Haa herred [146,01 km², 3125 indb.] er det sydligste af de
egentlige Jæder‑herreder og strækker sig omtrent 18 km. langs kysten
fra Ogne i SØ til Klep herred i NV og gaar omtrent 10 km. ind i landet, hvor
det støder til Time herred i Ø. Skjønt kystlandskab bestaar det udelukkende
af fastland, da kysten er ganske blottet for skjærgaard. Det falder sammen
med Haa prestegjæld, som bestaar af Nærbø hovedsogn i N og Varhaug
annekssogn i S, og danner eget tinglag og lensmandsdistrikt under Jæderens
sorenskriveri.
Herredet
er helt igjennem et lavland med gjennemgaaende ringe høide over havet. Dets
vestlige og navnlig dets nordvestlige parti hører til Jæderens fladeste
strækninger, hvorimod terrainet i herredets østlige halvdel hæver sig til
et myrlændt bakkeplateau, som danner overgangen til Dalenes indenfor liggende
heie. Fast fjeld træder kun paa faa punkter op i dagen og er af saa ringe
høide og udstrækning, at man maa være kjendt for at blive det var. De
mægtige jordmasser, hvoraf landet er bygget, bestaar i Varhang sogn saavelsom
i den østlige (øvre) del af Nærbø af et eneste stort, af dyb og frugtbar
muld dækket lerfelt, der i regelen fører en forholdsvis rig mergel (8‑16
% kalk). I den vestlige og større del af hovedsognet dannes derimod
undergrunden i regelen af sand og grus, og madjorddækket er baade tyndere og
af mindre god beskaffenhed; ler optræder her kun paa et par punkter. I
sognets nordvestlige udkant, langs kysten nordenfor Haaelven, gaar terrainet
over i en
lavtliggende
flyvesandsstrækning, som hovedsagelig ligger paa gaarden Nærlands grund, og
som for en 15‑20 aar tilbage truede denne gaard med ødelæggelse, idet
sanden i stormveir førtes henover de dyrkede marker og afleirede sig i store
fonner langs stengjærder og andre forhøininger. Efterat imidlertid sanden
var bleven fredet og ved forstvæsenets bistand beplantet med sanddæmpende
vekster, er store strækninger nu atter tilgroede og betydelige partier af det
næsten ødelagte græs‑ og beiteland igjen opdyrkede. Søndenfor
Haaelven falder landet af mod V i en brat strandbakke, under hvilken der
strækker sig en smal strimmel jord, besat med store kampestene. Obrestadbrekken
er denne kystvolds høieste punkt, ca. 40 m. o. h. ‑Drivværdige
metalanvisninger er ikke fundne i herredet. Derimod har man ment, at der under
sanddækket kunde være en mulighed for at finde stenkul, og i 1872 blev der
endog i Stavanger stiftet et selskab med det formaal i den anledning at
foretage borringer. Efter nogle faa aars forsøg blev imidlertid arbeidet
opgivet. ‑ Det største vasdrag er Haaelven,
af hvis hele, 35 km. lange, løb dog kun de sidste 7 km. falder inden
herredet, idet den, kommende fra Time, i sydvestlig retning gjennemstrømmer
Nærbø sogn for at falde i havet ved Haa prestegaard. Blandt de øvrige
smaaelve og bække, der alle har sit udspring paa den ovenfor nævnte
myrlændte terrasse, hvorfra de løber ret ned mod kysten, kan nævnes Tvihaugelven,
der tildels danner grænsen mellem sognene, Varhaugelven,
som falder i havet ved Varhaug kirke, og Kvasseimelven
i grænsen mod Ogne. Det betydeligste vand er Høilandsvandet
(1,24 km²), hvoraf den nordligste snip falder inden Klep herred, dernæst Søilandsvandet
(0,60 km²). De øvrige vande er ganske ubetydelige og det samlede af
ferskvand dækkede areal kun 2,54 km². Af myrer findes en mængde, saavel i
det østlige bakkeplateau som nærmere kysten, særlig mellem Neseim og
Taarland langs og paa begge sider af Haaelvens nedre løb. ‑Kysten
ligger aaben mod havet og er, som nævnt, ganske uden skjærgaard. I det
sydlige sogn følger den en næsten snorret linje, hvorimod den i Nærbø
danner nogle aabne og grunde bugter, bl. a. Obrestadbugten,
Seilvaagen og Saltebugten, af hvilke dog kun Seilvaagen danner en maadelig
beskyttet naturlig landingsplads.
