DEN STAVANGERSKE PRESSE.

AV

I. MOSSIGE GRUDE.

s. 253

I en tale ved en 17de maifest hos den norske utenriksminister uttalte den da fungerende stortingspræsident Jørgen Løvland sin glæde over, at statsmagterne hadde faat anledning til at komme sammen. «Regjeringen er her», sa præsidenten, «stortinget er er, høiesteret er repræsenteret, og jeg har ogsaa set et glimt av pressen - vi er her altsaa alle fire».

Man kan regne dette som en officiel norsk anerkjendelse av pressen som den ene av statsmagterne. Derfor er det fuldt berettiget, at man ved en anledning som denne, naar folket holder mønstring ved en saa vigtig mile­pæl, ogsaa tar pressen med. Ja, det er ikke alene berettiget, men nærmest nødvendig. For de sidste menneskealdres vedkommende er nemlig pressen det bedste bindeled mellem fortid og nutid. Dagbladene er folkenes store dagbøker eller for at ta et nutidsbillede: dagbladenes aargange er milelange films, som viser os alsidige og interessante billeder ikke bare fra de lokale forhold, men ogsaa fra den vide verden. Særlig vil de slegter, som kommer efter os, gjennem nutidens aviser med sin utviklede reportage ha nøklen til selve «samfundets privatliv». Men ogsaa vore ældste aviser gir os en god

s. 254

nøkkel ihænde - selvom de lokale notiser er baade faa og smaa. Samler man dem og stiller dem sammen med bekjendtgjørelserne saavel fra myndigheterne som fra privatfolk, tegner de et forholdsvis tydelig billede av tiden. De er filmen i dens første utgave, da billederne fløi skjælvende over det hvite tæppe.

 

Skal man kunne danne sig et tro billede av den lokale presse og dens utvikling, maa man se den i forhold til verdenspressen i det hele og da spe­cielt i forhold til vort eget lands. Den første hentydning til pressen finder man kort efter boktrykkerkunstens opfindelse i 1450. Det var løse flyveblade, som en tid efter begyndte at utkomme i fortløpende numre. Men sent gik det, og først omkring aaret 1600 finder man de første regelmæssige ukeblade. Det var Tyskland, som dengang gik i spidsen. Tyskland tilkommer ogsaa æren av at ha startet det første dagblad, det endnu eksisterende «Leipziger Zeitung», grundlagt i 1660. Men i slutten av det 17de aarhundred tok England teten og beholdt denne lederstilling i lang tid fremover. England fik dog ikke sit første dagblad, «The Daily Courant», før i 1702.

Disse pressens pionerer, som arbeidet med et høist primitivt teknisk materiel, har litet tilfælles med vor tids presse, som har sættemaskinen, ro­tationspressen, telefonen og den traadløse telegraf til sin disposition. De var nærmest som tidsskrifter at regne, og de kan i almindelighet henføres til flere bestemte grupper. Man hadde de specielle nyhetsblade, blade som beskjæftiget sig særlig med politiske, sociale og økonomiske spørsmaal, andre som mer tok sig av kulturelle opgaver, videnskap, literatur og kunst, og endelig de særlige avertissementsblade, som hadde privilegium paa avertissementerne og herfor betalte en viss avgift. Først et stykke ut i 1800-aarene blev disse fire grupper slaat sammen, og den moderne presse opstod. Ogsaa her gik England i spidsen, idet det første blad, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med vore nuværende dagsaviser, er Londonnerbladet «Public Advertiser». I Danmark hadde man allerede tidlig en hel del saakaldte flyveblade, som til­dels blev importeret fra Tyskland; men først i 1634 blev der git privilegium paa at utgi «ukentlige aviser» paa dansk. Det første danske dagblad er,«Dagen», som blev grundlagt i Kjøbenhavn i 1803. Fra 1835 utkom det ogsaa om søndagene. Bladet gik ind i 1843. «Dagligt Allehanda» blev det første svenske dagblad, grundlagt 1745.

