s. 96

Egersund.

Dette ladested, fordum benævnt Eikundarsund (dannet af Eikund der vistnok var det oprindelige navn paa Egerøen), ligger paa gaardene Aarstads og Hafsøens grund i Egersund herred paa sydsiden af en liden vaag, som i en længde af ca. 1000 m. og med en gjennemsnitlig bredde af omtrent 150 m. skjærer sig ind mod Ø fra det smale sund, der adskiller Egerøen fra fastlandet (Egersundet). Byens afstand fra Stavanger er efter jernbanelinjen 76 km. og ad landeveien, saavel over Jæderen som gjennem Bjerkreim og Gjesdal,

s. 97

79 km. Til Kristiansand er veilængden 191 km. Søværts regnes afstanden fra Kristiansand 22, fra Kleven ved Mandal 15, fra Flekkefjord 8 og fra Stavanger 15 mile. Polhøiden (kirkens) er 58 ° 27' 0 " og længden 4 ° 43 ' 10 " v. f. Kristiania.

Byen gjennemstrømmes af Hellelandselvens østlige udløb, ialmindelighed kaldet Egersundselven, og deles derved i to dele, af hvilke den nordøstlige, Damsgaard, ligger paa den af elvens tvende arme omsluttede Rafsø. Byterritoriet, hvis grænser er bestemte ved res. 3 januar 1846, og som maaler 32 ha., er for den bebyggede dels vedkommende nogenlunde fladt, men hæver sig i udkanterne op mod de kuperede omgivelser. Den vestlige halvdel af byen, omtrent indtil kirken, er efter branden i 1843 temmelig vel reguleret, ligesaa hovedbyens østlige parti til henimod broen, hvilket brændte i 1859 og 1862; forøvrigt er derimod bebyggelsen tæt, uregelmæssig og med smale gader. Bygningerne er lave og saagodtsom udelukkende af træ. De beboede huses antal var i 185 237 og i 1875 247. Assurancesummen af de brandtakserede eiendomme udgjorde ved udgangen af 1840_ kr. 341,000, 1850: kr. 539,000, 1860: kr. 727,000, 1870: kr. 982,000, 1880: kr. 1,185,000 og 1885: kr. 1,383,000. Længden af stedets 25 veie og gader opgives for tiden (1887) til omtrent 5000 m. óg fortaugene til ca. 4000 m. Brolægning haves, i betragtning af den gode veifyld, kun for endel fortauges vedkommende. Der fandtes i 1876 8 affentlige og 30 private brygger, en kai, 74 m. lang, samt en ballastkai. Der er 2de torve, henholdsvis 940 og 520 km². Siden 1875 holdes gaderne oplyste med jordoljelygter.

Som havn for stedet tjener dels sundet ret ud for byen, hvor der overalt er god, beskyttet ankerplads med 10 til 15 m. vand, dels selve den i byen indskjærende vaag, som yderst har en dybde af omtrent 6 m. og længere ind for endel aar tilbage bleu opmudret til henimod 4 m. Vaagen tilgrundes imidlertid nu mere og mere, da den her udløbende elv medfører en mængde dynd, og de fornødne mudringsarbeider har byen i de senere aar savnet tilstrækkelige midler til at lade udføre.

I geistlig henseende danner ladestedet sammen med herredet af samme navn hovedsognet i Egersund prestegjæld, hvis sogneprest har embedsbolig lidt udenfor byen. Denne har derhos særskilt kate. ket. Hvad de judicielle forretninger angaar, hører byen under Egersund tinglag og Dalenes sorenskriveri. Sorenskriveren, der bor i byen, er tillige politimester og magistrat (res. 24 sept. og 3 decbr. 1868). Distriktslægen i Egersund lægedistrikt har ligeledes bopæl i ladestedet, hvor der endvidere siden 1830 er et apothek, hvis indehaver har personligt privilegium. Sundhedsvæsenet er ordnet ved forskrifter, approberede under 20 januar 1886. Ved toldstedet, om hvis distrikt se side 5, er ansat 1 over‑ og 1 undertoldbetjent samt 2 rorskarle, hvorhos der paa Egerøen er stationeret 1 rorskarl ved Skadberg og 2 ved Kompasfjeld. Fremdeles er der ansat en lodsoldermand, hvis distrikt omfatter 5 stationer (Egersund, Midbrød,

s. 98

Vatnemoholmene, Sirevaag og Horr) coed ialt 23 lodse (1885), óg som tillige er affentlig havnefoged. Kommunebestyrelsen bestaar af 5 formænd og 15 repræsentanter.