Folkemængden
var i 1801: 1707; 1825: 2179; 1845: 2615; 1865: 3006 og i 1875: 3120, hvoraf
1439 i Nærbø og 1681 i Varhaug. Overhovedet kom der i det sidstnævnte aar
over 21 indb. pr. Km², saaledes at altsaa herredet hører til amtets tættest
befolkede dele. Bebyggelsen er nogenlunde jevnt fordelt over det hele areal
undtagen i høidedraget langs østgrænsen, hvor den er tyndere. Efter matrikulen
af 1886 har hovedsognet 33 gaarde (matr.‑no.) med en skyld af mk.
624,74, annekssognet 37 gaarde med mk. 654,80, det hele herred saaledes
tilsammen 70 gaarde, skyldlagte til ialt mk. 1279,54 (urevid. dlr. 637. ».
1). De enkelte brug er gjennemsnitlig adskillig større end i amtet
overhovedet; vistnok er der mange smaabrug, men til gjengjæld ikke saa faa,
navnlig i
annekset,
der er betydelig over middelstørrelsen. Den gjennemsnitlige pris pr.
skylddaler er efter de i løbet af aarene 1852‑80 stedfundne salg
beregnet til kr. 2139. Allerede i 1880 anføres jordfællesskabet, i det
væsentlige at være ophævet saavel i indmark som i udmark, men det tør
være, at de foretagne udskiftninger tildels ikke er saa ganske fuldkomne.
Af
herredets gaarde har Haa prestegaard
(oprindelig flertalsord: Hár, á Hám) en skyld af mk. 19,21,
hvoraf dog mk. 0,80 eies og benyttes af fyrvæsenet. Gaarden, som er
beliggende i hovedsognets nordvestlige del ved Haaelvens udløb, et bøsseskud
fra havet, har 24 ha. indmark, særdeles god ,jord, hvorpaa aar om andet avles
omtrent 14 hl. rug, 28 hl. byg, 140 hl. havre og 110 hl. poteter samt fødes 5
heste, 15 storfæ og 70 faar. Den har hverken skov eller torvemyr (presterne
har brugt at kjøbe ret til torvskur paa andre gaarde), men fortrinlig
tangstrand og betydeligt laksefiske saavel i søen som i elven. Neseim,
37 ,16, beliggende 2 à 3 km. længere op ved Haaelven, omfattede efter
matrikulen af 1836 10 brug, der af kjøbmand I. M. Köhler for noget over 30
aar siden samledes til et. Gaarden, som nu er amtets betydeligste jordeiendom
og for tiden eies af brødrene Berner i Stavanger, har et areal af 203 ha,
hvoraf 63 ha. er draineret og 35 ha. naturlig eng, 2 ha. have og 1 ½ ha,
plantet skov. Avlingen er sedvanlig henimod 500 hl. korn, 350 hl. poteter,
1100 hl. turnips og nær 300 hl. kaalrabi, næper og gulrødder, hvorhos der
for tiden haves en besætning af 10 heste, 70 storfæ og 15 grise. ‑Foruden
ovennævnte gaarde findes der følgende med en skyld af over 15 mk.: a) I
hovedsognet : Rimestad (ogsaa skr.
Reimestad), 16,26, Høiland, 29.21, Søiland,
15,37, Nærland, 43,36, Njæreim (Njarðheimr, af gudenavnet Njørd i alm. skr.