Det første norske blad «Norske Intellinenz-Seddeler», som det oprindelig het, kunde i 1913 feire 150 aars jubilæum, idet dets første nummer blev utsendt 25de mai 1763. Bladet utkom en gang ukentlig og kostet 2 skilling pr. numer. To aar senere fik Bergen sin første avis «Efterretninger fra Adresse-Contoiret i Bergen (nu «Bergens Aftenblad») og endnu to aar senere fik Trondhjem sin, nemlig «Trondhjems Adresse-Contoirs Efterretninger» («Trondhjems Adresseavis"). I 1780 fik Kristianssand sin priviligerte adresse­avis : «Christiansandske Uge-Blade», som forlængst er ophørt at utkomme, Alle disse var ukeblade. Den første dagsavis fik Norge i 1819, da «Morgen­bladet» blev grundlagt.

s. 255

BYENS FØRSTE AVISER.

Stavanger faar ikke sin avis før et godt stykke ut i det 19de aarhundred, idet byens første blad «Stavanger Adresseavis» utkom med sit første numer fredag den 4de oktober 1833. Nogen ansvarlig redaktør angis ikke, men nederst paa sidste side staar: «Stavanger, trykt hos L. C. Kielland».

Lauritz Christian Kielland blev født i Stavanger 1808. Efter at ha faat sin faglige utdannelse hos boktrykker Grøndahl, Kristiania, oprettet han det første trykkeri i Stavanger og drev forlagsvirksomhet ved siden. Paa hans forlag er utkommet en mængde religiøs literatur og forskjellige tidsskrifter. Trykkeriet blev i 1847 eller 48 flyttet til «Bergene». L. C. Kielland døde 7. januar 1861 og forretningen blev fortsat under firmanavn «L. C. Kiellands Enke». Fra 1875 gik sønnen C. Kr. Kielland ind i forretningen, som han helt overtok i 1888.

«Stavanger Adresseavis» utkom fra begyndelsen av hver fredag i et litet 2-spaltet format; satsens størrelse var 17 X 15 cm. Hvad abonnementsprisen var findes ikke angit; men hr. C. Kr. Kielland tror, at bladet ogsaa oprindelig - som noget senere - kostet 3 speciedaler aarlig.

«Adresseavisen» angir sig at være «Et blad av blandet indhold» og bringer følgende spidsartikel:

 

«Endskjøndt Antallet paa Subscribenterne hidtil er lidet, begynder Adresseavisen dog nu sin Vandring.

I det den herved første Gang hilser sine Abon­nenter, viser den sig i den Skikkelse, som den vel al­mindelig vil fremtræde i: hverken Form eller Indhold giøre store Fordringer. - Men om den end satsledes bliver simpel og ligefrem, vil den dog sikkerlig ikke blive unyttig: Udgiveren haaber at jevnligen Mange ved Bladet vil have Noget at give sine Medborgere Underretning om, - at nu og da En og Anden i det vil have noget Gavnligt at foreslaae, noget Mangelagtigt at giøre opmærksom paa. Man vil ogsaa bestræbe sig for, at levere de politiske Efterretninger tidligere, end de i norske Aviser bringes hid.

Avertissementer og Andet, som skal indrykkes i Bladet, ønskes i Almindelighed ind­leveret i Bogtrykkeriet inden Onsdags Aften.

For Indrykkelser, hvorfor Betaling skal indlægges, bliver Prisen 2 eller 3 Skill. for Linien, eftersom det trykkes med mindre eller større Typer».

 

Som skik og bruk var paa den tid og senere fremover ogsaa indeholder det første numer en angivelig indsendt «Velkomst-Hilsen til Avisen»:

 

«Den første Dag Du Lyset seer

Vi ønske dig velkommen lille Spæde,

Du kan med Tiden stifte Gavn og Glæde,

Som dine Søskend', i din Kreds blandt Fler;

 

Endnu saa ung man Intet vente kan,

Men ogsaa Dig vil Tiden gjøre moden.

Hvem negter vel, Oplysningen paa Kloden

Er gavnlig, naar den bruges med Forstand».

s. 256

s. 257

Ved siden av det lille hilsningsdigt staar paa første side av «Stavanger Adresseavis» en liten notis, som repræsenterer bladets lokalstof:

 

«I det mest ønskelige Veirlig sluttedes Kornhøsten heromkring i den første Deel af forrige Maaned. Senere ere ogsaa Kartoflerne indbjergede. I det Hele har dette Aars Afgrøde været god; Høe fik man, formedelst den noget tørre Sommer, ialmindelighed lidt mindre af end i gode Aar; af samme Aarsag, fylder ikke heller Halmen saameget i Laden, som sæd­vanlig; derimod mener man ikke alene at Kornet er godt, men ogsaa foldigere end almindelig. Potatos-Høsten var middelmaadig».

