s.30

Befolkning.

Folketal 1875. Ved tællingen i 1875 befandtes ialt 110,965 mennesker tilstedeværende i amtet. Lægger man hertil antallet af de personer, som kun midlertidig var borte, navnlig sømænd paa reise, medens man paa den anden side fratrækker alle dem, der alene midlertidig opholdt sig inden amtets grænser, udkommer den saakaldte hjemmehørende folkemængde, som udgjorde 113,675 personer, hvoraf, naar man gaar ud fra den nugjældende fordeling mellem land og by, 80,987 faldt paa landdistriktet og 32,688 paa byerne. Da amtets hele areal, som ovenfor oplyst, er 9146 km², kommer der altsaa gjennemsnitlig 12,4 indbyggere paa hver km², hvilket giver amtet i henseende til befolkningstæthed plads som det 4de i rækken, idet det alene staar tilbage for de tre omkring Kristianiafjorden liggende overøvrighedsdistrikter Smaalenene, Akershus samt Jarlsberg og Larvik. Byernes befolkning androg til henimod 29 pct. af det hele folketal, et høiere procentforhold end noget andet amt, undtagen Jarlsberg og Larvik, har at opvise. Af landdistriktets folkemængde tilhørte 33,083 Jæderen og Dalenes og 47,904 Rvfylke fogderi. hvilket giver henholdsvis 11,1 og 7,8 indb. pr. km². Inden det førstnævnte fogderi fremhæver Jæderen sig ved en forholdsvis sterk bebyggelse, navnlig langs kysten. Hetland og Haaland herreder har saaledes gjennemsnitlig henimod 39, Høiland. Klep og Haa 20 à 21 mennesker paa hver km². Det nærmest tilstødende herred i Dalene, Ogne, synker pludselig ned til omtrent 10 indb. pr. km², og, omtrent den samme befolkningstæthed har de derpaa følgende kystherreder, Egersund og Sogndal. Af de bagenfor liggende indlandsbygder har Time paa Jæderen 13 og Helleland i Dalene 9 indb. pr. km²; begge disse herreder har et forholdsvis ringe fladeindhold og strækker sig ikke langt indover fjeldvidderne. Derimod optages størstedelen af arealet i Gjesdal, Bjerkreim, Heskestad og Lund af ubeboede heie, og befolkningen er derfor her, naar den tænkes jevnt fordelt, meget tynd; i det første og de 2de sidste af de nævnte herreder kommer der kun omtrent 5 og i det vidtstrakte Bjerkreim endog knap 3 indb. pr. km². I Ryfylke gjenfinder man det samme forhold, nemlig en mod øst aftagende befolkningstæthed. Til dette fogderis ytre kystherreder kan man regne Rennesø, Mosterø, Bokn, Skudenes, Avaldsnes, Torvestad og Skaare med et samlet areal af 471 km² og en folkemængde af 17,048, altsaa 36 à 3 7 pr. km². I dette strøg ligger desuden byerne Skudeneshavn, Kopervik og Haugesund med tilsammen 6591 indb. Sterkest befolket er her Karmøen som udenfor byerne har en befolkning af 9,413 indb. paa et fladeindhold af 176 km², altsaa henimod 54 indb. pr. km²; navnlig hører strøget mellem Ferkinstad og Aakre kirker til landets bedst befolkede egne. Indenfor det, her nævnte distrikt kommer en gruppe af herreder, der kan betegnes som de ytre fjordbygder, nemlig Strand, Fister, Finnø,