 

Af  offentlige bygninger og indretninger kan merkes:

Kirken, en anselig træbygning, oprindelig bygget som langkirke, men omkring 1750 forandret til korskirke, idet den vestre ende blev udflyttet og et tverskib tilbygget. Dens alder kjendes ikke, hvorimod aarstallet 1607 forekommer i følgende paa altertavlen anbragte inskription:

Kirken, hvis indre er udstyret med træskjærerarbeide, og som i 188 7 er undergaaet en større restauration, tilhører landsognet og havde tidligere adskillig indtægt af stoleleie af ladestedets indvaanere. Nu er derimod alle stolestader frigivne, mod at byen aarlig betaler kr. 400 til landsognet. Den eier en part af gaarden Veshovde i Egersund herred, af skyld mk. ‑2,is, samt en kapital paa lidt over kr. 9000.

 

Kirkegaarde. Af saadanne haves en i byen ved kirken, en paa Damsgaard, en paa prestegaarden samt to paa Aarstad, af hvilke den ene anskaffedes i 1885 (jfr. res. 19 aug. s. a.). Denne sidste eies af byen, de øvrige af landsognet.

Et bedehus blev indviet 24 august 1879.

 

Middelskolen er en, fortsættelse af den tidligere høiere almueskole og traadte i virksomhed i 1878 (plan approberet 26 aug. s. a.); ved res. af 5 april 1879 fik den ret til at afholde middelskoleexamen. Undervisningen besørges for tiden af 4 faste lærere, hvoraf som andenlærer stedets kateket (jfr. res. 9 nov. 1878), samt 3 lærerinder. Skolen har 6 middelklasser samt en 2aarig forberedelsesklasse. Elevernes. antal er nu 93 og i regelen omtrent 100, hvoraf ca. 40 piger, Undervisningen er fælles i alle klasser. Til skolelokale indkjobtes i 1870 en større bygning for kr. 12,000, hvoraf sparebanken som gave tilskjød det halve.

 

Almueskolen har .5 lærere og 3 lærerinder, af hvilke den ene kun underviser i kvindeligt haandarbeide. Elevernes antal var i 1885 410 og i 1887 473 (232 gutter og 241 piger), fordelt paa 5 gutteklasser, 5 pigeklasser og 3 fællesklasser. Skolebygningen, der indeholder 7 skoleværelser, er opført i 1845 og i 1881 paabygget anden etage. I ~ forbindelse med almueskolen virker siden 1882 en haandgjerningsskole for piger og siden 1885 en arbeidsskole for gutter.

 

Almuebibliotheket, stiftet 1860, har lokale i middelskolens bygning og tæller ca. 1000 bind.

s. 99

Et kommunalt sygehus blev opført i 1879 og taget i brug i det paafølgende aar. Brændevinssamlaget havde af sit overskud bidraget dertil med noget over kr. 14,000.

V a n d v e r k e t, til hvis istandbringelse brændevinssamlaget bidrog kr. 50,700, blev anlagt i 1877. Indtagsbassinet ligger i S.Ø for byen med en trykhøide af omtrent 56 m. over høieste brandkum. Hovedledningen indtil bygrænsen er 565 m. lang og de samlede rørledningers længde 3047 m. En ledning er under elven fort over til Damsgaard. Brandkummernes antal er 18; der haves 6 affentlige tappeposter og 181 private indtag (188 7). B r a n d v æ s e n e t, ordnet ved regl. 15 decbr. 1877, er underlagt en ulønnet branddirektør; derimod er 1 brandmester og 4 konstabler fast lønnede. Ved res. 19 novbr. 1877 (jfr. res. 3 juli 1882) er byen tilstaaet en nedsættelse af 20 % i den almindelige brandkontingent.

