Gjesdal herred [218,05 km², 1144 indb.] er ligesom Time et
indlandsherred, hvis grænser er mod N til Høiland og Høle, mod NØ paa en
kort strækning til Fossan, mod SØ og S til Bjerkreim og mod V til Time.
Største længde fra NØ‑SV omtrent 20 km.; bredden fra NV‑SØ
varierer mellem 10 og 15 km. Det omfatter Gjesdal annekssogn under Lye
prestegjæld, men danner, ligesom hovedsognet Time, eget tinglag og
lensmandsdistrikt under Jæderens sorenskriveri.
Skjønt
saaledes i en vis forstand hørende til Jæderen, har dog herredet i henseende
til naturlig beskaffenhed lidet tilfælles med de egentlige Jæder‑herreder.
Det er nemlig gjennemgaaende bjergfuldt, og uagtet fjeldene intetsteds naar
nogen betragtelig høide og i regelen er lette at passere, minder de ved sin
nøgenhed sterkt om høffjeldet. Herredets høieste punkt er antagelig Vaadlandsnuden
(800 m.) paa Madlandsfjeldet i grænsen mod Fossan og
Bjerkreim,
foruden hvilken Fidjenuden (504 m.) omtrent i herredets midte samt Sikvelandskula
(418 m.) paa vestgrænsen mod Time fortjener at nævnes. Større flader findes
ikke, og den dyrkbare mark er indskrænket til de somoftest trange dalfører,
af hvilke Søilandsdalen og den egentlige Gjesdal, der begge stiger op fra
Ædlandsvandet i herredets nordvestre hjørne, den første mod SØ, den anden
mod NØ, er de betydeligste. ‑Det vigtigste vasdrag er Figgja
(Figgen elv), som kommer fra Kydlandsvandet
(0,55 km², 212 m. o. h.) i grænsen mod Bjerkreim og under navn af Søilandsaaen
løber gjennem nysnævnte dalføre i nordvestlig retning til Klugevandet
(0,68 km²), videre til Ædlandsvandet
(2,69 km², 94 m. o. h.), hvilket den forlader under benævnelse af Figgja
for kort efter at træde ind i Høiland. Ædlandsvandet har derhos tilløb fra
det nærliggende Limevand (1,51
km²), som igjen samler flere fra N og Ø kommende bække. Fra det i herredets
nordøstlige del liggende Madlandsvand
(1,15 km²), der modtager mange tilløb fra grænsetrakterne mod Høle og
Bjerkreim i N, Ø og S, gaar Ravndalselven
mod NV til det betydelige Oltedalsvand
(3,28 km²), fra hvilket igjen Oltedalsaaen
løber mod NØ ind i Høle, dannende mellem gaardene øvre og nedre Oltedal et
50 m. høit vandfald. Foruden de ovenfor nævnte vande findes en stor mængde
mindre, og det hele af ferskvande dækkede areal er 14,77 km². Af herredets
samlede fladeindhold falder omtrent 127 km² paa Figgjas og 75 km² paa
Oltedalselvens nedslagsdistrikt. ‑Bergarten er i den vestlige del
grundfjeld, i den østlige granit. Den dyrkbare mark bestaar hovedsagelig af
skarp sand‑ og grusjord, medens dybere muldjord og myr optræder mindre
hyppig. Paa gaarden Gjesdal findes et ikke ubetydeligt felt med mergelholdigt
ler.
Herredets
hjemmehørende folkemængde var i
1801: 517 ; 1825: 736; 1845: 906; 1865: 997 og 1875: 1157, hvilket sidste tal
giver 5,3 mennesker pr. Km². Bygden er saaledes den tyndest befolkede i det
til Jæderen hørende distrikt, men tilveksten har været stadig og jevn. Den
bedste bebyggelse findes omkring Ædlands‑ og Limevandene samt i
Ravndalen og rundt Madlandsvandet. Efter den nye matrikul
har herredet ialt 34 gaarde (matr.‑no.) med en matrikulskyld af mk.
395,67 (urev. dlr. 242. 4. 13). Brugene er nogenlunde jevne i henseende til
størrelse og deres gjennemsnitlige matrikulskyld omtrent som i Time.