s.31

Sjernerø, Nerstrand, Tysvær og Skjold, hvilke har et samlet areal af 887 km², altsaa næsten dobbelt saa stort som kystbygdernes, medens folkemængden kun er noget over 2/3 af disses. nemlig 12,898 eller i gjennemsnit mellem 14 og 15 pr. km². Den tætteste befolkning inden denne gruppe har Finnø herred med 41 og Sjernerø, med 22 indb. pr. k m². I de øvrige herreder findes der ved siden af de godt befolkede strøg temmelig betydelige ubeboede fjeldstrækninger. Endnu mere gjør dette forhold sig gjældende i de indre fjordbygder, Høle, Fossan, Aardal, Hjelmeland, Jelse, Vikedal, Sand og Sande, som med et samlet fladeindhold af 3570 km² alene tæller 15,836 indbyggere eller gjennemsnitlig kun 4 à 5 pr. km², og allermest i Ryfylkes eneste indlandsbygd, Suledal, paa hvis 1219 km² store areal der alene bor 2122 mennesker, hvilket ikke engang giver 2 indb. paa hver km²‑ Tænker man sig optrukket en linje tvers gjennem amtet fra N mod S langs den østlige grænse af Skjold, Nerstrand, Sjernerø, Finnø, Rennesø, Hetland, Høiland, Time, Ogne og Egersund, vil man paa vestsiden af denne linje have 73 pct. eller næsten 3/4 af amtets hele folkemængde paa et areal, der kun udgjør 1/4 af amtet. Dette godt befolkede strøg, der indbefatter Ryfylkes ytre fastland og øer, Jæderen samt de vigtigste byer, havde i 1875 en samlet folkemængde af 82,618 paa en flade af 2274 km², hvilket giver 36 indb. pr. km². Omtrent midt i dette strøg, altsaa i hjertet af amtet, ligger Stavanger by. Derimod talte de indre tre fjerdedele af amtets areal ialt kun 31,057 mennesker eller overhovedet neppe 5 paa hver km².

De til amtet hørende øer havde i 1875 en samlet befolkning af 19,547 individer. Da deres areal ialt er 541 km², bliver deres gjennemsnitlige folkemængde 36 pr. km². De folkerigeste af dem er følgende:

 

 

            Folketal 1769-1885. Efter de siden 1769 afholdte tæl­linger hidsættes følgende opgave over folkemængden i amtets hoved­dele, regnet efter den for tiden gjældende grænse saavel mellem fogderierne indbyrdes som mellem land og by. Det maa dog be­-

s.32

merkes at tallet for 1885 for landdistrikternes vedkommende tildels beror paa et skjøn, da der, som bekjendt., kun har været tælling i byerne.

 

 

For noget tidligere aar end 1769 haves ikke fuldstændige folketællinger. Imidlertid synes man af det saakaldte Titus Bülche's mandtal berettiget til at drage den slutning, at amtets folkemængde omkring aaret 1665 har udgjort omtrent 25.000 Jfr. Norsk tidssk. f. videnskab og literatur, II, s. 305 o. fl., og en nylig foretaget bearbeidelse af endel i rigsarkivet opbevarede lister over mandkjønnet i det vesten‑ og nordenfjeldske i 1701 har givet som resultat, at indvaanertallet for sidstnævnte aar neppe skulde kunne anslaaes til mere end 26 à 27,000 personer. Jfr. T. Lindstøl: Mandtallet i Norge 1701. Kra. 1887. Selv om det nu maa indrømmes, at disse beregninger, naar de udføres for de enkelte amter, tør lide of adskillig usikkerhed, tyder de dog iethvertfald paa, at befolkningstilveksten i den sidste fjerdedel of det 17 de aarhundrede har været forholdsvis ringe. Gjennem hele forrige aarhundrede tiltog derimod folkemængden temmelig jevnt med omkring 1/2 pct. aarlig, dog, som det synes, lidt sterkere fra 1701‑1769 (0,51 pct.) end fra sidstnævnte aar til 1801 (0,48 pct.). Med indeværende aarhundrede og det i sammes første decennium tilbagevendende vaarsildfiske begynder imidlertid en periode of langt sterkere fremgang. Fra 1801‑25 voksede folketallet med 0,81 pct. aarlig, og i de følgende 20 aar gik den aarlige forøgelse endog op til 1,66 pct. Hermed var dog ogsaa høidepunktet naaet. Fra 1845‑55 var tilveksten i hvert aar gjennemsnitlig 1,59 pct.. 1855‑65 1,30 pct., 1865‑75 blot 0,81 pct., altsaa ikke større end i aarhundredets første fjerdedel, og i det, sidst forløbne tiaar har den udentvivl været endnu adskillig ringere. I det hele har dog amtet i tidsrummet fra 1801 til 1885 temmelig nær tredoblet sin folkemængde, hvilket viser en sterkere tilvekst end i noget andet amt, Kristiania by og Finmarken alene undtaget. Størst har fremgangen været i byerne, som i 1801 talte 9 pct., men i 1875 29 pct. of amtets samlede befolkning. Dets tvende fogderier viser idethele omtrent samme befolkningstilvekst; dog har forøgelsen i de