Postekspeditionen blev ved cirk. af 4 sept. 1848, oprettet fra 1 januar 1849 ; tidligere var der kun postaabneri. Antallet af de herfra afsendte breve var i 1872 22,500, 1880 36,$OÓ, 1885 42,500 og 1886 60,100 stkr., hvoraf henholdsvis 2434, 6800, 9.000 og 13,200 stkr. til udlandet. I de samme aar ankom fra udlandet resp. 3336, 7700, 11,000 og 9600 breve.

Telegrafstationen aabnedes i 1857. Paa grund af den undersøiske telegrafforbindelse med Skotland, hvis kabel, aabnet for korrespondance den 19 aug. 1869, her føres i land, har den været en af de betydeligste i riget og ' havde ved udgangen af 1886 ialt 18 faste betjente foruden bud. Om korrespondancen se side 77. Fra næste sommer vil imidlertid grænsestationen rimeligvis blive henlagt til Arendal.

 

Af  foreninger og selskaber, der virker inden byen, bør nævnes:

 

Ynglingeforeningen, hvis formaal er at beskjæftige unge mennesker udenfor arbeidstiden med nyttig læsning og deslige, stiftedes i 1880 og tæller ca. 100 medlemmer. Den har leiet lokale.

 

Understøttelsesforeningen, en syge‑ og begravelseskasse, der oprettedes i januar 1871, tæller for tiden (1887) 307 medlemmer og havde ved udgangen af forrige aar en formue af kr. 5026.

 

Egersunds og omegns træplantningsselskab, stiftet 17 april 1878 og allerede i 1879 tællende 70 medlemmer, har indkjøbt øen Bilstadholmen og paa 25 aar leiet det paa Vaagens nordside liggende fjeld »Kontraria«, hvor det 1881 havde udplantet 29,000 trær.

Stedets sparebank, approberet 29 nov. 1839, forvaltede ved udgangen af 1886 en indskudskapital paa kr. ,588,400 og besad en opsparet formue af kr. 81,100. Indskydernes antal var 1545.

 

En skibsassuranceforening, hvis plan approberedes under 17 sept. 1862, var allerede i 1870 igjen gaaet ind.

s. 100

Byens  h j e m m e h ø r e n d e   f o l k e m æ n g d e var efter tællingen i 1885: 2799 mod i 1875: 2419, i 1865: 2146, i 1855: 1646, i 1845: 1231, i 1835: 1103, i 1825: 778 og i 1801: 684. Antallet of tilstedeværende indbyggere var derimod i 1885 2676 og i 1875 2408. Befolkningstilveksten var saaledes navnlig i tiaaret 1825‑35 meget betydelig. Af indbyggerne var i 1875 55 dissentere.

Efter folketællingsopgaverne fandtes der i 1875 6 embedsmænd, 33 bestillingsmænd, 41 handlende med 20 betjente, 105 haandverkere med 58 svende og drenge, 26 skibsførere, 93 styrmænd og matroser og 119 tjenere. I 1885 taltes der 5 embedsmænd, 32 bestillingsmænd, 50 handlende med 26 betjente, 69 haandverkere med 93 arbeidere, 16 skibsførere, 9 styrmænd; 54 matroser og 126 tjenere. Ifølge magistratens fortegnelse var der i 1875 51 handelsborgere, 24 skipperborgere samt 7 kvinder med handelsbevilling, medens ved udgangen of 1885 antallet of disse klasser of næringsdrivende borgere, var henholdsvis 53, 38 og 9.

Antallet of stemmeberettigede borgere var i det hele prestegjæld (altsaa indbefattet Egersund og Ogne herreder) i 1882 244 og i 1885 419. som udkaarede henholdsvis 3 og 5 valgmænd. Ved sidste formandskabsvalg (1886) havde ladestedet 208 stemmebtrettigede.

