Helleland herred [143,26 km², 1305 indb.], der
i middelalderen skreves Helliland og nu udtales Helland (Heddlann),
omgives at Bjerkreim i V og N, Heskestad i Ø samt Egersund landdistrikt i S
og er blandt de mindre i fogderiet, idet dets længde fra NO‑SV kun
udgjør ca. 17 km. og dets største bredde 13 km. Det danner hovedsognet i
Helleland prestegjæld med Bjerkreim herred som annekssogn. Disse to herreder
udgjør ligeledes et tinglag, Helleland og Bjerkreim, under Dalenes
sorenskriveri, hvorimod hvert af dem er eget lensmandsdistrikt.
Herredets
nordlige del tilhører det fjeldplateau, som i retning fra NØ mod SV og med
aftagende høide stryger ned mellem Ørsdalen i N og Gyadalen med dens
fortsættelse Hellelandadalen i S. Søndenfor dette dalføre breder sig en
lavere fjeldmasse, hvis forsænkninger har en mindre bestemt udpræget
retning, og henimod grænsen af Egersund antager terrainet efterhaanden mere
og mere den for Dalenes heistrækninger eiendommelige karakter: isolerede
heipartier eller smaatoppe, adskilte ved et virvar af trange, oftest af vande
eller myrer udfyldte dalstrøg. Af fjeldhøiderne er Fannaf je1d (600 m.) paa
nordgrænsen, mellem Gyavandet og Ørsdalsvandet, det
eneste
maalte. Endvidere kan merkes det i grænsen mod Heskestad liggende Stokkefjeld,
hvis lodrette stup mod Gyadalen under navn af Gyaakslen
er et let kjendeligt sømerke, samt Varaasen
og Urknuden; ingen af disse naar dog
op over 600 m. høide. Herredets vigtigste vasdrag kommer under navn af Gyda1selven
eller Storaaen ind fra det i grænsen mod Heskestad liggende, af stelle
fjeldvægge indesluttede Gyavand
(0,70 km²) og gjennemstrømmer herredet i sydvestlig retning efter hele dets
længde; 6 km. nedenfor nævnte vand modtages tilløb fra det ligeledes paa
grænsen inod Heskestad liggende Teksevand
(2,39 km²), hvorefter den samlede elv bugter sig stille og bred gjennem
Hellelandsdalens flade bund, indtil den ved gaarden Nese deler sig i to arme,
der begge kort efter træder ind i Egersund herred. Elvens længde inden
herredet, regnet efter den vestligste af disse arme, er 25 km. Svaae1ven,
hvis største del tilhører Egersund herred, opstaar af flere bække, der har
sine kilder i trakten om Urknuden i Helleland og forener sig i det paa
grænsen mod Egersund liggende Nodlandsvand
(2,76 km²). Endelig maa nævnes, at Tengselven
(Bjerkreimsaaen) paa en strækning af et par km. i herredets sydvestlige snip
danner grænsen mod Egersund. Alle større vande ligger paa grænsen mod
naboherrederne og tilhører kun, for en del Helleland; foruden de allerede
nævnte kan merkes Heigrevandet
(2,55 km²) og Grøsfjeldvandet
(1,24 km²), begge i grænsen mod Heskestad. Herredets samlede areal af
ferskvande er 9,17 km². ‑ Naar undtages det nordøstlige hjørne, hvor
grundfjeldet danner det faste underlag, er bergarten overalt gabbro.
Drivværdige metalanvisninger findes ikke. Det dyrkbare jordsmon, der
fornemmelig findes i selve hoveddalen, bestaar af en sandblandet muldjord, der
hviler paa aur og tildels er temmelig skarp, tildels af god beskaffenhed. Paa
heigaardene er jorden i regelen mere tung og ofte myrlændt.
Folkemængden
var i 1801: 918; 1825: 1060; 1845: 1314; 1865: 1364 og 1875: 1287, hvilket
sidste tal giver henimod 9 indb. pr. Km². Nedgangen i det sidste tiaar
skriver sig fra udvandringen, som i dette herred har været sterkere end i de
fleste andre dele af amtet. Den tætteste bebyggelse findes langs elven, fra
kirken en halv mils vel opover dalen; ogsaa paa den saakaldte Hetlandshei
(over mod Grøsfjeldvandet) er der adskillige gaarde, ellers ligger de
temmelig spredt. Herredets matriku1
omfatter 55 gaarde (matr.‑no.) med en samlet skyld af mk. 487,10
(urevid. dlr. 353. ». 5), og de enkelte brug er omtrentlig af den for amtet
gjennemsnitlige størrelse. Skylddalerens middelpris er for det hele tinglag
(inkl. Bjerkreim) efter de i 1852‑80 stedfundne salg beregnet til kr.