Næreim), 28,19, alle paa nordsiden af Haaelven; søndenfor samme er Obrestad,
36,14, Reime, nordre, 29,13, og søndre, 19,10, Vigre, 22,31, Kvie (Kvíar),
21,18, Taarland. 30,75; Bø,
47,21, Gudmestad, 17,98, Rise,
38,42, og Opstad, 37,49. b) I
Varhaug anneks: Hobberstad, 23,91, Varhaug
(Varhaugr), nordre, 17,69, og søndre, 36,75, Lerbrekke
(Leirbrekka), 15,41, Aanestad,
40,23, Ueland (udt. Ualand), 17,03, Reistad,
15,32, Husvegg, 33,65, Odland,
27,62, Skretting, 33,38, Haaland,
22,26, Aarsland, 17,37, Stavneim,
32,33, Horr (Haar), 43,10, Vold,
36,20, Herikstad, 16,66, og Anisdal
(alm. skr. Anniksdal), 20,12.
Jordbrug
og fædrift, der er befolkningens
vigtigste næringsveie, staar temmelig høit og er i jevn og god fremgang,
særlig for kvægavlens vedkommende. Veksling mellem ager og eng samt
græsfrøsaaning foregaar i stedse stigende udstrækning, den rige adgang til
tanggjødning benyttes flittig, og i de sidste aar er mange mergelgruber
bleven aabnede. Af havre og poteter avles betydeligt til salg, af byg omtrent
for behovet. Havnegangene er maadelige, men kreaturstellet godt, og
afkastningen bliver stedse større. Hesteavl drives i betydelig udstrækning,
og en mængde ungheste sælges aarlig
til
opkjøbere østenfra. Ogsaa slagtekvæg, melk og smør er vigtige
salgsgjenstande. Faarene gaar her, som ellers ved kysten, ude om dagen næsten
den hele vinter, men fodres morgen og aften. Om sommeren drives de til
fjeldbeiterne paa grænsen af Lister og Mandals amt. Om udsæd og kreaturhold
se tabellerne side 42 og 46.
Meierier findes ved stationerne Nærbø og Vigrestad. ‑Selvsaaet skov mangler ganske, og alle slags træmaterialier maa kjøbes.
Derimod er Nærbø sogn nogenlunde forsynet med torv, medens der i Varhaug
tildels er mangel ogsaa paa dette brændsel. Paa flere gaarde findes mindre
skovplantninger, bl. a. paa Neseim og Hobberstad, hvis ca. 20 aar gamle anlæg
staar ganske frodige, især paa sidstnævnte sted, hvor terrainet giver nogen
beskyttelse mod vinden. Paa den dæmpede Nærlands flyvesand er der i de
senere aar udplantet naaletrær umiddelbart ved havstranden. Det hele i
herredet beplantede areal udgjør omtrent 6 ha. ‑Det vigtigste fiskeri
foregaar efter laks, dels langs kysten, dels og fornemmelig i Haaelven.
Fangsten i denne lille, men usedvanlig rige lakselv, herunder indbefattet det
umiddelbart udenfor mundingen beliggende, særskilt til mk. 6,56 skyldsatte
Haavaags notkast; har i gjennemsnit for aarene 1876‑79 og 1880‑83
udgjort henholdsvis 4737 kg. og 6949 kg., medens kilenotfisket i det til elven
borende sødistrikt for den sidstnævnte periode er opgivet til et gjennemsnit
af 3024 kg. aarlig. Det bedste laksefiske tilligger Haa prestegaard og
Nærland. Langs kysten drives lidt hummerfiske, hvorhos nogle makrelskjøiter
har sin station i Obrestad havn. Fiskeriernes samlede bruttoværdi opgives for
1881‑85 til gjennemsnitlig ca. kr. 21,000 aarlig. I Haaelven har der
været fisket perlemuslinger. ‑Af anden sønæring
er det væsentlig lodsning, der giver lidt fortjeneste. Bergverksdrift
foregaar ikke, og af industrielle anlæg
findes kun et lidet teglverk paa Opstad med 5 arbeidere samt mindre møllebrug
paa Neseim og Vigre, hvert med 2 arbeidere. Den kvindelige hunsflid
staar høit, og en betydelig del strikkede uldsager, vadmel, stof og tildels
lærreder sælges dels paa Stavanger markeder, dels til bygdens handelsmænd.