s.33

sidste 30 aar været jevnere i Jæderen og Dalene end i det of silde­fisket mere afhængige Ryfylke, hvis folketal i aarene 1871‑75 endog gik          adskillig tilbage. I begge fogderier samler befolkningen sig mere mere i den ytre mod havet liggende dal. Vestenfor den ovenfor omtalte grænselinie er saaledes folketallet i 1801-75 steget fra 24,460 til 82,092, altsaa til mere end det tredobbelte, medens det østlige strøg kun viser en tilvekst fra 16,674 til 31,583, altsaa neppe 90 pct.

For de enkelte herreder og byer vil folketallet og dets tilvekst fra 1801 til 1875 sees of den side 34 meddelte tabel.

Fødte og døde. Det aarlige antal of levende fødte og døde i Stavanger amt var i de sidste 20 aar:

 

 

For den hele periode bliver det aarlige gjennemsnit 3624 fødte og 1993 døde. Gaar man nu ud fra, at indvaanertallet ved udgangen af 1875 kan betragtes som den midlere folkemængde i den samme aarrække, saa kommer man til det resultat, at det aarlige antal of fødte og døde forholder sig til middelfolketallet henholdsvis som 327 : 10,000 og 180: 10,000, medens de tilsvarende proportionstal for det hele rige var 310 fødte og 173 døde pr. 10,000 indb. I forhold til folketallet havde altsaa amtet i dette tyveaarige tidsrum et høiere antal baade of fødte og of døde end riget overhovedet, men overvegten var dog størst, forsaavidt angaar antallet af fødte, og overskuddet af fødte over døde bliver saaledes forholdsvis noget større i Stavanger amt end i landets øvrige egne.

Af de levendefødte barn var antallet af uegte fødte i aarligt gjennemsnit: 1866­-70 152, 1871‑75 144, 1876‑80 152 og 1881‑85 161. Middeltallet for alle tyve aar bliver 152, hvilket svarer til 4,2 pct. of samtlige levendefødte, medens gjennemsnitsforholdet for det hele land er 8,5 pct., altsaa omtrent dobbelt saa mange. Temmelig nær det samme forhold fremkommer, naar man sammenhold antallet af uegte fødte med antallet af ugifte kvinder i alderen 15‑45 aar. Man vil nemlig da for den samme periode finde, at der paa hvert tusinde kvinder i riget, overhovedet faldt omtrent 21, i Stavanger amt derimod kun 11 uegte fødsler. I denne henseende er saaledes forholdet inden Stavanger amt, ligesom i den sydvestlige del af landet idethele, overmaade gunstigt.

Den ringe tilvekst i flare of amtets bygder hidrører fra den oversøiske udvandring, som idethele har været meget betydelig og større end i de fleste andre dele of landet. Det var ogsaa i dette amt, at emigrationen i sin tid tog sin begyndelse, idet en mand fra Stavanger ved navn Eleng Person skal have været den første nordmand, som reiste ud for at søge sin lykke hinsides At-

s.34

Tabel over Stavanger amts folkemængde 1801‑1875.