 

Egersunds handel var oprindelig en mellemhandel mellem Bergen og Østlandet, og gjennem hele forrige aarhundrede havde stedet neppe anden direkte forbindelse med udlandet, end at der of og til gik lidt fiskevarer til Danmark, medens hollandske og senere engelske hummerbuiser hentede 10‑20 ladninger hummer i udhavnen Vatnemoholmene. Først efterat ladestedets beboere i dette aarhundrede havde begyndt at tage del i det ved Skudenes faldende vaarsildfiske, blev handelen of noget større betydning, og navnlig blev s i 1 d en vigtig udførselsgjenstand, da man fra midten of tyveaarene havde faaet et rigt sildefiske i ladestedets omegn. Eksporten of sild, der i 1820, udgjorde ca. 5000 tdr. og i 1825 ca. 10,000 tdr., steg nu efterhaanden, indtil den ,1839 naaede 31,430 tdr. og 1840, da den var paa sit høieste, endog 39,093 tdr. Da vaarsilden nu forlod den sydlige del of amtets kyst, aftog ogsaa Egersunds udførsel meget, saa at den i aarene 1843‑‑45 gjennemsnitlig alene udgjorde 13,800 tdr. Imidlertid anlagde stedets handelsmænd adskillige salterier dels i omegnen of Haugesund, dels i det saakaldte nordre distrikt, og eksporten fra ladestedet vedblev i det følgende tidsrum at holde sig paa gjennemsnitlig 15 ‑20,000 tdr. om aaret, indtil den ved vaarsildfiskets ophør i begyndelsen of syttiaarene svandt ind til en ubetydelighed, nemlig 1710 hl, gjennemsnitlig i 1876‑80 og 3626 hl. gjennemsnitlig i 1881‑85, nu hovedsagelig fedsild og produkt of stedets deltagelse i sildespekulationerne paa Nordland. ‑Derimod har Egersund ligeindtil den sidste tid været en of de vigtigste udførselspladse for levende hummer. Sit høidepunkt naaede denne eksport i aarene 1865‑67, da der udskibedes omkring 200,000 stykker aarlig. Senere har udførselen kun i et enkelt aar naaet op til

s. 101

100,000 stykker, nemlig i 1882; men de 4 sidste aar viser atter en sterkere tilbagegang end nogensinde tidligere, idet der i 1883 uda skibedes 70,700, i 1884 48,000, i 1885' 11,800 og i 1886 endog kun 8400 stykker. Den meste hummer sendes til Kristiansand og Stavanger, hvorfra den ekspederes videre til udlandet. ‑Siden begyndelsen of sekstiaarene har handelen med fersk. makre1 og laks, nedlagt' i is, været temmelig betydelig. Eksporten of disse artikler, der ligesom hummeren næsten udelukkende gaar til England, har i 1881‑85 udgjort et gjennemsnit of 229,250 kg. makrel og 22,680 kg. laks om aaret. 1 1886 var de tilsvarende tal henholdsvis 260,860 og 16,330 kg. ‑ Af andre produkter, der er gjenstand .for salg til udlandet, maa nævnes fajance og pottemagerarbeide fra stedets fabriker. De gaar væsentlig til Sverige, dels direkte, idet ogsaa svenske smaafartøier oftere indfinder sig for at gjøre indkjøb, dels over Kristiania og Trondhjem. Den samlede eksport, iberegnet udførselen over de to nævnte steder, udgjorde 1881‑85 i aarligt gjennemsnit 110,000 kg. fajance og 92,500 kg. pottemagerarbeide, særskilt i 7 886 7 88;000 kg. fajance og 93,300 kg. potterivarer. ‑ Endelig maa anføres, at der i aarene 1864‑68 samt 1871‑78 gjennem Egersund tolddistrikt foregik en ikke uanseelig eksport of titanjernmalm fra det engelske kompagnis gruber ved Koldal, hvorfra malmen paa en hestejernbane transporteredes ned til Skivoldsvig, 4 km. søndenfor ladestedet. Den største udførsel fandt sted 1872 og 1873, lienholdsvis 2181 og 2732 ton, og det samlede kvantum, der i ovennævnte aarrække udgik', fra ladestedet, naaede op til ca. 16,000 ton.