Paa flere gaarde, navnlig paa de mange smaabrug under gaarden Høiland, drives
meget paa med vævning af sivmatter. Langs kysten skaffer brænding af
tangaske i de sidste aar nogen bifortjeneste; der sælges adskillige tusinde
vaag aske til Bergen. Havedyrkning og frugtavl har ingen betydning; paa
gaarden Kvie findes dog et smukt haveanlæg. Herredet havde i 1887 12
handelsmænd.
Det
vigtigste kommunikationsmiddel er nu Jæder‑banen,
der gjennemskjærer herredet efter hele dets længde fra Ogne til Time herred,
ca. 16 km. Den gaar i en stor bue, som paa den længste strækning ligger i en
afstand af kun et par km. fra havet. Stationer paa 3 steder i herredet, nemlig
paa Vigrestad, 26 km. fra Egersund, Varhaug, 6 km. nordenfor Vigrestad, og
Nærbø, 6 km. nordenfor Varhaug og 38 km. fra Stavanger. Ved Nærbø station,
der ligger paa gaarden Skjerpe i nærheden af
hovedkirken og næst Sandnes
og
Time er den vigtigste af banens mellemstationer, har der efter dennes anlæg
reist sig et snes huse med nogle og tyve familier, hvoriblandt 4 handelsmænd
og adskillige haandverkere. Her foregaar en ganske betydelig omsætning af
landmandsprodukter. ‑Den jæderske
hovedvei passerer ligeledes gjennem herredet mellem jernbanelinjen og
kysten, tildels i umiddelbar nærhed af den sidste; længde inden herredet 18
km. Desuden har distriktet, navnlig i Nærbø sogn, et vel udviklet net af
bygdeveie, ialt ca. 73 km. (1887). Den vigtigste af disse, den saakaldte
»øvre vei«,. fører fra hovedveien ved Vigre forbi Nærbø kirke og station
og videre gjennem Time og Høiland, indtil den ved Aase i sidstnævnte herred
atter forenes med hovedveien. ‑Faste skydsstationer findes paa Lerbrekke
og Horr ved hovedveien; paa Skjerpe ved jernbanestationen kan skyds tilsiges.
Postaabneri, oprettet 1847, var tidligere paa Hobberstad; nu findes
postaabnerier paa alle tre jernbanestationer, Telegrafstationer er indrettede
paa Nærbø og Vigrestad. ‑For ialfald delvis at afhjælpe herredets
fuldkomne mangel paa naturlige ankerpladse er der i Obrestadbugten, paa
sydsiden af den høie Obrestadbrekke, i aaret 1877 udgravet en liden baadhavn
i den flade strand med en dybde af 5 à 6 fod og med plads for 20‑30
makrel eller lodsskjøiter. Ogsaa paa andre punkter af herredets kyst har
havneanlæg været bragt i forslag, særlig i den lille Seilvaag, straks
nordenfor Haaelvens udløb, hvor der i fortiden skal have været anløbssted
for skibe, og hvor endel af de omliggende gaardes opsiddere ogsaa nu har sine
nøster og sin landingsplads. Der skal her være anledning til for en
forholdsvis moderat udgift at erholde en betydelig og vel beskyttet
havneplads, men nogen forføining til iverksættelse af denne plan er endnu
ikke truffet. Til veiledning for seiladsen er der paa ovennævnte
Obrestadbrekke, dog ikke paa det høieste punkt, i 1873 anbragt et kystfyr af
3ie orden med en lyshøide af 33 m. o. h. og en synsvidde af 17 kvartmil. Paa
den nærliggende gaard Obrestad saavelsom 7 km. længere syd paa gaarden
Husvegg har der siden 1855 været redningsstationer med raketapparater for
skibbrudne. Lodsstationer findes paa Horr og Obrestad, den første under
Egersund., den sidste under Tananger oldermandskab.
