Haaland herred [85,24 km², 3045 indb.] er beliggende i den
nordvestlige del af Jæderen og Dalenes fogderi og indtager det sydlige og
vestlige parti af den store landtunge, som skyder ud mellem havet i V og
Gandefjorden i Ø. Det grænser mod N til Hetland, mod Ø til Hetland og
Helland, mod S til Klep og mod V til havei. Til herredet hører derhos en stor
mængde udenfor kysten liggende mindre øer og holmer med et samlet areal af
3,29 km². De største af dem er Rott
(1,47 km²), Kjør (0,31 km²) og Haasteinen (0,18 km²). Fastlandets største udstrækning fra N
til S er 17 og fra V til Ø 7 km. Herredet, soen danner eget tinglag og
lensmandsdistrikt under Jæderens sorenskriveri, falder sammen med
prestegjældet af samme navn, hvilket har tvende kirkesogne, nemlig Haa-
land
eller Sole hovedsogn paa sydsiden og Malle annekssogn med fire gaarde paa
nordsiden af Hafsfjorden. Under hovedsognet ligger Tananger kapeldistrikt,
omfattende den mellem Hafsfjorden og havet udgaaende landtunge Fjæreneset
(Fjøreneset).
Haaland
hører til Jæderens flade land, men dets terrain er dog idethele noget mere
kuperet end i den sydlige del af Jæderen. Hovedsognets midtre del optages af
en stor og jevn slette, der strækker sig fra bugten ved Sole kirke i
sydøstlig retning til grænsen af Høiland. Søndenfor denne slette,
hvor der i 1883 blev opmaalt en 3,5 km. lang grundlinje til benyttelse ved
landets triangulering, hæver landet sig ud mod kysten til et lidet aasdrag,
som naar sit høieste punkt i det som landkjending merkelige Hellestefjeld eller Vigdelfjeld
(122 m. o. h.) og falder temmelig brat af mod havet i V og den saakaldte
Bybergsand i S. Ogsaa nordenfor hin slette træder fast fjeld paa flere steder
i dagen, dannende mindre, i regelen isoleret liggende forhøininger, saasom Kjærberg
ved Søndre Stokke vand, Tanangerhaugen
(trigonometrisk punkt, 85 m. o. h.) paa Fjæreneset og Malletuen
paa nordsiden af Hafsfjorden. Bergarten er i hovedsognet forstørstedelen
gneis, medens det i annekssognet er skifer, som danner undergrunden.
Jordsmonnet bestaar af sandjord, tildels, navnlig paa de fleste til
Hafsfjorden stødende gaarde, ogsaa af ler. Paa flere steder findes kalklag i
skiferen, og paa Kolnes forekommer skjælsandsleier. De lavere streg er ofte
myrlændte. Den største myrstrækning findes i herredets sydøstlige del, mod
grænsen af Høiland (Gimremyren). Tildels er torvmyrerne overdækkede med et
lag af sand paa 1‑1 ½ meters dybde. Ved kysten gaar sandjorden tildels
over til flyvesand, hvoraf findes tvende betydelige strækninger, nemlig ved
Byberg i herredets sydvestlige hjerne og ved Solevigen. Paa sidstnævnte sted
strækker sandfeltet, almindelig kaldet Solesanden, sig over gaardene Soles og
Ud‑Soles udmarker flere kilometer ind i landet og synes for hvert aar at
erobre sig større terrain. Ved Byberg er derimod sandflugten for nogle aar
siden dæmpet ved beplantning og fredning. ‑Af vande findes flere, men
de betydeligste ligger i grænsen mod naboherrederne og tilhorer kun delvis
Haaland, saaledes Haalandsvandet
(1,06 km²) og Nordre Stokkevandet
(2,34 km²) paa nordgrænsen mod Hetland, Søndre
Stokkevandet (3,99 km²) i grænsen mellens Hetland, Høiland og
Haaland og det nu forøvrigt udtappede Skaseimvand
i grænsen mellem Haaland, Høiland og Klep (jfr. side
230 og 247). Det samlede
af ferskvande dækkede areal er 6,49 km². Herredets vigtigste vasdrag er
Nordre Stokkevandets 3 km. lange afløb til Hafsfjorden. ‑Kysten er
bugtet og i den nordlige del sterkt indskaaret. Den betydeligste indskjæring
er den historisk bekjendte Hafsfjord,
som henimod grænsen af Hetland trænger 9 km. ind i herredet i sydøstlig
retning; dens indløb er temmelig trangt og tildels af ringe dybde, men
længere inde udvider fjorden sig til et ganske anseligt og temmelig dybt
bassin, der er seilbart ligeindtil
bunden,
og i hvis midte der ligger nogle smaa øer, Hagaøen
og Sømsøerne. Lidt søndenfor Hafsfjorden skjærer Risevigen
sig ind i Fjæreneset. De mange klippefulde smaaøer danner udenfor kysten en
bred, men temmelig aaben skjærgaard.