 

Efter at ha leveret denne ikke helt aktuelle lokal-nyhet, gaar redaktionen over til «Post-Efterretninger» og «Blandinger», to faste avdelinger som til­fulde bekræfter, at «Adresseavisen» var et «Blad av blandet Indhold». Under de nævnte titler er uten specielle overskrifter stuvet sammen de mest for­skjelligartede meddelelser fra alle verdens kanter, ogsaa fra indlandet. At ogsaa den tids redaktører hadde tæft av publikums smag fremgaar bl. a. av følgende beretning om henrettelsen av en Christian Halvorsen Sand i Nordre Oudalen:

 

«Han viste sig meget fattet og rolig, og afklædte sig selv Trøien og Halstørklædet. Før han lagde sig ned paa Blokken, fremsagde han med høi og fast Røst det første Vers af  Psalmen No. 260: «Ak! see til mig i Naade ned, Barmhjertighedens Fader» o.s.v. og derpaa bad han af Fadervor, indtil «til os komme dit Rige», da den gamle Skarpretter gjorde det første af fem Hug».

 

Av anden tekst bringer bladet «Børs-Courser fra Kristiania, Bergen, Kjøbenhavn, Hamborg og London», en opgave over varepriserne og endelig en fortegnelse over indkomne og utgaaede skibe. Opgaven over varepriserne er saa karakteristisk for byens daværende handelsliv, at den fortjener at medtas her:

 

«Østersøisk Hvede 5 1/2  Spd. Do. Rug 3 1/2 Spd., 2radet Byg 1 9/10 a 2 Spd., Havre 1 3/10 Spd., Malt 3 a 3 1/2 Spd., Erter 4 Spd., Cette-Salt 1 7/10 Spd., St. Ybes do. 1 3/5 Spd., Lisabons Do. 1 1/2 Spd., Alt pr. Tønde; Caffe 33 à 34 Sk., Candis 23 Sk., Raffinade 26 Sk., Riis 11 Sk. pr. π; Druespiritus 50 Sk., Do. Brændevin 30 Sk., Kornbrændevin 13 à 14 Sk. pr. Pot; Stangjern 12 Spd., Støbegods 9 Spd. pr. Ski; nedslagne Bøgetønder af Mesterstav 44 Sk., Do. af Bondestav 36 Sk. pr. Stkr.; saltet Vaarsild i Bøgetræ 3 Spd., Do. i Furretræ 2 9/10

Spd. pr. Tønde».

 

Bekjendtgjørelserne, som begynder paa første og optar næsten hele anden side, indledes av «Den Kongelige Norske Regjerings Marine-Departement», hvis chef dengang var Motzfeldt, som bekjendtgjør en «høieste Resolution» om, at «Al Qvarantaine med Hensen til den ondartede Cholera ophører ind­til videre i Drammen» o.s.v. Stavanger Byfoged-Contoir, Christensen, aver­terer en auktion og en Proclama og Stavanger Postcontoir, C. K. Kielland, meddeler, at posten til Østlandet ifølge Finants-Departementets bestemmelse herefter skal avgaa hver tirsdag og fredag middag.

Sammen med de officielle bekjendtgjørelser averterer en J. Olsen under overskriften Theatret, at han «Med naadigst Tilladelse» vil opføre: «Skue­spillerinden paa Prøve, Christen og Christine». Billetterne koster 48 Sk. og «Begyndelsen skeer Kl. 6».

I samme forbindelse averteres, at «Gymnastikker Francke med Selskab er ankommen her til Staden; han agter med det Første at vise sine Kunster i Gymnastik, Equilibristik og Linedands».

Saa kommer vi endelig til forretnings-annoncerne, som er samlet under

s. 258

den fælles titel «Tilkjøbs». Den eneste forretningsmand, som tar pressen i bruk, er en Chr. Lie, som maa ha drevet en meget alsidig forretning. I tre forskjellige avertissementer, som alle indledes med bokstaverne C. L., med­deler han, at han «er bleven forsynet med et smukt Assortement Manufactur­varer»; vidre at «I disse dage er hidbragt med Capt. Jaatten fra Hamborg Canavas Flandergarn i alle Farver, Rulboch, Tricornels, Ananas, fine uldne engelske Nattrøier & Beenklæder, Børneklæder af forskjellig Størrelse med flere Varer, der sælges meget billig».

