s.85

Ældre inddelinger. Fornlevninger.

Ældre inddelinger. Stavanger amt var i middelalderen et af Norges fylker. Dets ældste bekjendte navn er Rogaland. Dette gik af brug allerede i det 13de aarhundrede, som det synes i dettes første halvdel, og afløstes af Rygjafylki. Begge navne er dannede af indbyggernes navn Rygir. Rygjafylki betegnede altsaa oprindelig hele Stavanger amt, ikke, som nu, i formen Ryfylke, alene dets nordlige del. I denne mere omfattende betydning vedblev navnet at bruges indtil noget ind i det 16de aarhundrede. Af navne paa landskabets enkelte dele forekommer Jaðarr (Jæderen) allerede meget tidlig; det nuværende Ryfylke betegnedes i middelalderen og endnu tildels i 16de aarhundrede med navnet Fjordene (i ‑Firðum). Fra 16de aarhundrede af forekommer de nu brugelige delnavne Dalene, Jæderen og Ryfylke med sin senere begrænsning; dog maa merkes, at grænsen mellem Ryfylke paa den ene side og Jæderen og Dalene paa den anden i ældre tid tildels gik noget sydligere end nu. Den til Ryfylke hørende Høle skibrede omfattede nemlig oprindelig ogsaa Riskekverven af Hetland herred, den sydøstlige del af Høiland herred og den største del af Gjesdal sogn. Heraf fragik Gjesdal allerede i 17de aarhundrede (mellem 1610 og 1668), da det blev en egen. skibrede, ligesom Riskekverven ved samme tid lagdes til Gand skibrede (Høiland); den omtalte del af Høiland overgik derimod først ved res. af 19 oktbr. 1840 fra Ryfylke til Jæderen og Dalenes fogderi.

Det gamle Rygjafylkes grænser var de samme som Stavanger amts indtil res. af 19 decbr. 1837, der henlagde en del af Lund tinglag til Lister og Mandal amt, og res. af 6 juni 1840, hvorved den sydvestlige del af Sveen sogn i Søndhordland, der før havde hørt til Skaare tinglag i Stavanger amt, overførtes til Søndre Bergenhus amt, medens omvendt nogle gaarde i Skjold sogn, der før hade ligget under Fjære tinglag i Søndre Bergenhus amt, lagdes til Stavanger amt. Derimod har Røldal sogn, der ligeindtil 1862 laa under Ryfylke provsti og Kristiansands stift, i verdslig henseende vistnok altid hørt til Hardanger.

Den gamle grænse i S var altsaa Sireaaens vasdrag i hele dets længde, og grænsepunktet ved søen i N var Ryvarden sydlig i Sveen sogn, der vel er identisk med Flókavarði, som tidlig i middelalderen nævnes som liggende der, »hvor Hordaland og Rogaland mødes« (benævnt efter en af Islands opdagere, Floke Vilgerdsøn, som begyndte sin islandsfart herfra ¹).

 

¹) Landnaamabok I, kap. 2. Peder Claussøn Friis (Samlede Skr., udg. af Storm, s. 333) beretter, at hele Sveen sogn oprindelig skulde have hørt til Stavanger stift, men i sin tid være henlagt til Bergens stift som erstatning for, at Eidfjord i Hardanger af dette var bleven afgivet til Stavanger stift for at gjøre reisen til Hallingdal og Valdres, som i middelalderen laa under Stavanger biskop, lettere for denne. Det synes tvilsomt, om den tradition er rigtig, hvorpaa denne mening er bygget, at Sveen oprindelig i geistlig henseende har hørt til Stavanger stift; sognet blev heller ikke givet tilbage til Stavanger stift, efterat Hallingdal og Valdres i 1631 var fraskilt stiftet og Eidfjord gik tilbage til Bergens stift, uagtet det var foreslaaet af begge bisper og af en kongelig kommission i 1636 (Aarsberetning fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring 1860 s. 7). Men i ethvert tilfælde mas det være urig-