Herredet
har 2 kirker, Nærbø hovedkirke og Varhaug annekskirke, begge tømrede
langkirker med taarn. Den første ligger paa gaarden Skjerpes grund, i
nærheden af jernbanestationen, 5 km, fra prestegaarden og under 58 ° 39 ´
37 ´´ n. br. samt 5 ° 5 ´ 48 ´´ v. for Kristiania. Den er indviet i
1834, efterat de tvende tidligere ældgamle kirker, nemlig Njæreim hovedkirke
og Bø sognekirke, var nedrevne og disse sogne forenede til et. Kirken, der
siden 1829, da den paa grund af mangel paa vedligeholdelse fradømtes den
private eier, tilhører menigheden, besidder en, væsentlig ved salg af
jordegods dannet kapital paa omtrent kr. 7000, men har udenfor renterne af
samme ingen faste indtægter, da kirketienden er ophævet. Varhang sognekirke,
paa gaarden Søndre Varhaug, 8 km. fra preste
gaarden,
indviet 1828, har en formue af kr. 7680 samt noget jordegods, hvoraf svares
kr. 34 i aarlig landskyld. Kirken staar ganske nær ved søen og benyttes som
seilmerke af de søfarende. ‑I henseende til skolevæsenet
er herredet delt i 2 skolekommuner, svarende til de tvende sogne (res. 5 april
1877), med tilsammen 13 kredse samt en høiere almueskole i Varhaug, hvis
bestyrer og lærer er kirkesangeren sammesteds. Kredsskolen har 8 lærere,
hvorhos der i smaabørn‑ og haandgjerningsskoler virker 4 lærerinder.
Faste skolehuse findes paa Motland, Gudmestad, Høiland og Vigre i Nærbø
samt paa Lerbrekke, Nordre Tjemsland, Meland, Rugland og Vold i Varhaug; leiet
lokale i 3 kredse og omgangsskole f 1 kreds.
Der
findes i herredet tvende assuranceindretninger,
nemlig Haa prestegjælds private brandforsikringsforening for huse, oprettet i
1857, og Jæderens brandassuranceforening for indbo, løsere, avling m. m.,
stiftet 1885. Ved udgangen af 1885 var forsikringssummen i den første kr.
490,000 og i den sidste kr. 306,100.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 16,513, hvoraf kr. 7510 til fattigvæsenet og kr.
3273 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
13,273. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 15,615, hvoraf kr.
8259 paa indtægt efter forholdet 6,64 pr. 100 skatbare kr. Kommunens gjæld
var s. a. kr. 1756, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr.
1,945,920. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for
1876‑84 aarlig 112, svarende til 36 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
tæller 6 formænd , og 18 repræsentanter, ligemange fra hvert sogn. Antallet
af stemmeberettigede var i 1882 167 og i 1885 205.
Ældre
inddeling. I geistlig
henseende var herredet tidligere delt i 3 sogne, Njæreim, Bø og Varhaug, af
hvilke de to førstnævnte ved kgl. res. 22 juni 1832 blev sammenslaaede til
et under navn af Nærbø. I ældre tid, til langt ud i 17de aarhundrede, var
Bø (eller rettere en del af denne gaard) prestegaard, hvorfor prestegjældet
da benævntes Bø prestegjæld. I middelalderen har der antagelig staaet kirke
paa Haa, da prester paa Haa nævnes i dokumenter fra 13de og Ude aarhundrede.
