Bjerkreim herred [693,29 km², 2063, indb.],
hvis gamle navn var Bjarkreimr, og som nu vanligvis skrives Birkrem,
men paa stedet benævnes Bjerkrei, indtager den midtre del af Jæderen og
Dalenes fogderi og grænser mod N til Gjesdal og Fossan, mod Ø til Siredalen,
mod S til Heskestad, Helleland og Egersund samt mod V til Ogne og Time, der
kiler sig ind mellem Bjerkreim og Haa.
Herredets
længde fra NØ til SV er omtrent 45 km. medens bredden varierer mellem 10 og
20 km. Det er annekssogn under Helleland hovedsogn, sammen med hvilket det
udgjør Helleland og Bjerkreim tinglag under Dalenes sorenskriveri. Derimod er
det eget lensmandsdistrikt.
Ligesom
Bjerkreim er det største af fogderiets herreder, saaledes er det ogsaa det
høiest liggende. Ved Bjerkreimsaaens betydelige dalføre, der gjennemstryger
hele herredet efter dets midte omtrent fra N mod S, er dets fjeldmasse
imidlertid delt i to partier, der har en temmelig forskjellig orografisk
karakter. Det østlige parti bestaar af et stort fjeldplateau, der ved tre
indbyrdes parallele, dybe, trange og tildels af langstrakte vande udfyldte
dalfører, Maudalen, Austrumdalen
(alm. skr. Østreimdalen) og Ørsdalen,
er delt i flere smalere rygge, der med stor regelmæssighed stryger i retning
fra NØ mod SV for i V at afsluttes mod Bjerkreimsaaens dal. Ovenpaa
plateauet, som er forholdsvis fladt og sænker sig mod V, hæver sig igjen
flere punkter til en ikke ubetydelig høide, saaledes Venjekula
(922 m.) nordenfor Maudalen i grænsen mod Fossan; mellem Maudalen og
Austrumdalen Svartevasknuden (960
m.), antagelig herredets høieste fjeld, Troldkirken
og Kisteknatten, mellem Austrumdalen
og Ørsdalen Rambjørknuden (824 m.)
samt endelig søndenfor Øredalen Sigleknuden,
Bessevasknuden og Høgeski
eller Store Skikula (882 m.) paa Gyafjeld,
de to sidste i grænsen mod Heskestad. Paa flere af disse fjelde kan det i
kolde sommere hænde, at sneen bliver overliggende i klipperevnerne. Vestenfor
Bjerkreimsaaens dalføre, der i den sydlige del har navn af Tengsdalen,
antager landskabet den for hele det vestlige Dalene ejendommelige heikarakter.
Ogsaa dette parti er sterkt gjennemskaaret af dale, men disse stryger uden
regelmæssighed i de mest forskjellige retninger, og de dem adskillende fjelde
bestaar af isolerede, med rullestene oversaaede heistrækninger, som uden
nogensteds at naa nogen større høide sænker sig mod V for at danne
overgangen til Jæderens sletteland. Blandt fjeldtoppene kan her merkes Ogndals‑
eller Solbjørnibba (458 m.), et
steilt fjeld i N for Bjerkreim kirke, kjendt som sømerke under navn af
»Sukkertoppen«; endvidere Bjørnda1snibba
i grænsen mod Ogne, Su1ken i
grænsen mod Time og længst mod N Vaadlandsnuden
(800 m.) paa skillet mellem Bjerkreim, Gjesdal og Fossan. ‑ Herredets
hovedvasdrag er Bjerkreimsaaen, der
kommer fra Venjevandene i grænsen mod Fossan og løber i sydlig retning
gjennem Birkelandsvandet eller Storevandet (5,06 km², 198 m. o. h.) og Hofreistvandet
(3,74 km²) til Svelevandet (1,34
km², 73 m. o. h.); nedenfor dette forøges elvens vandmasse betydelig ved
optagelse af Ørsdalselven, hvorefter den under navn af Tengselven
fortsætter i sydlig retning med en bredde af optil 50 m., indtil den falder i
Fotlandsvandet, hvor den gaar ind i Egersund herred. Denne elv, hvis længde
inden herredet
er
33 km., samler gjennem sine talrige, tildels betydelige tilløb saagodtsom
hele herredets vandmasse. De vigtigste af dens bielve er: a) Maudalsaaen,
der kommer ind fra Fossan i sydvestlig retning og maaske burde betragtes som
vasdragets kildeelv; efterat have dannet Maudalavandet