s.86

I geistlig henseende har amtet lige fra Stavanger stifts oprettelse, antagelig i begyndelsen af det 12te aarhundrede, ligget under dette stift, eller fra 1682, da bispesædet befaledes flyttet, til Kristiansands stift. Amtet var allerede i 1626 delt i de samme 5 provstier, som det nu har, og disse havde ogsaa omtrent de samme grænser som nu; dog hørte dengang Skjold og det dertil annekterede Tysvær sogn, der nu ligger under Karmsund provsti, til Ryfylke provsti, og Malle sogn var da anneks til Stavanger og hørte følgelig til Stavanger provsti. Af forandringer, der i løbet af indeværende aarhundrede har fundet sted med hensyn til den geistlige inddeling, merkes : Res. 31 jan. 1820 angaaende Nes eller Flekkefjord og Hiterø sognes adskillelse henholdsvis fra Lund og Sogndal samt Heskestad sogns henlæggelse til Lund, res. 22 juni 1832 ang. sogneinddelingen i Haa prgd., res. 23 nov.. 1839 aug. do. i Høiland, res. 19 okt. 1840 ang. do. i Haaland, res. 31 mai 1848 ang. oprettelse af Tysvær prgd., res. 19 aug. 1848 ang. oprettelse af Hetland prgd., res. 5 nov. 1852 ang. deling af Høle anneks under Strand i Høle og Fossan, res. 21 nov. 1855 ang. oprettelse af Kopervik annekssogn, res. 24 april 1858 ang. oprettelse af Sand prgd., res. 3 aug. 1859 ang. Skjold prgd.s henlæggelse fra Ryfylke til Karmsund provsti, res. 27 juni 1860 ang. deling af Stavanger sognekald, res. 10 mai 1862 betræffende Bakke og Siredalen prestegjældes adskillelse fra Dalenes provsti samt Røldal sogns henlæggelse fra Ryfylke provsti til Hardanger og Voss provsti i Bergen, stift, res. 14 marts 1864 angaaende oprettelsen af Høgsfjord prgd. res. 29 august 1877 angaaende do. af Riskekverven sogn, res. 19 okt. 1877 ang. do. af Erfjord sogn, res. 21 juli 1879 ang. do. af Haugesund prgd., res. 23 sept. 1880 ang. do. af Sandnes annekssogn. res. 1 okt. 1884 ang. do. af et nyt sognekald (St. Johannes) i Stavanger samt endelig res. 26 novbr. 1887 ang. do. af Kopervik prgd.

I verdslig henseende udgjorde Rygjafylke i den senere middelalder kun ét syssel. I den tidligere del af det 16de aarhundrede var det forenet med Bergenhus len, men skiltes derfra og blev et særskilt len, Stavanger len, omkring 1569. Efter 1660 kom dette len til at udgjøre et af de da oprettede amter. Utstein klosters gods var derhos fra reformationen af en egen forlening, men solgtes fra kronen i 1665. Amtet var i begyndelsen af det 16de aarhundrede delt i 3 fogderier, Dalene, Jæderen og Ryfylke (eller, som det da oftest kaldtes, Karmsund og Fjordene); senere sloges de to første sammen til et.

I retslig henseende hørte landskabet i middelalderen til Gulatingslagen. Rygjafylke sendte efter den ældre Gulatingslov til Gulating oprindelig 102 nævndermænd, senere 60, efter Magnus Lagabøters landslov 30. Efter lagmandsembedernes oprettelse kom Rygjafylke og Egdafylke (de nuværende amter Lister og Mandal og Nedenes) til at udgjøre et lagmandsdistrikt; dette var tilfældet allerede i 1223. Det særskilte lagting for dette distrikt var først paa Avaldsnes, hvor lagtinget ialfald holdtes i 1322;

 

tigt, naar P. Claussøn (s. 261) i henhold til denne mening udstrækker ogsaa Rogalands verdslige grænse til Tjernagel, eller til Sveen sogns nordgrænse. Sveen hørte ialfald 1570 til Fjære skibrede i Søndhordland og har visselig altid i verdslig hen­seende hørt dertil (med den ovenfor omtalte undtagelse af dets sydvestligste gaarde).