Tilsidst bekjendtgjør hr. Lie, at han til de samme «meget billige Priser» sælger en hel del andre varer, hvorav kan nævnes: Amerikansk humle, Ar­magnac, lyseguult tørt Havannasukker, Sago Gryn, Canneel, Grønsæbe, Spis­kum, Coriander, Prager Blækpulver, Postpapir og Skrivpapir, ægte romanske Qvinter, Vox «med flere Varer».

Betegnende for denne tids forretningsforhold er følgende avertissement, som findes i et av «Adresseavisens» første numre:

 

«Den eller de respective Handlende her i Byen, som have Brug for en, der forstaaer at føre Correspondence, vil herom fase nærmere Underretning paa Bogtrykkeriet».

 

Blandt forretningsavertissementerne findes ogsaa et fra Post-Contoiret om, at man der kan faa kjøbe forskjellige bøker bl. a.: «Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret ved F. Stang 3 Spd. 40 Sk., De fire Evangelisters Harmonie 48 Sk., Fortegnelse over de med Signalflag forsynede norske Fartøier af Bjørn,, 48 Sk. o.s.v.

Det maa i denne forbindelse nævnes, at den første dødsfaldsannonce, som er offentliggjort i Stavanger, findes i «Adresseavisens» nr. 9 og lyder saaledes:

 

«Det bekjendtgjøres herved for den Afdødes eneste Datter og Svigersøn tilligemed fra­værende Slægt og Venner, at R. Bøe, Skræddermester i Bergen, afgik ved Døden den 21de November under et Besøg her i Byen.

Stavanger 28de November 1833.

L. Rasmussen.

I de senere aargange findes oftere dødsfaldsannoncer, oftest avfattet i meget høistemte uttryk. Og det fremgaar av disse annoncer, at det i den tid var sædvane at fortsætte averteringen ogsaa efterat vedkommende var begravet, - da med tilføiet tak for deltagelse.

Naar jeg har dvælet saapas utførlig ved «Stavanger Adresseavis» første numer, er det ikke alene fordi det er byens første blad, men fordi de første numre er karakteristiske for denne og følgende aargange.

Med ukentlige mellemrum sendte bladet ut sine numer, som alle er støpte i samme form: ens typografisk utstyr av al tekst, for det meste ogsaa av alle annoncer, og ingen overskrifter utenom de forskjellige avdelinger. Redaktionen ser ut til at ha tat sit arbeide meget let. Utenom de saakaldte «Post-Efter­retninger» er det helst «Indsendere», som fører pennen. Men disse inserater i forbindelse med bekjendtgjørelserne er av stor kultur-historisk interesse og bidrar i høi grad til at kaste lys over tidens forhold - i første række over denne tids Stavanger. For bare at nævne nogen eksempler: I november 1833 skriver en indsender

s. 259

«Saasom og eftersom hverken den ene eller den anden i Stavanger synes hidtil at have, foretaget sig Noget, saavidt vides, for at Byen, uden Amalgamation, kunde faae en Læge for sig alene, falder det Indsenderen ind, at foreslaae, hvilket maaske ikke er saa galt: at man i Østersøen søgte en Saadan hyret til billigst Priis, naar Farten derpaa aabnes til Vaaren. Vel er Cholera i Landet, men da den har brugt saa lang Tid for at krybe fra Drammen til Ho­vedstaden, vil den nok være ligesaa bonet mod vor By, saa at det slet ikke kan haste saa meget, som Mængden antager.

Endskjønt der i Hovedstaden eller derom maa være Overflod af Læger, seer man hen til sidste Storthings Forhandlinger, saa skal det dog have sin Vanskelighed med, at faa Nogen derfra.

Forbeholdender paa Forbeholdender er iøvrigt Klippen hvorpaa alt strander, og derpaa er den paatænkte fortrinlige Plads til en ny Kirkegaard ogsaa, siger man, total forliist. Man faser derfor fremdeles lukke Øinene til for det Syn en opkastet Grav paa vor gamle Kirke­gaard frembyder, hvor de Døde, saa at sige, ikke fase Ro i deres Grave.