(1,40 km², 298 m. o. h.), gaar den i en række af høie fossefald ud i
Birkelandsvandet; b) Barbuaaen, der
løber parallelt med Maudalsaaen gjennem Austrumdalen og danner Austrumdalsvandet
(2,03 km², 314 m. o. h.), ved udløbet af hvilket den bøier tvert af mod NV
for at falde i Bjerkreimsaaen ved Malmeim ; c) Os1ands‑
eller Moiaaen har sine kilder i N
for Synesvarden i Time og løber mod Ø ind i Bjerkreim, hvor den
gjennemstrømmer Røislandsvandet
(0,71 km) og falder i Svelevandet; d) Ørsdalselven
(Storelven), Bjerkreimsaaens vigtigste tilløb, har sit udspring paa fjeldet
over mod Siredalen og løber med flade bredder, som den i flom oversvømmer, i
sydvestlig retning gjennem Ørsdalen; den forøges betydelig ved den fra
Fossen kommende Jenseaa, hvorefter
den danner det 16 km. lange og indtil 2 km. brede, af stejle fjeldsider
indesluttede Ørsda1svand (11,37
km², 66 m. o. h.), som gjennem den korte, men vandrige Holmaa har udløb i hovedvasdraget. Storelvens længde er 34 km.
Herredets sydvestligste del har afløb til Ogneelven,
som har sit udspring i Ognevandet nordenfor Ogndalsnibba og løber i sydlig
retning parallel med Tengselven ind i Ogne med en længde inden Bjerkreim af
13 km. Herredet har et betydeligt antal vande, af hvilke de vigtigste ovenfor
er nævnte; det hele af ferskvand dækkede areal er 54,34 km². ‑Bergarten
hører i herredets midtre og større del til grundfjeldets formation; i det
sydvestlige parti danner derimod gabbroen og i det nordøstlige graniten det
faste fjeld. Den dyrkbare mark er ikke af synderlig stor udstrækning og
findes navnlig omkring Svelevandet og i Tengsdalen. Jordbunden er fordetmeste
skarp sand‑ og grusjord; tildels forekommer ogsaa myr. Langs dalsiderne
findes noget skov, og fjeldplateauet frembyder gode græsgange.
Den
hjemmehørende folkemængde var i 1801: 1282; 1825: 1651; 1845: 1860; 1865:
1991 og 1875: 2029, hvilket sidste tal overhovedet neppe giver 3 indbyggere
paa hver km². Herredet er saaledes det svagest befolkede i fogderiet. Den
tætteste grænd findes i hoveddalen, omtrent fra kirken af og et stykke
sydover langs elven, hvor der er taalelig godt bebygget; ellers ligger
gaardene i regelen meget spredt. ‑ Efter matrikulen
har distriktet ialt 80 gaarde (matr.‑no.) med en samlet matrikulskyld af
mk. 752,81 (urevid. dlr. 446. 4. 3). De enkelte brug er gjennemsnitlig større
end i de øvrige til Dalene hørende herreder. Middelprisen pr. skylddaler,
beregnet efter de i det samlede Helleland og Bjerkreim tinglag i 1852‑80
stedfundne salg, er kr. 1818. Fællesskab i hjemmark findes endnu paa nogle
fjeldgaarde; ellers er hjemmarken i regelen tilfredsstillende udskiftet.
Herredets
største gaarde (med en skyld af over 10 mk.) er
følgende:
Tengesda1 (þenxadalr,
oprindelig vistnok þenxardalr), søndre, 13,56, og nordre, 14,37, Vinning1and,
12,73, Abe1and, 10,74, Fjermedal, 10,44 og Bjerkreim,
26,26, samtlige i Tengsdalen søndenfor kirken, nordenfor hvilken ligger Gjeidreim
(Geitarheimr), 21,73, og Holmen,
13,04 ; Vasbø, 12,52, Elg,
12,14, Hovland, 11,59, og Bjordal,
14,16, alle i Ørsdalen; Vigesaa,
20,11, Vigesdal, 16,99, Svele (i
Svilum), lille, 12,32, og store, 22,33, i nærheden af Svelevandet, i
sydvestlig retning af hvilket ligger Slettebø,
10,90, Laksesvele, 21,96, Ognedal
(alm. skr. Augendal), 14,43, Kløgtveid
(udtales Kløitfød), 13,26, Eigeland
(paa Heien), 19,99, og Het1and, 17
,10. I herredets nordlige del er Bue,
10.16, Nedrebø, 12,44, Birkeland, store, 19,77, Skjæveland,
22,20, Hegelstad, 17,22, Asseim, 14,72, Ivesdal, 27,61, Malmeim (elm. skr.