s.87

senere holdtes det (idetmindste fra 1388) i Stavanger by. I begyndelsen af det 16de aarhundrede fik Rygjafylke og Egdafylke hver sin lagmand (den sidste benævnt Agdesidens lagmand), hvorved det forblev indtil lagmandsembedernes ophævelse i 1797. Om inddelingen i sorenskriverier vides, at Jæderen og Dalene dannede ét sorenskriveri fra 17de aarhundrede af, indtil de adskiltes ved res. 24 sept. 1868. Ryfylke sorenskriveri befaledes i 1647 sammenslaaet, efterat det en kort tid havde været delt mellem 3 sorenskrivere. I 1689 sees det dog igjen at have været delt i Ryfylke sorenskriveri og Karmsund og Hesby sorenskriveri; de forenedes atter i 1761, men adskiltes endelig varig i 1797. Med grænsen mellem disse to sorenskriverier gjordes 1810 den forandring, at Hetland skibrede overførtes fra Ryfylke til Karmsund og Hesby.

Skibredernes antal i Rygjafylke var i 1277 efter Magnus Lagabøters testament 32 (Dipl. Norv. IV s. 4). Det samme antal findes i 16de aarhundrede. I 17de aarhundrede blev det 33 ved den ovenfor omtalte oprettelse af Gjesdal skibrede. Denne fra prestegjældsinddelingen sterkt afvigende skibredeinddeling bestod, ligeindtil der ved res. 11 ang. 1841 for Ryfylke og res. 12 novbr. 1850 for Jæderen og Dalene foregik en fuldstændig omordning af tinglagene, som tilveiebragte overensstemmelse mellem den geistlige og verdslige inddeling. De senere forandringer er ikke mange; de vigtigste af dem bestaar i, at Bokn sogn ved res. 2 mai 1850 blev overført fra Skudenes til Tysvær tinglag, der samtidig henlagdes fra Ryfylke til Karmsund og Hesby sorenskriveri, at Sand sogn ved res. 28 okt. 1861 blev fraskilt Jelse tinglag og slaaet sammen med Saude, samt endelig at Lye tinglag ved res. 18 mai 1876 blev delt i Time og Gjesdal,

Da saaledes skibredeinddelingen maa antages at have holdt sig i hovedsagen uforandret fra middelalderen lige til ind i vort aarhundrede, vil den middelalderske inddeling med nogenlunde sikkerhed kunne udfindes ved at sammenholde den i de sidste har aarhundreder bestaaende med de oplysninger, som findes i jordebøger fra 16de og 17de aarhundrede og i enkelte diplomer fra middelalderen. Derefter maa skibrederne i middelalderen antages at have været følgende (deres nyere navne er her benyttede, men det gamle navn og det aar, da det tidligst forekommer, tilføiet, forsaavidt det kjendes)

1) Sogndal skibrede: Sogndal herred undtagen 7 gaarde (mno. 102‑108) i herredets nordvestlige del. 2) Lund skr. (Lundar skipreiða 1461): Lund herred og de gaarde af Siredalens prestegjæld og Bakke sogn, der ligger V for Sireaaens vasdrag (i 1837 henlagte til Lister og Mandal amt). 3) Hetland skr.: Heskestad herred, Helleland herred (med undtagelse af nogle gaarde i dets vestligste del) samt de naevnte 7 gaarde af Sogndal herred. 4) Bjerkreim skr.. (Bjarkreims skr. 1407) Bjerkreim herred og gaarden Øvre Maudal (i 1840 lagt til Ryfylke og nu hørende til Fossan herred). 5) Egersund skr.: Egersund herred (med undtagelse af dets vestligste del, gaardene mno. 50‑59) samt nogle gaarde vestligst i Helleland herred. 6)Valle skr. (Vallar skr. 1389): den vestligste del af Egersund herred, Ogne herred og Varhang sogn med undtagelse af dets allernordligste del. 7) Kvie skr.: det nordligste af