Den
i herredet hjemmehørende folkemængde
var i 1801: 1204; 1825: 1485; 1845: 2220; 1865: 2822 og 1875: 3077, hvoraf
2383 i hovedsognet og 694 i Malle sogn. Overhovedet boede der altsaa i
sidstnævnte aar omtrent 36 mennesker paa hver km², og herredet hører
følgelig blandt de bedst befolkede i amtet, ligesom ogsaa folkemængdens
tilvekst har været nogenlunde jevn og stadig. Den tætteste bebyggelse findes
paa strøget omkring Sole kirke og i det lille Malle sogn. Efter den nye matrikul
har herredet 41 gaarde med en samlet matrikulskyld af mk. 1019,12 (urevid.
dlr. 497. ». 15), hvoraf 37 garde med mk. 800,51 i hovedsognet og 4 gaarde
med mk. 218,61 i Malle anneks. Eiendommene er, navnlig i sidstnævnte sogn,
temmelig sterkt udstykkede, men den gjennemsnitlige skyld pr. brug ligger dog
ikke meget under det for amtets bygder overhovedet beregnede forhold.
Skylddalerens middelværdi var i aarene 1852‑80 kr. 2774. Indmarken
opgives overalt at være udskiftet; derimod ligger udmarken paa nogle faa
gaarde endnu ialfald tildels i fællesskab.
Af
hovedsognets gaarde er Sømme (á
Sæme), 30,05, beliggende ved bunden af Hafsfjorden, en af de
betydeligste. 2 af denne gaards brug, hvilke tidligere havde været
beneficeret Stavanger sognekald og senere enkesæde for Hetland presteembede,
blev ved res. 1 juni 1867 udlagte som prestegaard, samtidig med at den ældre
prestegaard Haaland befaledes solgt. Paa prestegaarden, hvis skyld er mk.
6,23, og som senere er fra nyt af bebygget, fødes for tiden 2 heste og 8
kjør og avles omtrent 40 hl. korn og 70 hl. poteter. Blandt samme sogns
øvrige gaarde kan merkes Kirke‑Sole (á Sóla), 36,29, og Ud‑Sole,
18,83, begge i nærheden af prestegaarden og kirken, fremdeles Kolnes,
søndre. 24,15, og nordre, 31,32, Tjore
(þjórar), 47,70, Rise,
14,56, Haga, 36,88, Meling, 21,71, Myglebostad,
35,81, og Jaasund (opr. vistnok Mjásund
eller Mjósund d. e. »Smalsund«), 31,40, alle beliggende nordenfor
kirken paa Fjæreneset; søndenfor Solesanden er Ræge
(Rækin), 27,73, Ølbør
(opr. Ølberg), 6,37, Haaland (Háland),
29,54, tidligere prestegaard, Helleland,
25,44, Byberg, 21,05, Dysjeland
(alm. ski. Djøseland), 13,38. Tjelte,
29,04, og Gimre, 27,13, medens Stangeland,
vestre, 27,39, og østre, 23,05, Skadberg,
20,09, Sande, 22,25, Rjoe
(á Rjóðum, udt. og alm. skr. Joa), 25,08, Røineberg
(Røynibiargir, alm. ski. Rønneberg), 21,40, Saurnes
(Sørnes), 12,56, og Grannes, 30,56,
danner hovedsognets østlige, til Haaland og Hetland stødende del; endelig Rott
(Hrott), 28,63, paa øen af samme navn. Annekssognet bestaar af fire
gaarde Malle (á Mallum, alm. skrevet Malde), 90,22, en af amtets
største gaarde, Reveim, 40,99, Sunde,
søndre, 43,96, og nordre, 43,44.