Mulmin), 12,14, Ven (gammel form vistnok Vin, elm. skr. Veen), 16,96, og Maudal,
11,45, hvilke sidstnævnte gaarde ligger i den saakaldte Øvrebygd.
Som
indlandsbygd er herredet henvist til jordbruget,
der, baade hvad agerbrug og fædrift angaar, i den senere tid synes at have
gjort bedre fremskridt end i de sydligere nabobygder. Hvert aar foregaar en
ikke saa ubetydelig nybrydning, de gamle smaa agerlapper afløses efterhaanden
af større og regelmæssige agerfelter, sædskifte og græsfrøsaaning har
fundet indpas, og indkjøb af kunstig gjødning, navnlig benmel til poteter,
er bleven hyppigere. I det store og hele har dog sognet aldrig kunnet
brødføde sig, og i den senere tid, da man er begyndt at fodre kreaturerne
rigeligere, maa der kjøbes mere korn end før. Fædriften giver derimod et
betydeligt overskud. Herredet har gode havnegange, baade hjemme og tilfjelds,
og underholder en forholdsvis stor besætning af kreaturer, som ogsaa
gjennemgaaende fodres og etelles ganske godt. Der sælges en hel del levende
kvæg, navnlig faar, ligesom ogsaa smør udgjør en særdeles vigtig
salgsartikel; mange gaardbrugere kan have 5‑600 kg. om aaret tilsalgs.
Angaaende udsæd og kreaturhold henvises forøvrigt til side
42 og 46. Ved de paa det
sidste sted opgivne tal er dog at bemerke, at gjedeholdet i de senere aar er
bleven betydelig indskrænket. ‑ Næst efter Lund er Bjerkreim det
herred, som i det sydlige fogderi har mest af skov.
Dens areal er 3865 ha., hovedsagelig birk og eg, hvoraf adskillige gaarde,
navnlig i herredets sydøstlige del, har saavidt, at de kan sælge endel ved,
næver og bark. Ogsaa furuskov findes, dog kun paa faa gaarde, navnlig
Malmeim, af nogen betydenhed og idethele ganske utilstrækkelig for behovet.
Overdreven hugst har sat skoven tilbage, men i de sidste aar skal der dog paa
flere steder, paa grund af gjedeholdets indskrænkning, spores merkbar
fremgang med løvskoven. Som brændsel bruges mest torv, i skovdistrikterne
dog ogsaa ved. Torvmyrerne er tildels gode og overflødige, tildels baade
mindre gode og utilstrækkelige. ‑‑ Jagt
og fiskeri er af liden betydning;
dog sælges endel harer, aarfugl og ryper. Industrielle
anlæg findes ikke, men vel et stort antal kverne ligesom ogsaa et par
benmøller, da
man
paa mange gaarde maa bruge benmel som middel mod benskjørbed (»romasyge«)
hos kreaturerne. Derimod er den kvindelige husflid af ikke liden betydning, og
der sælges aarlig et stort antal strømper og strikkede uldtrøier. Enkeltvis
er ogsaa mændene beskjæftigede med strikning i vintertiden. Bygden har for
tiden 2 landhandlere.
Den
øvre gren af den vestlandske hovedvei
passerer gjennem herredet i en længde fra Hellelands til Gjesdals grænse af
21 km. Den nordre del af denne vel, fra Svelegaardene til Kyllingatad i
Gjesdal, blev oparbeidet som bygdevel i midten af 50‑aarene; tidligere
var der her kun en maadelig ridevel. Den sydlige del af veien, nemlig fra
kirken sydover til Hellelands grænse, er ældre, men blev i aarene 1865‑66
omlagt som chaussée. Skydsstationer paa gaardene Bjerkreim og Bue, hvilken
sidste hver anden uge veksler med den 3 km. nordenfor liggende gaard Søiland
i Gjesdal. Herredet har derhos et ganske godt net af tidsmæssige bygdeveie,
ialt 47 km., hvorhos yderligere ca. 10 km. opgives at være under bygning. Den
østlige del af distriktet er imidlertid henvist dels til de mange vande, dels
til besværlige ride‑ og fjeldveie. En af disse, der kommer ind fra
Madland i Gjesdal og fortsætter opover Maudalen, passeres aarlig af 20‑30,000
faar, der drives fra de jæderske bygder til sommerbeite i Siredalen. Ogsaa
gjennem Ørsdalen er der en forholdsvis kort fjeldvei over til Siredalens
sydlige del. Postaabneri findes paa Bjerkreim, oprettet 1859.