Salgsprisen pr. skylddaler var, som side
239 anført, i 1852‑80 gjennemsnitlig kr. 2230. Indmarken er overalt
udskiftet; naar undtages et par større fjeldbeitestrækninger, er det samme
ogsaa tilfældet med saagodtsom al udmark; kun hvor eiendomme i den senere tid
er blevne delte, er beitningen fælles for de forskjellige brugere. Herredets
største gaarde er Eidland (Idland),
15,39, Ædland (Edland), 16,66, Aalgaard,
13,06, Lime, ytre, 21,44, og indre, 16,05, Gjesdal (Gestalir), 27,48, og Kluge, 12,46, alle liggende omkring de store vande i herredets
nordvestlige del, fremdeles Kyllingstad,
33,21, og Søiland,
13,43,
i det efter sidstnævnte gaard opkaldte dalføre, samt Helland,
11,73, Bjelland (Bjalland),
15,34, Ravndal, 12,14, Vøvelstad,
(udt.
Vollstad, opr. vistnok Vifilsstaðir af mandsnavnet Vifill),
14,34, Madland, 13,04, og Oltedal
(alm. skr. Oftedal), øvre, 16,12, og nedre, 17,41, i det østlige parti af
herredet.
Befolkningens
hovednæring er agerbrug og fornemmelig fædrift. Agerbruget
har i en række af aar været i jevn fremgang. Nydyrkning foregaar aarlig,
kunstig gjødning anvendes i nogen udstrækning, sædveksling og
græsfrøsaaning er adskillig udbredt, og ikke lidet af det dyrkede areal er
udlagt til eng. Byg, havre og poteter dyrkes for behovet, de sidste endog lidt
til salg, men af rug kjøbes aarlig nogle hundrede tønder. Fædriften
staar paa et udviklet trin, kvægholdet er betydeligt og afkastningen
forholdsvis rigelig. Navnlig staar bygden i høi anseelse for sin faareavl, og
salget af levende faar, saavel avlsdyr som slagtekvæg, foregaar til
forholdsvis gode priser og er befolkningens vigtigste indtægtskilde. Ellers
er Gjesdal ogsaa bekjendt for sit gode smør. Herredet har betydelige
fjeldslaatter og gode havnegange; dog maa faarene ogsaa her sendes til
sommerbeite i de østligere fjeldbygder. Om udsæd og kreaturhold se side
42 og 46. ‑Skovbruget
er af liden betydning. Dog findes paa nogle gaarde i den østlige del af
herredet (Ravndalen og Oltedalen) endel løvskov, ialt ca. 1540 ha., som
vistnok vilde være ganske utilstrækkelig til helt at forsyne bygden med
brænde, men som dog, da der overalt bruges en større eller mindre mængde
torv, afgiver lidt ved, bark og næver til salg i byerne. Bestanden er
hovedsagelig birk, samt lidt eg. Af uplantet naaleskov staar nu kun enkelte
trær tilbage. Nogle mindre skovplantninger er anlagte. Torvmyrerne er i
regelen gode og tilstrækkelige. Aalgaard uldvarefabrik faar tildels sin torv
fra Fjermestad i Time, men bruger i den senere tid ogsaa adskilligt af
stenkul, skjønt den maa kjøres fra Sandnes. ‑Heller ikke jagt
og fiskeri er af nogen vigtighed.
Der skydes dog endel harer og ræv og drives tildels noget fiske efter aal,
som findes i de fleste vande og navnlig fanges med »mær« i Søilandsaaen og
Figgja. ‑Blandt industrianlæg
maa først og fremst nævnes Aalgaards uldvarefabriker, beliggende ved Figgjas
udløb af Ædlandsvandet og anlagt i 1870. Fra en liden begyndelse, med nogle
faa arbeidere og et par fra Sverige indkjøbte, halv udslidte maskiner, er
dette anlæg vokset op til en betydelig og tidsmæssig indrettet fabrik, som
for tiden arbeider med 7 spinde‑ og 34 vævestole og sysselsætter 140
à 160 arbeidere (hvoraf ca. 70 piger), og hvis tilvirkning af cheviottøier,
uldtæpper, kaabetøier m. v. vinder stedse større udbredelse. Der findes 5
fabrikbygninger, en i 1887 opført større arbeiderbolig med dampkjøkken,
syge‑ og badeværelser, desuden 4 andre vaaningshuse, tilsammen med en
assuranceværdi af ca. kr. 260,000. Den. aarlige produktionsværdi andrager
til henimod kr. 330,000. Fabriken drives ved vandkraft og eies for den ene
halvdel af den oprindelige anlægger, forhenværende farver O. Nilsen
fra
Sandnes, for den anden af et aktieselskab. Oltedals uldspinderi og drejeri ved
gaarden af samme navn begyndte i 1877 med tilvirkning af forskjelligt
dreierarbeide, fornemmelig alle slags gaardsredskaber, økseskafter m. v.,
senere ogsaa læster; hertil knyttedes i 1886 et lidet uldspinderi, og den
hele bedrift sysselsætter nu omtrent 20 arbeidere, hvoraf endel piger i
spinderiet, Endelig maa det nævnes, at der paa gaarden Gjesdal findes et
mindre teglverk. ‑Herredet er idethele en vindskibelig bygd, som ogsaa
har megen indtægt af sin husflid. Blandt den mandlige befolkning findes især dygtige
ljaasmede, der aarlig sælger flere tusinde ljaaer til andre bygder, og
kvinderne tilvirker hvidt vadmel, hvoraf store mængder afsættes paa markedet
i Stavanger. Ved udgangen af 1887 havde bygden en landhandler.