Det
er neppe noget andet af amtets herreder, hvor agerbruget
har
været af den betydning som her. Det staar ogsaa paa et temmelig høit trin og
er i jevn og god fremgang. Af udmarken. hvoraf store vidder er dyrkbare,
brydes aarlig op til ager, medens den gamle ager gjenlægges til eng,
sædskifte er almindeligt og saavel tang som andre, dels naturlige; dels
kunstige gjødningsatoffe anvendes i stor udstrækning. Af de almindelige
sædarter, havre og poteter, avles betydeligt til salg; ogsaa byg dyrkes
tildels mere end for behovet, rug derimod i mindre udstrækning, hvede kun
enkeltvis. Paa enkelte gaarde ude ved kysten, særlig paa Kolnesgaardene,
dyrkes gulerod i ager i ganske betydelig udstrækning. Ogsaa fædriften
udvikles raskt gjennem tiltagende engdyrkning, rigeligere fodring og
hensigtamæssigere fjøse. Havnegangene er dog meget tarvelige, men til
gjengjæld lader man nu tildels melkekjørene om sommeren græsse i opdyrket
eng, hvorved melkeudbyttet er drevet høit op, navnlig paa de gaarde, som
ligger nærmest Stavanger og sælger melk til byen. Faarene sendes om sommeren
til fjeldbeite i Siredalen og Sætersdalen. ‑Skov
findes nu ikke mere i herredet, men at den ogsaa i vore dage kunde trives,
derfor leverer de store, i slutningen af forrige aarhundrede plantede
bøgetrær i gaarden Malles have bevis. Alle træmaterialier kjøbes, helst
fra Sandnes. Som brændsel bruges tildels stenkul, men hovedsagelig torv, som
imidlertid paa flere steder, f. eks. udover Fjæreneset, maa hentes ligeindtil
10 km. fra gaardene. Navnlig leverer Gimremyren brændsel for en stor del af
hovedsognets indvaanere. ‑ Fiskeri
drives efter hummer, hvoraf deri 1881‑85 gjennemsnitlig fangedes 47,000
stkr. aarlig, og laks, der tages med kilenot langs kysten til en værdi af et
par tusinde kroner om aaret. Fra Tananger drives derhos lidt makrelfiske.
Tidligere har vaarsildfisket i en længere periode slaaet til i skjærgaarden
omkring Rott; dette ophørte omkring 1840, men den største del af herredets
mandlige befolkning vedblev at søge til fisket paa kysten nordenfor
ligeindtil syttiaarne. I de allerseneste aar er vaarsilden igjen temmelig
uventet begyndt at søge under land i herredets skjærgaard. Det daglige
saltvandsfiske er hovedsagelig indskrænket til distriktets egen forsyning;
dog sælges endel fersk fisk til Sandnes og Stavanger. Ferskvandsfisket er
uden betydning. Skibsrederi er ikke af nogen vigtighed, men et stort antal yngre
mænd farer tilsøs. Der er i bygden et halvt snes faste lodser, af hvilke
navnlig Rott‑lodserne er bekjendte som dygtige og uforfærdede søfolk.
‑Bergverksdrift foregaar ikke,
men fra flere steder (Skiftesvig, Ølbør og Helland) har man beretninger om
fund af guld. Af industrielle anlæg
findes paa gaarden Malle et i 1857 anlagt teglverk, der i 1885 sysselsatte 30
arbeidere og tilvirkede omtrent 600,000 mur‑ og tagsten. I samme sogn er
der 3 møllebrug, nemlig 2 paa Malle og 1 paa Sunde, som hver beskjæftiger et
par arbeidere aaret rundt og formaler ca. 4000 hl. korn. Haandverk
drives ikke udover distriktets behov, neppe engang tilfredsstillende dette,
hvorimod kvinderne forarbeider ikke ubetydeligt af vadmel, stof og
bomuldstøier til salg i Stavanger. ‑ Paa vest
siden
af Rott findes maagevær, der ligefra gammel tid har skaffet øens indvaanere
en letvindt, men noget ejendommelig indtægt. Saasnart de udklækkede unger er
blevne nogle dage gamle, sørger man nemlig for at knække den ene vinge paa,
et saa stort antal, som ansees passende for behovet. Naar derpaa ungerne er
udvoksede, bliver de lemlæstede fugle fangede og slagtede; kjødet nedsaltes
forhusholdningen, og fjærene sælges. Herredet havde i 1887 4 handelsmænd.