Den d i r e k t e   i n d f ø r s e l fra udlandet indskrænker sig væsentlig til stenkul, forskjellige jord‑ og lerarter til brug ved de keramiske fabriker samt endel manufakturvarer og of og til lidt korn. I gjennemsnit for de to sidste aar fortoldedes saaledes omtrent 60,000 hl. stenkul, 1 mill. kg. jord og ler samt manufakturvarer til en værdi of ca. kr. 20,000.

Den samlede aarlige værdi af stedets import og eksport samt beløbet of de opkrævede toldintrader siden' 1866 sees of følgende tabel:

 

 

Saavel for ud‑ som for indførsel er de britiske øer Egersunds vigtigste marked. Af de til stedet i 1885 med ladning ankomne , 38 skibe, tilsammen drægtige 3908 ton, indtraf de 31, med en samlet drægtighed of 3137, fra Storbritannien og bland. Af de samtidig udgaaende 40 fartøier med ladning, drægtige ialt 4423 ton, gik de 25 med en drægtighed of 3448 ton sammesteds hen.

s. 102

Byens opland er Egersund, Ogne og Helleland, den største del af Bjerkreim samt en del af Heskestad herreder med en befolkning af blot 7‑8000 mennesker. Da derhos stedets handelsstand er forholdsvis talrig, er det neppe uden grund, at der klages over en stor konkurrence. Medens sildeeksporten dreves i større udstrækning, forbandt byens forretningsmænd hermed nogen kornimport, især til omegnens forsyning med rug; men denne fortjeneste er i de senere aar væsentlig bortfaldt. En kortvarig belivelse af smaahandelen indtraadte under jernbaneanlægget ; men efter dettes fuldendelse har den forbedrede adkomst for landbefolkningen til at sælge og kjøbe sine varer i Stavanger, ifølge de handlendes opfatning i Egersund, for den mindre by medført et tilsvarende afbræk.

Retten til brændevinssalg  samt til udskjænkning af brændevin, vin og øl er overdraget et samlag, hvis statuter første gang approberedes ved res. 30 aug. 1873, og som i de senere aar har havt et udsalgs‑ og et udskjænkningssted. Dets omsætning i de sidste 5 aar belyses ved følgende tabel:

                                               

 

Skibsfarten knyttede sig tidligere nær til sildebedriften. Dels bragte stedets skuder den saltede vare til Sverige og Østersøen, dels fandt de sysselsættelse under selve fisket som transport‑ og logisfartøier. Nogen beskjæftigelse har i en aarrække ogsaa fragten af det fra byen udførte stentøi forskaffet. Fra begyndelsen af sekstiaarene begyndte man .at erhverve større skibe til almindelig fragtfart, samtidig med at smaaskudernes fortjeneste ved dampskibenes voksende overtagelse af kysttrafikken og sildefiskets ophør mere og mere tabte sig. I ottiaarene har fragtfaldet ogsaa for de større fartøiers vedkommende rammet stedet føleligt.

Byens handelsflaade var ved udgangen af:

 

 

 

hvoraf i sidstnævnte aar 2 dampskibe paa tilsammen 616 ton og 23 større seilfartøier paa ialt 7000 ton, altsaa kun 7 mindre skuder.

Fra indenrigske steder blev der i 1885 indklareret ialt 104 seilfartøier, dr. 3090 ton, alle med ladning, medens der til saadanne steder afgik 88 fartøier, dr. 2642 ton, hvoraf 19 fart., dr. 400 ton, med ladning. Samme aar blev byens havn anløbet af 800

s. 103

dampskibe, hvoraf 704 gik udelukkende i kystfart, medens 96 passerede stedet i rute mellem udlandet og nordenfor liggende byer.