Kommer nu Cholera før vi vil have den, kan det maaske blive nødvendigt, at vi, som skeede i de gamle gode Dage - brænde de Døde, som foreslaaes, for at spare Udgiften til den ny Kirkegaard udenfor Byen».

 

Denne notis blir i det følgende numer av bladet imøtegaat av en ind­sender, som kalder sig N. N. Han skriver:

 

«I dette Blads No. 6 af 8de d. M. findes indrykket (under Artikelen «Indsendt») et Stykke, hvis Forfatter synes at ironisere over forskjellige Gjenstande Stedet betræffende, især om en Læges Anskaffelse og en Kirkegaards Oprettelse, som man lader stase ved sit Værd. Men at samme Forfatter i det samme ironiske Sprog tillader sig at tale om Cholera saaledes «Men da den har brugt saa lang Tid for at krybe fra Drammen til Hovedstaden, vil den nok være ligesag bonet mod vor Bye». Det kan ikke med Taushed forbiganes. Nei lader os be­tænke at Honettiteten kan man ikke stole paa, da Erfaring har viist at denne Landeplage indfinder sig der, hvor den almægtige Gud vil have den, for at udrette hvad Ham behager. Lader os heller hos Stedets agtværdige Geistlighed anholde om, i Guds Huus med forenede Bønner af Hjertet at bede Gud, at borttage vore Synder forinden han tager vore Sjæle; eller om Han forskaaner os for Straffen, da have vi dobbelt Aarsag til derfor at love og prise Hans hellige Navn».

 

Koleraen huserte nemlig slemt i disse aarene, specielt bortover i Øst­landsbyerne. Men ogsaa i Farsund har den herjet haardt og kom saa langt vestover som til Egerøen. Og da det nok var likesaa skralt med læger i andre egne av landet som her i Stavanger, utfærdiget «Central-Commissionen angaaende Foranstaltninger imod Cholera» en «Veiledning for Menigmand», som blev utgit av «Den Kongl. Norske Regjerings Departement for Kirke og Underviisnings-Væsenet». I denne veiledning, som er indtat i «Stavanger Adresseavis», nævnes først en række «Kjendetegn» paa kolera (f. eks. mathet, «madlede», krampe i «Arme, Been og Underliv» etc.), hvorefter man gir en meget detaljeret veiledning til sygdommens bekjæmpelse. Man skal bl.a. «lade den Syge lægge sig i en varm Seng og iøvrigt iagttage et varmt Forhold», hvor­efter man gir ham «de almindelige Champherdraaber, 15-25 Draaber i Vand, Bygsuppe eller Havresuppe, hver Time eller halve Time». Videre anbefales det at gi den syke te av «Congothe, Hyldeblomster, Pebermynthe eller Me­lisse, lidt og tidt». Og skulde dette ikke hjælpe, kan man gi den syge «koldt Vand, enten alene eller med Kjøkkensalt», hvorefter man gaar over til den ytre behandling: «Man foretager over hele hans Legeme, men især i Om­fanget af Maven, Arme og Been, Børstninger (dog ikke med stive Børster), eller Gnidninger med varme uldne Klude, enten alene, eller fugtede med

s. 260

varm Ædikke, varmt Brændeviin, varm Champherspiritus, varm Sæbespiritus, Terpenthin-Olie eller lignende pirrende Midler. Disse Børstninger og Gnidninger maae fortsættes uafbrudt, stundom endog i flere Timer».

Koleraen er gjenstand for behandling saaatsi i hvert eneste numer av bladet, og man faar et sterkt indtryk av, at folket har været grepet av en sand koleraskræk. I «Adresseavisen» for 29. november 1833 findes saaledes «En velment Advarsel», antagelig av bladets redaktion, hvori det heter:

 

«Eftersom Cholera nu grasserer i vort Land er det jo paa Tiden, at enhver med hjertelig Bøn og Bod søger at afvende Guds Straffedomme over Folk og Land og tillige at aflægge Lasterne, saasom den overhaandtagende Svir m. m., som foraarsager saa mange Familiers Ulykke og Undergang. Hvor sørgeligt er det ikke ogsaa at erfare, at mange fornuftige Mennesker, til Forargelse for andre, saa flittig besøge Comedierne, og betænke ikke, at de i Daaben have lovet at forsage Djævelens Gjerninger og Væsen».