s.35

lanterhavet. Dette skede i 1821, og rimeligvis maa denne mand have kunnet sende gode efterretninger hjem; thi allerede 4 aar senere fulgte et selskab paa 53 personer, væsentlig stavangerfolk, efter; de drog afsted paa en hardangerjagt, »Restaurationen«, og naaede efter adskillige eventyr og farer sit nye hjem. Den regelmæssige emigration begyndte dog førstet decennium senere, og siden har antallet af udvandrede udgjort: 1836‑45 950, 1846‑55 2600, 1856‑65 3998, 1866‑75 6091 og 1876‑85 10,019. I sekstiaarene holdt tallet sig endnu nogenlunde jevnt omkring 350, men fra 1870 begyndte en sterk stigning, som naaede sit høidepunkt i aarene 1871 og 1872 med omtrent 1200 aarlig. Fra nu af var udflytningen i nogle aar i tilbagegang, dog kun for i tidsrummet efter 1881 at skyde en sterkere fart end nogensinde før. I de fem aar 1881‑85 er der fra amtet udvandret ikke mindre end 8106 personer, hvoraf 2051 alene i 1882. Af de 16,110 personer, der danner amtets kontingent til udvandringen i de tyve sidste aar, falder 3273 paa Jæderen og Dalenes fogderi, 7953 paa Ryfylke og 4884 paa byerne. Blandt de bygder; hvor bevægelsen er optraadt sterkest, udmerker sig fornemmelig Aardal, som i aarene 1866‑85 har tabt ialt 458 indvaanere, hvilket repræsenterer 42 pct. af herredets middelfolkemængde i dette tidsrum; dernæst kommer Hjelmeland og Fister (36 pct.), Finnø (27 pct.), Strand (25 pct.), Helleland (24 pct.), Rennesø og Skudenes (22 pct.) og Sogndal (21 pct.). Noget mindre, men dog fremdeles temmelig betydelig har udvandringen været i Heskestad, Sand og Nerstrand. Derimod har de fleste jæderske herreder idethele været forholdsvis lidet berørte.

Om betydningen af ind‑ og udflytningerne mellem Stavanger amt og det øvrige land kan man danne sig en forestilling ved at betragte opgaverne over befolkningens fordeling efter fødesteder. Ifølge disse fandtes der ved folketællingen i 1875 i amtet ialt 6935 personer, fødte andetsteds i riget, altsaa indflyttede. Omvendt boede der i andre landsdele tilsammen 5258 personer, der var fødte i Stavanger amt og udfiyttede derfra. Forskjellen mellem disse to tal viser et overskud af 1667 indflyttede. Ved tællingen i 1865 var dette overskud betydelig større, nemlig ca. 3700, hvoraf man kan drage den slutning, at der under den vanskeligere adgang til arbeidsfortjeneste, som vaarsildfiskets ophør omkring 1870 medførte, maa være foregaaet en ikke saa ubetydelig tilbageflytning af personer, der tidligere var indflyttede.

Familier, huse. Amtets befolkning var i 1875 fordelt paa 21,724 familiehusholdninger, hvoraf 15,457 i landdistrikterne og 6267 i byerne. Dertil kom 8 offentlige husholdninger (d. e. sygehuse, arbeidsanstalter o. lign.) med ialt 77 personer samt 2562 enslig boende individer. Af beboede huse fandtes i bygderne 13,999, i byerne 3014, tilsammen 17,013, hvoraf henholdsvis 13,701 og 2946 almindelige vaaningshuse, resten hovedsagelig beboede udhusbygninger.

s.36

Kjøn, alder og civilstand.     Af amtets tilstedeværende befolkning var i 1875 52,732 mænd og 58,233 kvinder, af den hjemmehørende 55,495 mænd og 58,180 kvinder. I procenter kan dette udtrykkes saaledes, at der for hvert 100 mænd, der pas tællingsdagen opholdt sig i distriktet, fandtes 110,4 kvinder, medens der paa et lige antal mænd, der havde sit hjem i amtet, alene faldt 104,8 kvinder. At forskjellen hidrører fra det. betydelige antal søfolk, som under tællingen var fraværende paa reise, vil lettelig indsees. Hvad fordelingen efter alder og civilstand angaar, indeholder den officielle statistik alene oplysning for den tilstedeværende befolkning. Aldersgrupperingen viser, at der fandtes 40,060 personer (37 pct.) under 15 aar, 34,512 (31 pct.) mellem 15 og 35 aar, 29,286 (26 pct.) mellem 35 og 65 aar samt 6989 (6 pct.) over sidstnævnte alder; hertil kommer endelig 118 personer, for hvilke det alene var oplyst, at de havde fvldt 15 aar. I henseende til civilstand deler befolkningen sig i 68,872 (62 pct.) ugifte, 36,017 (33 pct.) gifte og 6076 (5 pct.) enkemænd, enker eller fraskilte. Ingen af disse forholdstal afviger synderlig fra dem, der gjælder for rigets samlede befolkning, under et betragtet.