I denne forbindelse kan det ogsaa nævnes, at Egersund siden sekstiaarene har været et af de fornemste udgangspunkter for de svenske bankskjøiter, der hvert aar fra april til september driver fiske paa det saakaldte jydske rev. Især i fiskets begyndelse kan det hænde, at der i stedets havn paa en gang ligger 40 à 50 deslige fartøier, som løber ind her, dels for at oppebie gunstigt veir, dels for at forsyne sig med agn (skjæl eller makrel).

 

Industri. Af fabrikanlæg findes følgende: 1) Egersunds fajancefabrik, der er et af amtets ældste og betydeligste anlæg. Den begyndte egentlig allerede i 1845 som potteri for tilvirkning af brunt stentøj, undergik omkring 1858 en betydelig udvidelse og forbedring og indrettedes fra 1867 for produktion af fajance. Efter en stansning i 1876 blev anlægget, som hidtil var drevet for enkeltmands regning, solgt til et aktieselskab for kr. 156,000. Produktionen opgives i 1885 til ca. 900,000 kg, fajance og arbeidsstyrken til 180 à, 190 arbeidere, hvoraf omtrent 40 kvinder. Nu er arbeiderne paa faa undtagelser nær alle norske ; tidligere var de hovedsagelig engelske. 2) Damsgaards potteri, anlagt i 1865, tilvirker brunt og gult stentøi og sysselsætter 12 mand (tidligere flere). Ogsaa Eie potteri, der forøvrigt ligger udenfor byen, har sine fleste arbeidsfolk i denne. Idethele forstaar de fleste i Egersund sig paa pottemageriet, da det er almindeligt, at gutterne efter konfirmationen arbeider 1 à 2 aar paa fabrikerne. 3) Aaberg mølle, bygget 1872, har 6 par møllestene samt byggryns‑ og havregrynskvern og beskjæftiger 5 mand. Byens gamle skibsverft drives derimod nu kun som reparationaverksted uden faste arbeidere.

Byen har 2 bogtrykkerier, hvorfra udgaar tvende aviser »Egersundsposten« (siden 1865) og »Dalernes Tidende« (siden 1885), begge 2 gange ugentlig.

 

For ladestedets arbeiderbefolkning er jordbruget en ikke uvæsentlig binæring. I byens umiddelbare naboskab, omend for det meste udenfor dens grænser, er med paaagtelsesværdig flid og stræbsomhed en stor del smaa jordstykker, beliggende opover bakkeog fjeldskraaningerne, blevne.opryddede og tilsaaede. Hovedsagelig er det poteter, som paa denne maade avles, men ladestedet sættes ogsaa istand til derved at underholde en forholdsvis stor kreaturbesætning. I 1875 fandtes saaledes i byen 10 heste, 117 storfæ, 197 faar og 27 svin.

 

Bykassens indtægter og udgifter i de 3 sidste aar androg til følgende beløb:

s. 104

 

Byens gjæld beløb sig ved udgangen af 1886 til kr. 28,950, hvortil kommer kr. 8400 som rest paa det til Jæderbanen tegnede bidrag. Samtidig opføres kommunens f o rm u e til kr. 136,000, hvoraf vandverket kr. 59,000, skolebygninger kr. 36,000, sygehuset kr. 16,300 og andre faste eiendomme kr. 24,700.

 

Angaaende skatte‑ og formuesforholde hidsættes følgende tabel:

 

 

Formuesskatten blev i det sidst anførte car udlignet med kr. 1,50 pro mille og indtægtsskatten med omtrent kr. 11.40 pr. 100 kr. skatbar næring.

 

For tidsrummet  1860‑83 belyses ovenomhandlede forhold ved følgende opgaver:

 

s. 105

Stedets havnekasse havde i 1886 en indtægt af kr. 236 i toldprocenter og kr. 136 i renter saint en udgift til lønninger af kr. 34. Dens beholdning ved aarets udgang androg til kr. 3684, men den havde samtidig en gjæld paa kr. 4393.