D. N. III s. 43, IV s. 426. Indtil res. 12 nov. 1850, der fastsatte den
nu gjældende tinglagsordning, var herredet ligeledes delt mellem 3 tinglag,
idet den sydlige del af Varhaug sogn indtil Varhaugelven hørte til Valle
tinglag (Vallar skipr.), medens resten af dette sogn samt Nærbø sogn
mod N til Haaelven dannede Kvie tinglag (Kvia skipr.), og de seks
gaarde, som ligger paa nordsiden af nævnte elv; laa under Haugland tinglag.
Skibredeinddelingen i middelalderen synes i hovedsagen at have været den
samme; dog har grænsen mellem Valle og Kvie skibreder dengang ligget noget
nordligere, da Lerbrekke og Aanestad findes henførte til Valle skibrede.
Fornlevninger
og historiske notitser.
Herredet har talrige minder fra forhistorisk tid. Gravhauger findes i mængde
paa de fleste af de gaarde, som ligger nogenlunde nær havet. De største
samlinger deraf i hovedsognet haves paa Nærland, Njæreim, prestegaarden,
Skjerpe, Vigre, Kvie, Obrestad, Nordre Reime, Grødeland og Bø. Paa Njæreim,
prestegaarden
og Obrestad findes deriblandt et større antal af et eiendommeligt slags
oldtidsminder, der træffes hyppig paa Jæderen og af almuen der kaldes
»alvedanser« : ganske lave forhøininger af rund eller firkantet form,
omgivne med en grøft. De er sandsynligvis intet andet end en af de mange
former af grave fra hedensk tid, som forekommer ved siden af den sedvanligste
form, gravhaugen. Nogle antager dog disse
»alvedanser«, for at være tomter, hvor fortidens mennesker har havt sine
bytter eller telte, og som har været omgivne med grøfter for at holde det
tilflydende vand borte. Paa prestegaarden er der ogsaa nogle
eksemplarer af en anden, temmelig sjelden gravform, som dog ogsaa forefindes
af og til andensteds paa Jæderen: stenlagte, ligesom brolagte trekanter med
indad buede sider. Paa Øde‑Motland er der foruden nogle andre grave en
ganske eiendommelig ordnet samling af saadanne, i det væsentlige lig en anden
paa Hauge i Klep, der vil blive beskreven nedenfor. ‑I Varhang sogn er
der en næsten sammenhængende række af gravhauger, dels runde, dels
langhauger, langs hele sognets kyststrækning, nogle liggende ved selve
stranden, andre oppe paa strandbakken. Der er mindst 30 paa Horr, 38 paa
Stavneim, 13 paa Aarsland, 48 fra Madlands stø til nøstene paa Husvegg, 30
fra disse nøst til Søndre Varhaug og 55 paa Nordre Varhaug (efter karter
over disse gravpladse i universitetets oldsagsamlings arkiv, optagne af
amtsagronom I. Anda). Desuden omtales i sognet hauger paa Skretting, Aanestad
og Tvihaug; den sidste gaard har sit navn af to runde hauger tæt ved husene.