Livsstillinger.      De 70,905 personer. som ifalde foranstaaende udgjorde amtets voksne befolkning (over 15 aar), falder igjen i henseende til næringsveie og livsstilling i følgende grupper: 1801 (2,5 pct.) personer, ansatte i statens eller kommunens tjeneste, 184 (0,3 pct.) sagførere, privat virkende læger, lærere o. desl., 25,645 (36,1 pct.) private næringsdrivende, 17,653 (25,0 pct.) gifte husmødre, 10,381 (14,6 pct.) hjemmeværende børn, 8224 (11,6 pct) tjenere, husbestyrerinder o. li­gn., 3210 (4,5 pct.) føderaadsfolk, 2381 (3,4 pct.) andre, der ikke drev nogen produktiv virksomhed, samt endelig 1426 (2,0 pct.) personer, for hvilke nøiagtige opgaver ikke forelaa. Ogsaa de her anførte forholdstal stemmer i alt væsentligt med den tilsvarende gruppering af det hele lands befolkning. Dog fandtes der forholdsvis noget flere husmødre og føderaadsfolk, men paa den anden side endel færre tjenere end ellers sedvanligt.

Dissentere.           Af personer, der ikke tilhørte statskirken, taltes der ved udgangen af 1875 i landdistrikterne ialt 305 og i byerne 320, tilsammen i amtet 625; hvilket i forhold til folkemængden er lidt flere end gjennemsnitlig i riget. Henimod halvparten heraf henhørte til kvækernes samfund, som inden dette amt overhovedet tæller sine fleste medlemmer i Norge. Som bekjendt var det i aarhundredets andet decennium, at hjemvendende stavangerske søfolk, der i krigens tid havde siddet i engelsk fangenskab, bragte denne lære med sig til sin hjembygd, hvor der snart dannede sig en liden menighed, der ved resl. 11 mai 1826 erholdt tilladelse til indtil videre at opholde sig i Stavanger by og dens nærmeste omegn. Siden 1865 er deres antal inden amtet gaaet ned fra 397 til 296. Af det sidstnævnte tal boede 76 i Stavanger by, 79 i Hetland, 48 i Saude samt endel i Strand, Jelse, Skjold og Bokn. Af andre dissentere fandtes 94 methodister (i 1865 kun 1), 45 frikirkelige, 19 romersk‑kathol-

s.37

ske og 13 baptister. Antallet af mormoner, som i 1865 beløb sig til 70, var i 1875 kun 27.

Blinde, døvstumme, sindssvage.    Fordeler man det samlede i 1875 opgivne antal af deslige individer amtsvis efter deres fødesteder, vil man finde, at der for hvert 10,000 personer, der levede i det nævnte aar og var fødte i Stavanger amt, var der af blinde 12,4 (det tilsvarende proportionstal for riget 13,7), af døvstumme 8,5 (riget 8,9), af idioter 22,8 (riget 21,6) og af andre sindssvage 25,2 (riget 25,4). Man ser heraf, at distriktet med hensyn til antallet af blinde og døvstumme hører til de gunstigere stillede; antallet af sindssvage stemmer paa det nærmeste med det for riget gjennemsnitlige forhold, hvorimod antallet af idioter er ikke ubetydelig høiere.

Spedalskhed.       I aaret 1856 fandtes der i amtet idethele 225 personer. der var beheftede med denne sygdom, i 1880 derimod kun 91. Sammenlignet med folkemængden var de spedalskes antal i det førstnævnte aar omtrent 25, i det sidstnævnte derimod kun 8 pr. 10,000 indb. I intet andet amt har nedgangen i den sidste menneskealder været saa stor. Af sygdommen findes nu idethele kun spredte tilfælde, hyppigst i Hetland samt paa Karmøen og den nordvestlige del af Ryfylkes fastland, hvor den altid har havt det stadigste tilhold.