 

Midt i denne kolera-skræk har dog byens borgere feiret kongens (Karl Johans) fødselsdag den 26. januar, med stor stas, hvorom «Adresseavisen»_. bringer et forholdsvis utførlig referat:

 

«Hans Majestæt hvor elskede Konges høie Fødselsdag, den 26de dennes, blev paa sæd­vanlig Maade festligholdt i Stavanger Klubselskab, hvor et talrigt Selskab af de ældre Med­lemmer havde forsamlet sig til Middag, og blev da under Maaltidet udbragt Skaaler for Hans Majestæt Kongen, Dronningen, Kronprindsen og Kronprindsessen, saavelsom for de øvrige Kongelige Personer, saa og for de forenede Riger og for Norge, der, ledsagede af passende Sange, bleve tømte med levende Enthusiasme under Hurra og Fanfare. Formedelst en næsten orcanmæssig Storm, som stod paa Byen, maatte den sædvanlige Kanon-Salut ved Skaalerne indstilles, for at ikke et mueligt Ulykkes-Tilfælde skulde forspilde Dagens Glæde. Om Aftenen forsamledes de yngre af Klubbens Medlemmer sammesteds til Bal, som vedvarede den hele Nat, hvor der i Anledning af Dagen herskede den gladeste Stemning. Først henimod Mor­genen skildtes Selskabet ad med de varmeste Ønsker for den elskede Konge, under hvis milde Scepter Norge føler sig saa lykkelig.

Ogsaa i Storthingsmand, Malermester Cederbergs Huus, hvori var anbragt et til Festen passende Transparent, var et talrigt Selskab forsamlet af endeel.. Byens respective Borgere, som ei ere Medlemmer af Klubselskabet. I det under Maaltidet Skaaler udbragtes for Hans Majestæt og Kongehuset, de forenede Riger og Norge, blev følgende i den Anledning forfattede Sang afsungen:

 

Saa glade som Fædrene tit ved sit Kruus                    

Og Oldtidens utvungne Skikke,                                   

Saa glade, o Konge ! ved Dig og dit Huus

Den Skaal vi af Hjertet vil drikke.                               

:,: Velsignelse følge, o Kongel Din Æt,             

Lad Thronen ei bygges af Trælle,

Hver Stand og hver Borger lad nyde sin Ret,

Og ingen Oplysning lad dvæle. :,:        

 

Da Folkene rakte hverandre sin Haand,

De hylded' Forening i Norden,

Saa trofast, saa helligt, de knytted' et Baand,

Saa fast, som kan knyttes paa Jorden ;

:,: Gjensidig de agted hinanden og stod'

Men Fordom og Splid maatte vige,

Og truede Storme de mangled' ei Mod

For Frihed og Fædrene-Rige.:,:

 

Gid Handelen blomstre,. lad Plovene gaa,

Og Viisdom dem begge ledsage,

Lad Kunsterne fremmes, at vi ikke maae

Formeget af fremmede tage.

:,: Enhver i sin Stilling arbeide sig træt

Paa jorden saavelsom paa Vandet,

Da uden Bekymring han æde sig mæt

Og drikke en Skaal ud „For Landet".:,:

 

Foruden adskillige private Selskaber, som desuden fandt Sted, var ogsaa i Anledning af Dagen foranstaltet at Borgerskabets Musik-Corps musicerede i Byens Gader Morgen og Aften. Overalt saaes de tydeligste Beviser paa hvor høit og almindeligt Landsfaderen er elsket».

s. 261

At de gamle Stavangere var meget kongelig-sindede bekræfter ogsaa den omstændighet, at da Carl Johan besøkte landet vaaren 1839 efter at ha feiret sin 75-aarige fødselsdag i Stockholm, besluttet byens «formænd og repræsentanter eenstemmigen», at en deputation skulde avsendes til «hs. Maj. Kongen». Til medlemmer valgtes pastor Lange, kjøbmand Bahr og oberst­lieutenant Eckhoff. Om kvelden søndag den 21. april blev deputationen mottat i audiens, og dens formand, pastor Lange, holdt da følgende tale, som «Adresseavisen» gjengir i sit numer for 3. mai:

 

«Naadigste Konge !

At see Deres Majestæt i Oldings Alder, men i Manddoms fulde Kraft, vidunderligen bevaret <