Hovedveien
over Jæderen berører ikke herredet, som derimod har et temmelig
fuldstændigt net af vel vedligeholdte bygdeveje. De vigtigste af disse er 1)
veien fra Stavanger gjennem Malle sogn til Tananger, med færgested over
Hafsfjorden mellem Reveim og Meling, 2) veien fra Meling sydover Fjæreneset
forbi Sømme til Stangeland og derfra videre gjennem Høiland til Sandnes, 3)
veien fra Hinna jernbanestation i Hetland til Sole og Ræge, hvilken
sidstnævnte gaard atter er udgangspunkt for flere mindre bygdeveie, hvoraf en
fører mod S ind i Klep. Bygdeveienes samlede længde er 49 km. (1887).
Skydsstationer for tilsigelse findes paa, Sande, Reveimstranden og i Tananger.
Paa,
nordsiden af Risevigen ligger Tananger havn,
en vel, beskyttet og rummelig ankerplads med 7‑9 favne vand, hvor
aarligaars et stort antal fartøier, der gaar den indre led til eller fra.
Stavanger, løber ind for uveir og modvind. Strandsted med 41 huse og 226
indb. (1875), hovedsagelig fiskere og søfolk. Station for en undertoldbetjent
under Stavanger toldstedsdistrikt; lodsstation (med distrikt fra lille
Feistenen til Tungenes fyr) under Tananger oldermandskab, bolig for
lodsoldermanden samt postaabneri, oprettet 1861. Ogsaa paa, selve Risevigen
er en god ankerplads, der ofte benyttes som vinterhavn af fartøier fra
østlandet. Nødhavne findes paa, østsiden af Fladholmen, paa, nordsiden af
Rott og mellem Haasteinøerne. Til velledning ved seiladsen i herredets urene
skjærgaard er der paa, nordvestpynten af Fladholmen, en knap kvartmil SV af
Tananger havn, anbragt et fast ledfyr
af 6te orden, bygget i 1862 og med en synsvidde af 8 kvartmile.
Herredet
har 2 kirker og et kapel. Sole hovedkirke, der ligger paa, gaarden Ud‑Sole
under 5 8 ° 53 ' 20 " n. br. og 5 ° 16 ' 15 " v. f. Kristania, er
en langkirke med taarn, bygget af tømmer. Den eies af menigheden og er
opført i 1842, efterat det var bestemt, at de tidligere trende sogne Haaland,
Sole og Tjore skulde forenes, til et, og at disse sognes kirker skulde
nedrives. Den forrige Sole kirke, der stod paa, nabogaarden Kirke‑Sole,
var en meget gammel graastensbygning med dør‑ og vindusindfatninger af
huggen vegsten,, skibet en langagtig firkant, koret af samme form, men
smalere, kortere og lavere. At den, som undertiden formodet, skulde være
bygget af Erling Skjalgssøn (d. 1028), synes lidet rimeligt; dog er den
vistnok ældre end aar 1200. Da det var bestemt, at kirken skulde nedrives,
borttog man dens tag, men lod den, som et kjendt sømerke, !øvrigt blive
staaende. Imidlertid faldt den mere og mere
i
ruiner, indtil den for omtrent 15 aar siden blev kjøbt af marinemaler
Bennetter, som lod murene restaurere og indrette til atelier og familiebolig.
Malle annekskirke er en ny tømmerbygning, langkirke med taarn, bygget i
begyndelsen af sekstiaarene paa, gaarden Reveim og tilhørende menigheden; den
forrige kirke, en gammel og uanselig bygning, stod paa, Malle. Tananger kapel,
omtrent 2 km, fra strandstedet, paa, gaarden Melings grund, indviedes i 1879;
det er bygget som Malle kirke. Ingen af kirkerne har formue eller nogen
indtægt af tiende eller landskyld.
I
henseende til skolevæsen er hovedsognet delt i 7 og annekset i 2 kredse med
tilsammen 5 lærere og 2 lærerinder foruden 3 lærerinder i smaabørns‑
og haandgjerningsskolerne. Skolehuse er opførte paa, Sole, Røineberg,
Stangeland, Haaland, Dysjeland, Tananger og Rott i hovedsognet samt paa, Malle
og Sunde i annekset.