Legater :  1) Enke Malene Bechs for enker og forældreløse børn, stadfestet ved res. 8 jan. 1876, oprindelig ca. kr. 3000, der ved udg. af 1886 var steget til kr. 4000.  2) Sorenskriver Feyer og frues legat for flittige og trængende elever af Egersunds almueskole, kr. 400, stadf. ved res. 27 novbr. 1885.

Antallet af de af fattigvæsenet understøttede hovedpersoner varierende i aarene 1876‑84 mellem 111 i 1884 og 139 i 1882. Middetallet for den nævnte niaarige periode var 123, hvilket svarer til 51 pro mille af byens folketal i 1875.

 

Stedets fortrinlige havn var allerede i middelalderen en af de sterkest benyttede anker­og anløbspladse under farten langs kysten og nævnes i denne egenskab aftere i sagaerne. Saaledes lagde i 1028 Knut den mægtiges store krigsflaade ind her paa det tog, hvorunder han satte sig i besiddelse af Norge og fordrev dets indfødte konge, Olaf den hellige. Derfor heder det i en islandsk skalds bæderskvad over Knut: »Havdyrets kulsorte sider gled haardt frem over havet forbi Lister. Hele Egersundet der syd laa fyldt med havets ski (d. a skibene)«. Derimod varede det længe, inden der reiste sig et handelssted af betydning, og endnu i begyndelsen af det 17de aarhundrede skal her kun have staaet 5‑6 huse. I 1653 anføres havnen som hørende ind under Sogndals toldsted samt med nogen ind‑ og udførsel, og i aarhundredets slutning eiede stedet selv nogle smaafartøier. Fra 1686 til 1738 laa det under Kristiansands kjøbstadsdistrikt, men overgik i sidstnævnte car til Stavangers. Sit oprindelige opsving tog byen i det 18de aarhundredes første halvdel. Den kaldes i Kristiansands privilegier af 1738 et »vel bebygget stedt og tællede ifølge, de Fine i 1745 142 huse med 5 til 600 beboere. I 1769 var indbyggerantallet steget til omkring 620. Dog fik byen først ved reskr. af 18. juli 1798 eget toldsted. Under indflydelse af indeværende aarhundredes rige sildefiskerier nød den en fortsat, sterk opblomstring, der ikke i væsentlig grad hemmedes ved de betydelige ildsvaader, der i den samme periode er overgaaede stedet. Af saadanne er nemlig fire at anføre. Nat til 13 april 1817 ødelagde en heftig ildebrand 19 vaaningshuse, hvorved 40 familier blev husvilde og mistede sine eiendele ; nogle blev ogsaa »forbrændte og forslagne«. Endnu større var skaden den 14 septbr. 1843, da to trediedele af byen, ialt 92 huse foruden de fleste pakboder, lagdes i aske. 1 1859 (den 7 juli) tilintetgjordes paany 40. huse, assurerede for 16,285 spd., og da den saaledes rammede bydel atter var opbygget, gik den om morgenen den 20 oktbr. 1862 paa 4 huse nær igjen op i luer, idet 28 husnummere med en assuranceværdi af 18,000 spd. under en orkanagtig storm afbrændte. 70 familier blev ved denne leilighed husvilde.

Paa en ved indløbet til vaagen liggende »vel situeret klippig ø «, Lindøen, havde ladestedets beboere i begyndelsen af forrige aarhundrede ladet opkaste et lidet batteri og paa samme bekostet oplagt 9 smaa kanoner. Disse befæstninger fornyedes for kronens regning under krigsaarene i begyndelsen af indeværende aarhundrede, da der opførtes 2de batterier, hvoraf enkelte levninger endnu er at se.

I eller ved Egersund fandtes i middelalderen to kirker, St. Laurentii

s. 106

kirke, der var et af de i 1308 priviligerede kongelige kapeller, og St. Mariæ kirke, som synes at have været den egentlige sognekirke. Begge er forsvundne for meget lang tid siden.