1818. Udskiftning har saagodtsom overalt fundet sted; kun paa nogle faa gaarde
findes endnu fællesskab i udmark.
Herredets
største gaard i et brug er prestegaarden
Helleland, som har en skyld af mk. 17,26 og ganske god, skjønt
temmelig skarp jord. Gaarden, paa hvilken for tiden (uberegnet 3
husmandspladse) avles omtr. 130 hl. korn og 180 hl. poteter og fødes
2
heste, 14 kjør og 80 faar, er af embedsgaardskommissionen foreslaaet
reduceret ved salg af 2 pladse og endel af hovedbruget, som derefter vil faa
et areal af 113 ha., hvoraf 16 ha. indmark, og føde 3 heste 10 storfæ og
nogle sauer. Af klokkergaarden Skjerpe, der er fraskilt prestegaarden, betales
en aarlig afgift. Blandt herredets øvrige gaarde kan merkes Birkeland,
12,45, Strømstad, 12;24, Hovland, 11,45, Hogstad,
store, 11,93, Berge, 12,31, Terland,
13,89, Øigrei (alm. skr. Øgreid), 16,46, tidligere udlagt til
embedsgaard for sorenskriveren i Dalene, Øen,
17,68, Orrestad, 28,18, Hæstad,
32,37, Hetland, nedre, 16,63, og øvre. 19,40 (hvoraf den tidligere
Hetland skibrede havde navn), Høiland,
14,45, og Røidland, 23,43, samtlige
beliggende dels i det vel befolkede strøg efter hoveddalen ovenfor kirken,
dels paa den ovennævnte Hetlandshei, hvortil endvidere kommer Drange,
12,17, Mygeda1, 12,81, Lomeland,
14,25, og S1eve1and, 15,27, de,
tvende sidste ved elven nedimod grænsen af Egersund herred.
Den
eneste næringsvei af nogen betydning er jordbruget,
der dog som regel neppe er kommen saa langt frem som i naboherredet Bjerkreim.
Navnlig spiller den naturlige eng i Helleland en forholdsvis langt større
rolle. Da der imidlertid lægges mere vegt paa kornproduktion, kan herredet,
omend ude af stand til helt at brødføde sig af egen avl, dog nøie sig med
et mindre tilskud end annekssognet. Sædarterne er de sedvanlige, rug er
saagodtsom ukjendt. Fædriften er for en stor del anlagt paa opdræt, og
salget af levende kvæg, navnlig faar, er formentlig af større vigtighed end
salget af meieriprodukter. Derfor er ogsaa vinterfodringen ofte knap. I den
allersidste tid er et meieri kommen i gang paa gaarden Røidland.
Hjemmehavnene er ialmindelighed gode og antages ogsaa paa. de fleste steder at
være nogenlunde tilstrækkelige for besætningerne, af hvilke desuagtet en
stor del, navnlig faar, sendes paa sommerbeite til Bjerkreim eller
fjeldbygderne i Lister og Mandals amt. Om udsæd og kreaturhold i 1875 findes
oplysning side 42 og 46.
‑ Skoven, hvis areal er 720 ha., bestaar af birk, sparsomt opblandet med
eg, rogn, ask og asp; den har i de sidste 6‑8 aar, efterat gjedeholdet
blev aflagt, paa sine steder (omend neppe idethele) været i fremgang, og
navnlig i det midtre parti af dalen er lierne nu tæt løvdækkede. Lidt
favneved sælges til Egersund, men i bygden selv bruges som brændsel næsten
overalt torv, som paa de fleste gaarde findes til nødtørft, i enkelte strøg
f. eks. paa Hetlandsheien endog i stor mængde. ‑ Paa nogle gaarde
drives lidt frugtavl, men forøvrigt
er havevæsenet tiden betydning. I de mange smaavande foregaar lidt fiskeri efter ørret, rør og aal. Laksen gaar i Hellelandselven
op til gaarden Sleveland paa grænsen mod Egersund herred, og her drives om
høsten lidt fiske, dog mindre end forhen. Industrielle
anlæg findes ikke. Af haandverksprodukter
sælges endel ljaaer til andre distrikter. Den kvindelige husflid stod,
forsaavidt angaar tilvirkning af gjenstande til salg, i gamle dage høiere end
nu; dog afhændes endnu ikke ubetydeligt af strikkede trøier og
strømper
(spød) dels paa markederne i Stavanger, dels til opkjøbere fra Østlandet. I
vintertiden deltager tildels ogsaa mændene i strikningsarbeidet. Bygden har
for tiden (1888) ingen handelsmand.