s.88

Varhaug sogn, den større sydlige del af Nærbø sogn indtil Haaelven (undtagen gaarden Rise) og Helland‑gaardene af Time herred. 8) Haugland skr.: den N for Haaelven liggende del af Nærbø sogn samt gaarden Rise, den sydlige og sydvestlige del af Time herred, gaarden Lille Sikveland af Gjesdal herred og Orre sogn med undtagelse af de nordøstligste gaarde (mno. 28, 29 og 32). 9) Haug skr. (Haugs skr. 1445) : den mellemste del af Time herred, gaardene mno. 28, 29 og 32 af Orre sogn, den sydlige del af Klep sogn (mno. 17‑19 og 24‑27), gaardene Reve, Hodne og Borsaag af Bore sogn. 10) Klep skr. (Klepps skr. 1386) resten af Klep sogn, Bore sogn undtagen de til Haug skr. hørende gaarde og gaarden Svensvold, en del af gaarden Byberg i Sole sogn, gaardene Skjæveland, Figve, Gilje og Møgedal af Høiland herred, den nordøstligste strimmel af Time herred og endel af de nordvestligste gaarde i Gjesdal herred (antagelig mno. 66‑71). 11) Gand skr. (Gandar skr. 1360, ogsaa kaldet Austrátt skr.) : Høiland herred med undtagelse af de vestenfor Gandefjorden liggende gaarde og de fleste af de SV for fjordens bund liggende (mno. 57 og 59‑74) samt af herredets sydøstlige del (mno. 16‑22) og af de 4 til Klep skr. liggende gaarde. 12) Sole skr.: Sole sogn med undtagelse af en del af gaarden Byberg og af de Ø og SØ for Hafsfjorden liggende gaarde (mno. 30‑37), gaardene Svensvold af Bore sogn og Heigre af Høiland herred. 13) Jaatun skr. (Játúns skr. 1483) : den søndre del af Hetland sogn (mno. 27‑29 og 34‑42), mno. 30‑37 af Sole sogn, Malle sogn og mno. 57, 39‑74 af Høiland herred. 14) Goe skr. (Guða skr. 1414, 1379 kaldet Tunguness skr.) : resten af Hetland sogn med undtagelse af de 3 paa Aamøen liggende gaarde (mno. 1‑3), Randeberg sogn. 15) Høle skr. (Hyliu skr. 1405) : Høle herred, den sydlige del af Fossan herred fra og med Mæle (undtagen den senere tillagte gaard Øvre Maudal), Riskekverven sogn, mno. 16‑22 af Høiland herred og Gjesdal herred med undtagelse af de nordvestligste gaarde samt af Lille Sikveland. 16) Idse skr. (Eidzu skr. 1383) : den nordlige del af Fossan herred (fra og med Espedalen) og den søndenfor Bjøreimsvasdraget liggende del af Strand herred, med undtagelse af Hille. 17) Hesby skr.: den paa Finnøen liggende del af Finnø sogn samt Helgøen og Talgø af Sjernerø herred. 18) Hausken skr. (Hauskeiðs skr. 1440) : Rennesø herred, undtagen Bremsø, og Hanesand­gaardene af Talgø sogn. 19) Ask skr. (Ask skr. 1537, 1436 kaldet Bro skr.) : Mosterø herred, mno. 1‑3 af Hetland herred, Hille af Strand herred og Bremsø af Rennesø herred. 20) Stangeland skr. (Suðrkormt skr. 1405) : Skudenes herred og den sydligste del af, hvad der af Avaldsnes herred ligger paa Karmøen (fra en linje draget søndenfor Ytreland og Bjugnes). 21) Avaldsnes skr.: den større nordlige del af Avaldsnes herreds paa Karmøen liggende gaarde, Torvestad herred. 22) Skaare skr.: Skaare herred, de nordenfor Førde liggende gaarde af Avaldsnesherreds fastlandsdel, 4 gaarde (mno. 10‑13) nordlig i Tysvær herred, den vestlige del af Skjold sogn fra og med Li (undtagen den langs amtsgrænsen liggende strimmel, mno. 32‑41, der før hørte til Søndhordland) samt den sydvestlige del af Sveen sogn (Mno. 21‑36) . 23) Hetland skr. (Hetlands skr. 1445) : Tysvær herred med undtagelse af mno. 10‑13 og af de østligste gaarde (mno. 32‑48), Bokn