En
ved res. 11 okt. 1856 approberet privat brandforsikringsindretning
for bygninger i Haaland er forlængst atter ophævet.
Den
saakaldte Malleslette under Malle gaard benyttes siden 1871 som eksercerplads
for Kristiansands og Stavanger bataljoner. Paa, pladsen, som dog ikke eies af
det offentlige, er opført 2 sæt barakkebygninger med tilbehør, der
tilsammen har kostet omtrent kr. 121,000.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 11,792, hvoraf kr. 5876 til fattigvæsenet og kr.
3448 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
12,284. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 13,168, hvoraf kr.
9498 paa, indtægt efter forholdet kr. 5,12 pr. 100 skatbare kr. Kommunens
gjæld var s. a, kr. 4924, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet
til kr. 2,180,000. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i
middeltal for 1876‑84 aarlig 84, svarende til 28 pro mille af
folketallet i 1875. I 1887 er den forrige prestegaard indkjøbt af kommunen
for at bruges til fattiggaard.
Herredsstyrelsen
bestaar af 6 formænd og 18 repræsentanter, hvoraf 1 formand og 3
repræsentanter fra annekssognet. Prestegjældet havde i 1882 161 og i 1885
185 stemmeberettigede.
Legater:
1) Skibsreder Gabriel Olsens gave til Tananger skole, dat. 24 okt. 1864, stor
kr. 800. 2) Gabriel Hansen Ud-Soles og hustrus gave til beklædning af fattige
skolebørn, udbetalt paa, skifte i 1870 med kr. 1142, nu til rest kr. 834. 3)
Kjøbmand og borgerkaptein i Stavanger Enoch Rønnebergs legat if. gavebrev
udstedt 28 aug. 1873, konfirm. 13 febr. 1874, stort oprindelig kr. 4000,
hvoraf de halve renter uddeles til fattige, som ikke nyder offentlig
understøttelse; nuværende beholdning kr. 5572. 4) Lodsoldermand G. Monsens
gave af 11 sept. 1877 til Tananger skole, stor kr. 400.
Ældre
inddeling. I geistlig
henseende var, som ovenfor bemer-
ket,
Haaland tidligere delt i 4 sogne, nemlig Haaland hovedsogn samt Sole, Tjore og
Malle annekssogne, af hvilke imidlertid de tre førstnævnte ved res. 19 okt.
1840 blev sammenslaaede til et under navn af Sole sogn. ‑ I judiciel
henseende henhørte hovedsognet tidligere til Sole skibrede med undtagelse af
8 gaarde i den nordøstlige del, som var indbefattede under Jaatten skibrede,
og en enkelt gaard paa sydsiden (Byborg), der laa under Klep skibrede. Malle
annekssogns fire gaarde hørte derimod til Goe skibreds. Dette forhold har
udentvil bestaaet fra middelalderen, dog saaledes at Malle sogn oprindelig laa
under Jaatten skr., jfr. s‑ 88. Det nuværende Haaland tinglag blev
oprettet ved res. 12 novbr. 1860.
Fornlevninger
og historiske notitser. Herredet er
rigt paa fortidsminder og kommer i denne henseende Klep herred nærmest blandt
Jæderens bygder. Gravhauger og grave af anden form findes her omtrent
overalt, særlig paa gaardene rundt Hafsfjorden. Her har ogsaa været
ualmindelig mange bautastene, hvoraf adskillige endnu findes staaende; mange
af de største og smukkeste er dog i de senere aar ødelagte. Et sjeldent og
meget omtalt monument, en saakaldet »tingkreds« af usedvanlig form, findes
sydligst paa Solesanden. Det har siden slutningen af forrige aarhundrede
været dækket af flyvesand, men opdagedes igjen, omend i forstyrret og
mangelagtig tilstand, af konservator Lorange i 1879 (se Aarsberetn. for 1879
side 163‑166). Kredsen, hvis periferi er 68 m., synes at have været
dannet af et stort antal reiste heller af omkring 1 meters høide.
Mellemrummene mellem de reiste stene har været udfyldte med en rad mindre
rullestene, og fra 8 af dem har lignende ruder gaaet ind som radier til
kredsens midtpunkt, hvor der skal have ligget en større firkantet helle.
Selvfølgelig har denne plads ikke været benyttet som tingsted, ligesaalidet
som nogen af de mange andre lignende »tingkredse«, der findes paa andre
steder i landet; det er utvilsomt kun en af de flere former af monumenter, som
man i hedensk tid har brugt for at udmerke gravsteder.