Herredet
gjennemskjæres af den vestlandske hovedvei,
som kommer ind fra Heskestad ved Helleren og lidt nedenfor kirken deler sig i
to grene, hvoraf den nedre fører om Egersund over Jæderen, den øvre til
Bjerkreim. Den største del af denne vei er oparbeidet for ca. 50 aar siden
(jfr. res. 23 april 1839); tidligere kom veien nordenom Teksevandet og førte
fra kirken over Tengesdal til Gjermestad uden at berøre Egersund, hvortil der
kun førte en maadelig ridevei. Velen til Bjerkreim, den saakaldte gamle
postvei, er omlagt som chaussée i 1865‑66. Længden fra Heskestad til
Egersund herreds grænse er 15,6 km. og fra veidelet til grænsen af Bjerkreim
3,6 km., tilsammen 19,2 km. Blandt bygdeveiene, hvis samlede længde er 25
km., merkes den i 1847 oparbeidede vei over Hetlandsheien, der forbinder
herredet med hovedveien fra Heskestad til Sogndal. Af rideveie haves kun 4 à
5 km. Skydsstation paa Svaalestad og postaabneri, oprettet i 1867, paa
Hogstad.
Af
offentlige indretninger merkes Helleland
hovedkirke, en tømret langkirke med taarn, der er indviet 1832, eies
af kommunen og ligger paa prestegaardens grund, ca. 100 m. fra husene. Den har
ingen formue, men oppebærer kr. 41,87 aarlig i landskyld.
‑
I henseende til skolevæsen er herredet delt i 10 kredse med 4 lærere og
skolehuse paa Bruland eller Store Hogstad, Hæstad, Hetland samt
klokkergaarden Skjerpe under prestegaarden. 6 kredse har omgangsskole.
Skolevæsenet eier halvparten af jomfru Reiners legat paa kr. 1300 (jfr. side
207).
I
herredet findes en privat brandforsikringsforening, hvis plan er approberet 27
febr. 1861, og hvis samlede forsikringssum for huse ved udgangen af 1885 var
kr. 181,680.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 5672, hvoraf kr. 2336 til fattigvæsenet og kr.
2265 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 4502.
Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5477, hvoraf kr. 4382 paa
indtægt efter forholdet kr. 9,66 pr. 100 skatbare kr. Kommunens gjæld var s.
a. kr. 2820, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr.
475,210. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876‑84 aarlig 46, svarende til 35 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter. Sammen med Bjerkreim anneks havde
herredet i 1882 167 og i 1885 215
stemmeberettigede.
Ældre
inddeling. Helleland sogn
har altid udgjort et eget herred. Før 1851 grundede dette sig paa
formandskabslovens § 1, sidste punktum. Efterat den nuværende
tinglagsordning var fastsat ved res. 12 nov. 1850, fik herredet ved res. 13
okt. 1851 tilladelse til fremdeles at. have sit eget formandskab. Forinden den
nævnte resolution af 1850 hørte herredet (sognet), bortseet fra 5 gaarde i
det sydvestlige hjørne, hvilke
laa
under Bjerkreim skibrede, til Hetland skibrede, som tillige omfattede
Heskestad samt 8 gaarde af Sogndal herred.
Fornlevninger.
Gravhauger omtales paa prestegaarden, Øvre Hetland, Tveide og Øigrei (paa
det sidste sted 4 store hauger i udmarken). Kun meget faa oldsagfund vides at
være fremkomne, deraf intet fra stenalderen. Paa Svaalestad er i jorden (ikke
i grav) fundet 3 svære sammenheftede betalingsringe af guld, fra den ældre
jernalder, af vegt tilsammen 79 gr. (univ. saml.). Fra Orrestad indkom i 1867
til universitetets oldsagsamling en stor helle med runeskrift, som længe
havde ligget i et fjøsgulv der paa gaarden, sandsynligvis en gravsten fra
kristelig tid. Indskriften er saa medtagen af slid, at det ikke hidtil har
været muligt at læse den med sikkerhed.