s.89

herred og af Avaldsnes herred øerne Fosen og Høvring samt de paa fastlandet liggende gaarde til og med Førde. 24) Leiranger skr.: Nerstrand herred med undtagelse af gaarden Elfarvik, mno. 32‑48 østlig i Tysvær herred, af Skjold sogn de østligste af de S for Grindefjorden og V for Skjoldefjorden liggende gaarde (mno. 1‑15) samt gaardene Lindanger og Kreppene (mno. 92‑95) Ø for Skjoldefjorden, gaardene Hap­nes og Dokskar af Vikedal sogn. 25) Vass skr. : Vass sogn, den østlige del af Skjold sogn fra og med Vestre (undtagen de før til Søndhordland hørende Bjordal‑gaarde), det vestlige dalføre i Sandeid sogn (mno. 1‑12 og 15), de V for Sandeidfjorden og N for Yrkefjorden liggende gaarde af Vikedal sogn (mno. 29‑35) og Elfarvik af Nerstrand herred. 26) Vike­dal skr. (Vikadals skr. 1418) : den del af Vikedal sogn, som ligger Ø for Sandeidfjorden og N for Vindefjorden, det østlige dalføre i Sandeid sogn, samt de paa nordsiden af Vindefjorden liggende gaarde af Imsland sogn. 27) Sjernerø skr. (Siærne skr. 1709, men ellers altid i ældre tid kaldet Sæbjár skr., efter Sæbø paa Fogn) : Sjernerø herred med undtagelse af Helgøen og Talgø og af de paa Ombo liggende gaarde, Halsnø, Bokn og Byre af Fister herred, Fogn samt Talgø i Talgø sogn. 28) Aardal skr. (Àrdals skr. 1389, undertiden kaldet Syðri Àrdals skr., tiladskillelse fra Aardal, i Sogn): den nordlige del af Strand herred, Aardal herred und­tagen gaarden Børke og 4 gaarde (mno. 81‑84) i den sydøstlige del af Fister herred. 29) Hjelmeland skr.: Hjelmeland herred, Børke af Aardal herred, de i Ulledalen liggende gaarde (mno. 6‑9) af Suledal herred, Fister herred undtagen de til Sjernerø og Aardal herreder hørende dele, gaarden Atletveit paa Ombo af Sjernerø herred og de paa samme ø liggende gaarde Naarstad, Vatland og Buer af Jelse herred. 30) Jelse skr. (Jalsa skr. 1361) : Jelse herred undtagen de 3 til Hjelmeland skr. hørende gaarde paa Ombo, den del af Sand herred, som ligger S for Hylsfjorden og paa begge sider af Sandsfjorden, den paa Ombo liggende del af Sjernerø herred undtagen Atletveit, de paa østsiden af Vindefjorden liggende gaarde af Vikedal sogn og den paa sydsiden af denne fjord lig­gende del af Imsland sogn. 31) Saude skr. (1423 kaldet Yxfjarðar skr., hvilket navn neppe er rigtig skrevet og udentvil skal betyde Hyls­fjordens skr.) : Saude herred og de gaarde af Sand herred, der ligger N for Hylsfjorden og ved Saudefjorden. 32) Suledal skr. (Súladals skr. 1455) : Suledal herred undtagen de i Ulledalen liggende gaarde.

Med hensyn til medicinalvæsenet blev amtet ved res. 21 januar 1836 delt i tre lægedistrikter, nemlig Ryfylke, Stavanger, samt Jæderen og Dalene, hvorefter Ryfylke distrikt ved res. 21 okt. 1847 atter deltes i tre distrikter, vestre, søndre og nordre Ryfylke. Den nugjældende inddeling i 8 lægedistrikter er fastsat ved res. 11 okt. 1865, hvori alene er gjort de forandringer, at Sveen sogn ved res. 10 juli 1867 er henlagt under Haugesund distrikt, at Kvitingsø sogn ved res. 8 sept. 1869 er overført fra Finnø til Stavanger lægedistrikt, samt endelig at Siredalen ved res. 9 marts 1872 er fraskilt Sogndal lægedistrikt og henlagt under Flekkefjord distrikt i Lister og Mandal amt.

s.90

Af minder fra den forhistoriske tid har Stavanger amt et større antal at opvise end noget andet af Norges amter, navnlig for de tidligste forhistoriske tidsrums vedkommende. Tallet af de bekjendte forhistoriske jordfund var efter optælling til udgangen af 1884 for amtets forskjellige dele:

 

 

Udtrykt i procent af det antal fund, som ved samme tid kjendtes fra det hele land, kommer paa dette amt af den samlede fundmængde for stenalderen 23,9 %, for broncealderen 35,4 %, for den ældre jernalder 15,6 % og for den yngre jernalder 6,7 %.