Af
oldsagfund haves et betydeligt antal fra stenalderen. Deriblandt er adskillige
verkstedfund, de rigeste fra Sole, især fra Solesanden. Fra broncealderen
kjendes næsten ligesaamange fund her som i Klep, og de fleste er gravfund. Et
af de merkeligste er det, som i 1842 blev gjort i en meget stor rund haug paa
Jaasund. Her fandtes i et gravkammer skelettet af et menneske og skraat
liggende over dette et vel bevaret broncesværd samt nogle stykker uldtøi og
2 bronceknapper (univ. saml.). Haugen gik almindelig under navnet
»Sotehaugen«, fordi man troede, at den i slaget i Hafsfjord faldne Sote jarl
var begravet her. Det var et af de mange løse sagn om oprindelsen til deslige
hauger, der er opkomne i de seneste aarbundreder, og undersøgelsen godtgjorde
her meget klart sagnets uefterrettelighed, idet den viste, at haugen maatte
have ligget der i mange hundrede aar før Hafsfjordslaget. Et andet større
fund fra denne tid er gjort paa Ræge, i »Grimshaug«, hvor der fandtes 2
kamre af mandslængde, af hvilke det ene indeholdt brændte ben, en liden tang
(pincet) og et stykke af et knivblad af bronce, medens der i det andet fandtes
et bredt baandformet diadem, to armringe af samme form, en stor »tutulus« og
en mindre do., et dolkeblad m. m. af bronce, udentvil nedlagt med et ubrændt
lig (Stav. mus.). Ogsaa i »Melhaug« paa Sole blev et merkeligt fund gjort i
1879 af konservator Lorange. Haugen havde ikke mindre end 4 gravkamre, 1 liden
hellekiste og 3 større kamre omtrent af mandslængde. De sidste, der alle
syntes at have indesluttet ubrændte lig, indeholdt ingen oldsager; i den
lille kiste derimod fandtes brændte ben samt en smykkenaal, en kniv og en
pilespids af bronce (Berg. mus.). Sværd fra broncealderen er fundne ‑
foruden det allerede nævnte paa Jaasund ‑ paa Sole og paa Malle (paa
det sidste sted 2 stykker). Til broncealderen hører ogsaa de her paa 2 steder
fundne helleristninger. Den betydeligste af disse findes paa Reveim i Malle
sogn, i en mod Hafsfjordens indløb vendende fjeldvæg. Der er flere
grupper
af ristninger, væsentlig bestaaende af skibsfigurer og af runde skaalformede
fordybninger, begge slags hørende til de paa helleristninger sedvanlige
forestillinger. Enanden ristning er funden paa en svær sten paa Hagaøen i
Hafsfjorden, ligeledes bestaaende af skibsfigurer og runde fordybninger (nu i
Stav. mus.). Helleristningsfigurer er desuden fundne paa stene i gravhauger
fra broncealderen og fra senere tid, baade her og paa andre steder paa
Jæderen. ‑Antallet af fund fra jernalderen er ikke ringe, men dog ikke
saa betydeligt, som man efter bygdens rigdom paa gravhauger skulde vente. Fra
den ældre jernalder er først og fremst at merke et større fund af guldsager
fra tidsrummets senere del (ikke gravfund), som i 1868 gjordes paa Øvre
Malle, bestaaende af 14 guldbrakteater af 8 forskjellige præg, 6 perler af
guldblik, 7 betalingsringe af guld og nogle smaastykker af brakteater og
betalingsringe, veiende tilsammen 310 gr. (univ. saml.). I 1876 fandtes paa
samme gaard, i nogen afstand fra det sted hvor de nævnte sager fremkom i
1868, en fingerring af guld (Berg. mus.. Paa Rjoe er ogsaa fundet en
guldbrakteat (univ. saml.): Paa Stangeland fandtes for mange aar siden i en
haug i et stort gravkammer, hvis gulv bestod af planker, en af glas gjort
efterligning af et drikkehorn, det eneste glaskar af denne form, som er fundet
i Norge (afb. i Loranges »Samlingen af norske oldsager i Bergens musæum«
side 66 og i Norske oldsager fig. 339), og et lidet bæger af brændt ler, der
er en efterligning af et glasbager af en almindelig form (Berg. mus.). Paa Ud‑Sole
og paa Nordre Sunde i Malle sogn er fundet ualmindelig store og vel
vedligeholdte lerurner med brændte ben (begge i Stav. mus.). Blandt fundene
fra den yngre jernalder maa nævnes et større fund af sølvmynter; der i 1866
opdagedes under en stor sten paa husmandspladsen Slethei under Tjore. Der
fandtes over 260 engelske mynter af Aethelred II og nogle irske, danske, tyske
og byzantinske (antagelig komne i jorden ei længe efter 1000).