Den
indre arm af den vestlandske hovedvei
kommer ved Kydlandsvandet ind fra Bjerkreim og følger først Søilandsdalen
og senere Figgjas dalføre til Høiland. Dens længde inden herredet er 17
km., hvoraf det søndre stykke indtil Kyllingstad oparbeidedes omkring 1855 og
afløste den tidligere maadelige rideved; den nordlige del af veien er ældre,
men blev i aarene 1866‑69 delvis omlagt som chaussée. Skydsstationer
paa Søiland (afvekslende hver 8de dag med gaarden Bue i Bjerkreim) og
Aalgaard. Paa sidstnævnte sted er ogsaa herredets postaabneri, oprettet 1858.
Af de offentlige bygdeveie, hvis samlede længde i 1885 opgives til 40 km., er
veien paa sydsiden af Limevandet til Gjesdal kirke og videre over Halleland og
Vøvelstad til Madland samt veien paa nordsiden af samme vand gjennem
Oltedalen til Oltesvik i Høle de vigtigste. Over fjeldene i herredets
østlige del fører drifteveie til Maudal i Bjerkreim og Gilje i Fossan. En
stor del af Jæderens faar, antagelig omkring 50,000, passerer aarlig disse
veie til og fra sommerbeiterne.
Gjesdal
annekskirke, paa gaarden af samme
navn, 15 km. tildels tung vei fra Lye prestegaard, er en tømret langkirke med
taarn, opført i 1848, da den gamle i 1802 byggede kirke var bleven for liden,
og tilhører menigheden. Den eier en anpart af gaarden Auestad og oppebærer
en aarlig afgift af samme, stor kr. 5,60. Forsaavidt skolevæsenet,
angaar er herredet delt i 10 kredse, hvorhos Aalgaard fabrik har sin egen
brugsskole. Skolehuse er, foruden ved fabriken, opførte paa gaardene Lime,
Gjesdal, Vøvelstad, Ravndal og Kyllingstad. Lærerpersonalet bestaar af 5
lærere og 2 lærerinder.
Den
for Gjesdal og Høiland i 1857 stiftede »Jæderens
brandassuranceforening« havde ved udgangen af 1885 i det førstnævnte
herred en forsikringssum af kr. 276,000.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 5826, hvoraf kr. 2233 til fattigvæsenet og kr.
2214 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 5149.
Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5518, hvoraf kr. 4176 paa
indtægt efter forholdet kr. 3,24 pr. 100 skat-
bare
kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1387, medens skatteydernes samlede formue
blev anslaaet til kr 769,560. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner
var i middeltal for 1876‑84 aarlig 18, svarende til 16 pro mille af
folketallet i 1875, hvilket er adskillig mindre end i noget andet af amtets
herreder.
Herredsstyrelsen
bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter. Om antallet af stemmeberettigede i
Lye prestegjæld se under Time herred, side
241.
Ældre
inddeling. I det civile
udgjorde Gjesdal i middelalderen og endnu i det 16de aarhundrede udentvil en
del af Høle skibrede i Ryfylke, med undtagelse af nogle af de nordvestligste
gaarde, som hørte til Klep skr. Senere var det i nogen tid et eget skibrede,
men blev ved res. 12 novbr. 1850 sammenslaaet med hovedsognet Time til et
tinglag, Lye. Ved res. 18 mai 1876 er sognet atter udskilt som eget tinglag.
Det har altid dannet et særskilt herred (jfr. res. 13 okt. 1851).
Paa
fornlevninger synes herredet at
være fattigt. Meget faa oldsagfund er kjendte herfra, og deriblandt intet af
særlig interesse.