Denne fundstatistik viser, at amtets overlegenhed over andre amter i denne henseende udelukkende beror paa Jæderens ualmindelige rigdom paa efterladenskaber efter den forhistoriske tids befolkning. De øvrige dele af amtet staar Heri ikke synderlig over de fleste andre vesthandske egne. Paa Jæderen staar igjen Klep herred langt foran de andre herreder. Dets fundantal er for stenalderen 277, for broncealderen 21, for den ældre jernalder 93, for den yngre jernalder 37. Det viser sig videre. at amtets relative rigdom paa jordfund efterhaanden aftager mod den forhistoriske tids slutning, i jernalderen. Allerede i den ældre jernalder er den betydelig formindsket, og i den yngre jernalder naar fundantallet ikke synderlig op over gjennemsnitstallet for landets amter. Samtidig aftager ogsaa Jæderens overvegt over de to andre hoveddele af amtet. Af disse forhold er naturlig at slutte, at amtet idethele har havt en forholdsvis meget talrig befolkning i de ældste dele af den forhistoriske tid, og at særlig Jæderen da har været meget tættere befolket end nogen anden norsk landsdel af lignende udstrækning. Først efterhaanden kommer de øvrige dele af landet efter ved tiltagende oprydning og bebyggelse.

Hvad særlig stenalderen angaar, staar Stavanger amt med hensyn tilantallet af fund neppe over Smaalenenes amt, men fundene er i Smaalenene neget jevnere spredte over det hele amt, og Jæderen udmerker sig desuden ved at have et meget betydeligt antal af verkstedfund d. e. findesteder, hvor en mængde omstrøet affald efter tilvirkning af stenredskaber i forening med ufærdige og færdige redskaber vidner om, at saadan tilvirkning har været drevet paa stedet i større udstrækning i stenalderen. Dette slags fund veier selvfølgelig adskillig mere som vidnesbyrd om menneskers tilstedeværelse paa stedet i stenalderen end andre stenaldersfund, fordi de ikke, som almindelig er tilfældet med disse, indeholder blot et enkelt stykke eller nogle faa, men større, ofte betydelige mængder af gjenstande, og fordi de sikkert beviser et gjennem længere tid fortsat

s.91

ophold paa stedet. Fra broncealderen har amtet et meget større antal fund end noget af de andre amter. Foruden Jæderen udmerker sig her ogsaa den nordlige del af Karmøen, der idethele er den paa fortidsminder rigeste del af Ryfylke. Særlig mas merkes, at grave fra broncealderen er trufne i forholdsvis stort antal paa Jæderen og paa Karmøen. Fundene fra jernalderen adskiller sig ikke væsentlig, uden for den ældre jernalders vedkommende ved sin hyppigere forekomst, fra de vestlandake jernaldersfund i almindelighed. Her som ellers paa vestlandet findes i den ældre jernalder i større mængde end norden‑ og østenfjelds store, aflang‑firkantede, af sten byggede gravkammere i haugerne.

Faste fortidsminder er her selvfølgelig ogsaa tilstede i et til fundenes mængde svarende antal. Navnlig paa Jæderen vrimler det af gravhauger og grave af andre, sjeldnere former. Ogsaa af bautastene er der endnu mange tilbage, uagtet disse i endnu høiere grad end gravene har været udsatte for ødelæggelse i senere tid. Af de til broncealderen hørende helleristninger findes ikke saa ganske faa ‑ flere end paa noget andet sted i Norge, bortseet fra den sydøstlige del af Smaalenene, hvor de forekommer i mængdevis. Levninger af saakaldte bygdeborge, der vel hovedsagelig tilhører den yngre jernalder (vikingetiden), men sandsynlig gaar noget tilbage i den foregaaende periode, er fundne paa ualmindelig mange steder indenfor amtets grænser. De har interesse som vidner om, at egnen i den tid, da de blev til og var i brug, har været sterkt hjemsøgt ikke blot af angreb fra søen, hvorfor den jo efter sin beliggenhed var udsat i ikke ringe grad, men ogsaa af heftige indre kampe.

Forøvrigt henvises til de under beskrivelsen af de enkelte herreder meddelte specielle oplysninger; der vil ogsaa de vigtigste af de fortidsminder, som tilhører den historiske tid, blive omtalte.