. 358, og paa Hove en stor
lerurne af ualmindelig form, med gjennemboret hank, der tillige har gjort
tjeneste som tud, ogsaa med brændte ben i, afbildet i Aarsberetn. 1874 fig.
12 og i Norske oldsager fig. 357 (begge fund i univ. saml.). Ogsaa fra flere
andre gaarde er indkomne usedvanlig store og vel bevarede gravkar af ler,
saaledes til univ. saml. fra Some og Lure (den første afbildet i Norske
oldsager fig. 363) og til Bergens musæum fra Lunde og Espeland. ‑Af de
til den yngre jernalder hørende fund mas nævnes et gravfund fra Some i univ.
saml., der bl. a. indeholder et rigt sæt af forgyldte ornamentbeslag af
bronce til et sæletøi (de fleste afb. i Norske oldsager fig. 618‑627).
Ornamenterne er i irsk stil, og fundet slutter sig saaledes til den lange
række af fund af irske ornamentstykker, som nu kjendes, især fra Vestlandet,
og som paa. oldsagernes omraade giver vidnesbyrd om den sterke forbindelse,
der i vikingetiden bestod mellem Norge paa den ene side og Irland og Skotland
paa den anden.
Paa
Søndre Hogstad (eller muligt paa det til Riskekverven og Hetland herred
hørende Nordre Hogstad) findes levninger af en bygdeborg paa et høit fjeld,
kaldet Storeberget, der ligger ¼ mil fra gaarden i dens udmark. Ovenpaa
fjeldet er en flade af temmelig betydelig udstrækning, og paa dennes
nordøstre side, hvor det alene er muligt at komme op, er der bygget en 160
alen lang, 2‑3 alen høl og 1‑2 alen tyk mur, med en aabning, der
har tjent som indgang. Der er en kilde oppe paa fladen.
Fra
middelalderen kjendes en runesten paa Skeiene under Nedre Austraatt, der nu
igjen er reist efter i lange tider at have ligget som klop over
Stangelandsaaen. Dens indskrift er: ÞURBIORN SKALT RAISTI SIN ÞONA AFT STIK
ÞURI SUN SIN ISO TONMARKU FIL (Torbjørn skald reiste denne sten efter
Steintore, sin søn, som faldt i Danmark). En anden runesten fandtes i 17de
aarhundrede paa Skjæveland, men denne er for lang tid siden forsvinden, og en
gammel afskrift af runerne, som haves, er for ufuldkommen til, at der kan
bringes noget ud af den.
Fra
samme gaard er til en privatsamling kommet et drikkehorn fra den senere
middelalder med beslag af forgyldt kobber og fod af samme metal i form af en
vertikal, i halvrunding bøiet plade. Paa randbeslaget staar: isspar.
melchior (navnene paa to af de hellige tre konger, hvis navne ofte findes
paa drikkehorn) og paa foden: ave m[aria).
Paa
Lure har tidligere staaet et stenkors, hvorefter det ved fjorden liggende
sted, hvor det stod, endnu heder Krossane.