Af
de mange oldsagfund, som kjendes, tilhører en meget stor del stenalderen, og
verksteder fra denne alder er fundne paa adskillige steder, navnlig Rimestad,
Neseim, Skjerpe, Lode og Obrestad. Paa Grødeim er i en myr fundet et smukt
stykke fra denne tid, en vaabenøkse af sten af det saakaldte »baadformede«
slags (Bergens musæum). Fra Vigrestad er nylig til univ. saml. indkommet et
par smykkegjenstande, hørende til et forresten tabt fund fra broncealderen,
det sydligste, som kjendes fra Stavanger amt. Fra ældre jernalder haves
adskillige gravfund af større interesse. Paa Nærland er saaledes i en haug
bl. a.. fundet et stort glasbæger, en baandformet fingerring af guld og en
skjoldbule (mandagrav; Stav. mus.). Paa Obrestad er fundet 6 broncespænder,
en guldbelagt knap, hørende til en af de i den ældre jernalders senere del
ofte forekommende hegtespænder, et guldbelagt brakteatformet broncesmykke,
afb. i Aarsberetn. 1884 fig. 2, m. m. (kvindegrav; Berg. mus.). Paa Taarland
er i en haug i et stort gravkammer, hvis stenlagte bund var belagt med næver,
fundet et sverd, to spydspidser og en skjoldbule af jern samt en lerurne og
levninger af et broncebeslaaet træspand, tilligemed rester af et ubrændt lig
(mandsgrav; Stav. mus.). Paa Vold er i et sammenstyrtet stort kammer i en haug
fundet en guldbrakteat, knapper til en hegtespænde af forgyldt sølv, flere
jernvaaben, glasperler m. m. (mandsgrav; Stav. mus.). Paa Vigrestad fandtes
1863 i en haug en guldbrakteat, en glat fingerring af guld, en sølvhegte, to
sneldehjul af sten m. m. (kvindegrav; univ. saml ). Paa Herikstad fandtes 1838
i en haug jernvaaben, en stor broncekjedel, beslag af to broncebeslaaede
træspand, 20 runde spillebrikker af klæbersten m. m. (mandsgrav; Berg.
mus.). Desuden er fundet 3 andre guldbrakteater, 2 sammen i 1835 i en torvmyr
paa Opstad og 1 paa Kydland (univ. saml.) ‑Blandt fundene fra den yngre
jernalder er det merkeligste 3 vegtlodder af bly, fundne ved gravning i sumpig
jord paa Taarland (Berg. mus.). De to største af dem har bronceplader
indfældte paa oversiden, og den ene af disse bronceplader er rigt emaljeret
(emaljepladen er afbildet i A. Loranges »Samlingen af norske oldsager i
Bergens musæum« side 135 og i Ryghs Norske oldsager fig. 483). Fra Reime
haves et større gravfund, mest vaaben, i Stav. mus.
Ved
den senere (1834) nedlagte kirke paa Njæreim stod endnu i 17de aarhundrede en
korslignende runesten, 9 fod høj, der forlængst er ødelagt og hvis
indskrift kun kjendes af en mangelagtig kopi fra 1639. . Saavidt indskriften
derefter kan læses, har der staaet: KAUTR RAISTI STAIN ÞANA....AFT
STAINAR BRUÞUR SIN IN ULFREKR.... (Gaut
rejste denne sten....efter Steinar
sin broder, men Ulvrek [ristede runerne?]).
Man
har tidligere ment, at gaarden Obrestad skulde være det Oprostad, hvor kong
Olaf Trygvessøns morfader Erik Bjodaskalle boede, og hvor denne konge nogen
tid i sin barndom opdroges. Dette beror dog paa en forveksling, eftersom Erik
Bjodaskalles gaard maa have ligget paa Oplandene. Derimod synes førstnævnte
gaard i middelalderen at have havt anseelige beboere, da der 1311 nævnes en
fru Ragna Haakonsdatter paa Opprostad og 1522 en »hæderlig kvinde« Sigrid
Sveinsdatter paa Opperstad.
I
Seilvaagen indkom i marts 1264 for uveir det fartøj, som bragte kong Haakon
Haakonssøns lig hjem fra Orknøerne.
Paa
gaarden Obrestad var der i aarene 1809‑14 oprettet et slags
krigstelegraf med brændende bauner og allarmflag. Disse signaler gik lige op
til Vigdel i Haaland og derfra til Randeberg og Tastad ved Stavanger. Den 30
marts 1811 jagede tre engelske kutterbrigger en bergensk slup paa land ved
Stavneim. Sluppen blev besat af fienden, men atter skyndsomt forladt, da en
fortrop af kystvernet nærmede sig. Briggerne underholdt udover dagen en sterk
kanonade, men formaaede ikke at drive kystvernet tilbage, og sluppen forblev
saaledes i norsk besiddelse. En kanonkugle, som skal have siddet i et af
udhusene paa prestegaarden, skriver sig maaske fra denne begivenhed.