Herredet
har 2 kirker, Bjerkreim annekskirke og Ivesdal kapel, begge tømrede
langkirker med taarn og tilhørende kommunen. Bjerkreim kirke er opført og
indviet 1835 og ligger paa gaarden Bjerkreim, omtrent 10 km. fra Helleland
prestegaard; ingen formue, indtægt af landskyld kr. 76,00. Den forrige kirke
var fra 1628. Kapelkirken ligger paa gaarden Ivesdal i Øvrebygden, omtrent 27
km. fra prestegaarden, og er bygget i 1876; ingen formue eller faste
indtægter. ‑ I henseende til skolevæsen er herredet delt i 13 kredse,
af hvilke 6 har egne skolehuse, nemlig paa gaardene Bjerkreim, Vigesaa,
Eigeland, Ognedal, Espeland og Maudal, det sidste sammen med gaarden af samme
navn i Fossan; i 3 kredse holdes skolen i leiet lokale og i 4 paa omgang. 6
lærere samt 2 lærerinder i smaabørnskolen. Herredet eier halvparten af et
legat paa kr. 1300, der af jomfru Abigael Reiner ved testament af 4 april 1826
er skjænket Helleland prestegjælds skolevæsen.
Af
andre offentlige indretninger findes en gjensidig brandforsikringsforening,
der er oprettet i 1858 og i 1885 forsikrede husebygninger til et beløb af kr.
265,000, samt en sparebank, stiftet i 1859, hvilken i 1886 virkede med en
formue af kr. 2667 og en indskudskapital af kr. 23,208, tilhørende 74
indskydere.
De
kommunale udgifter var i gjennemsnit
for aarene 1884‑86 kr. 12,254, hvoraf kr. 7330 til fattigvæsenet og kr.
1787 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
11,026. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 11,473,
hvoraf
kr. 7745 paa indtægt efter forholdet kr. 7,70 pr. 100 skatbare kr. Kommunens
gjæld var s. a. kr. 7388, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet
til kr. 1,006,600. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i
middeltal for 1876‑84 aarlig 67, svarende til 32 pro mille af
folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen
tæller 4 formænd og 12 repræsentanter. Antallet af stemmeberettigede er
alene opgivet for det samlede prestegjæld, se under Helleland herred.
Ældre
inddeling. Bjerkreim har
altid været eget herred, hvilket indtil res. 13 okt. 1851 grundede sig paa
formandskabslovens § 1, sidste punktum. I judiciel henseende dannede nemlig
herredet tidligere en egen skibrede (ogsaa i middelalderen kaldet Bjarkreims
skr.), hvortil desuden henlaa 5 gaarde af Helleland og 3 gaarde af Egersund
herred (sogn) samt 1 gaard (Øvre Maudal) af Fossan herred (sogn) i Ryfylke.
Det nuværende Helleland og Bjerkreim tinglag oprettedes ved res. 12 nov.
1850.
Fornlevninger.
Gravhauger kendes paa Tengesdal, Bjerkreim, Gjeidreim, Svele, Vigesaa og
Hovland i Ørsdal. Paa Bjerkreim skal der være 13 hauger, paa Gjeidreim 7,
hvoraf 1 meget stor, og paa Hovland 12‑13. ‑ Fra Stenalderen har
man kun et enkelt oldsagfund, men fra
jernalderen
temmelig mange. Paa Vinningland er fundet en guldbrakteat fra den ældre
jernalder (Stav. mus.), og fra Bjerkreim og Abeland er kommet 2 større
gravfund fra samme tid, begge gjorte i store, af sten byggede gravkamre, der
indeholdt ubrændte lig (ogsaa i Stav. mus.). Af de sidstnævnte fund
indeholdt det fra Bjerkreim et ualmindelig stort antal lerkar (mindst 10),
hvoraf et af hidtil ikke andensteds truffet form, dannet som en fugl (afb. i
Aarsberetn. 1882 fig. 20).