Fra
middelalderen haves flere runestene. Paa den vestligste af Hellands‑gaardene
stod en saadan, der i dette aarhundrede er slaaet i stykker og lagt i et
huldige; dens indskrift kjendes ikke. Ligeledes paa Helland, paa den mellemste
gaard, staar en runesten, hvis noget utydelige indskrift af prof. Bugge er
læst saaledes: † SKARÞI RISTI STIN ÞONA AFTIR BIAFA SUN SIN HARÞA GUÞAN
MAN (Skardo reiste denne sten efter Bjalve, sin søn, en saare god mand). En
tredie runesten paa det østligste Helland blev, efter i lang tid at have
ligget omstyrtet, gjenopreist i 1862. Paa denne staar: ÞURMUÞR RISTI STIN
ÞONO AFT ÞRUNT SUN SIN (Tormod reiste denne sten efter Trond, sin søn). Fra
Tjore er til Berg, mus. indkommet en runesten, hvis indskrift lyder: †
ARTIÞA TAHR BIARNAR ULFKÆISSUNAR ER TUÆIM NOTOM FYRIR MARIO . . . (Bjørn
Ulvgeirssøns aartidedag er to nætter før Marie[messe]). ‑ Endelig
findes i Stav. mus. et mindre stykke af en runesten fra Sole, der indeholder
slutningen af en indskrift: . . . OÞUR SINA (. . . sin moder).
Paa
Stangeland har staaet et tykt stenkors ved enden af en langhang. Det blev for
nogle aar siden slaaet istykker og stykkerne lagte i et gjerde.
Paa
Tjore fandtes i 1874, ikke langt fra det sted, hvor det ovenfor omtalte
myntfund blev gjort, 14 norske sølvmynter af Harald Haardraade, og i Sole
gamle kirke fandtes efter dens nedlæggelse omkring alteret en hel del
hulmynter (brakteater) og enkelte helmynter af sølv, alle norske, fra 14de og
første halvdel af 16de aarhundrede.
Det
historisk mest navnkundige sted i herredet er Hafsfjorden, bekjendt af Harald
Haarfagres seir over smaakongerne i det sydvestlige Norge i 872. Slaget
antages at have staaet i den indre del af fjorden, søndenfor Sømsøerne, og
i et samtidigt kvad heder det, at en af de overvundne høvdinger søgte at
skjule sig paa holmerne. ‑Gaarden Sole var i den tidligere del af
middelalderen sædet for en af Norges høibyrdigste
ætter;
særlig var den i slutningen af det 10de og begyndelsen af det 11te
aarhundrede den mægtige Erling Skjalgssøns (d. 1028) bopæl Endnu i vore
dage viser man paa Kirke‑Sole tomter eller grundvolde af anselige
bygninger, der, omend vistnok med liden rimelighed, sættes i forbindelse med
hin tid. ‑Rott nævnes oftere under feiderne langs kysten i
borgerkrigenes tid. I 1187 stod her en kamp mellem birkebeinerne og
kuvlungerne. ‑Under øen Haasteinen skal der ifølge Peder Claussøn i
1558 være forlist et kongeligt skib, der indehavde 5 klokker, tagne fra
Stavanger domkirke. Skjæret, hvor strandingen fandt sted, kaldes endnu den
dag idag »Klokkeskjæret«. ‑Ved Fladholmen maatte i 1711 en svensk
kaperkaptein stikke sit skib i brand »formedelst manquement af provision«;
han og hans mandskab blev arresterede og førte til Kristiansand. ‑I
juli 1808 og mai 1810 blev herredets kyst foruroliget af engelske krydsere,
som imidlertid ved begge leiligheder blev fordrevne af kystvernet, sidste gang
dog først efter en liden batalje med de i Tananger stationerede kanonbaade.